18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Rumænien – Tyskland: Odds og optakt d. 28. marts 2021

Det er tid til 2. runde i VM-kvalifikationens gruppe J, hvor Rumænien hjemme tager mod Tyskland. Begge mandskaber åbnede med en sejr i 1. runde, så de spiller om, hvem der skal indtage 1. pladsen helt frem til onsdagens runde. Tyskland er store favoritter, men Rumænien kommer med medvind. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Rumænien – Tyskland. Der er kampstart søndag d. 28. marts 2021 kl. 20:45. Du kan se med på 6’eren eller på Dplay.

Odds på Rumænien – Tyskland

Bookmakerne regner med forholdsvist let spil og klar sejr til Tyskland i dette opgør, og det afspejler sig i oddsene.

Rumænien – Tyskland: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Clemént Turpin, Frankrig
Stadion: National Arena, Bukarest
Vejret: 10° og svag vind

Optakt til Rumænien – Tyskland: Skader, karantæner og startopstillinger

Rumænien har spillet 11 hjemmekampe i deres seneste 2 VM-kvalifikationsspil. Det er blevet til 5 sejre, 3 uafgjorte og 3 nederlag. De 3 tab er kommet mod Holland, Tyrkiet og Polen, mens sejrene har været mod Armenien, Kazakstan, Estland, Ungarn og Andorra. Med al respekt minder Tyskland vel mere om de 3 første hold end de 5 sidste? Rumænien har ikke været ved en VM-slutrunde siden den gyldne generation i 1990’erne, hvor de nåede en kvartfinale både i VM og EM. Siden årtusindeskiftet har Rumænien ikke kvalificeret sig til én eneste VM-slutrunde, og det er 2 gange blevet til EM-slutrunder, hvor de er røget ud af gruppespillet uden en sejr. Der har kort sagt ikke været meget medvind til rumænsk fodbold i nyere tid.

På den baggrund er efterårets 3. plads og dermed overlevelse på Nation Leagues niveau B og 4. pladsen i kvalifikationsgruppen til EM 2020 jo næsten en slags succesoplevelse. De 10 kampe i EM-kvalifikationen gav trods alt 4 sejre og 2 uafgjorte i 10 forsøg: 4 nederlag samlet mod Spanien og Sverige. 2 gange uafgjort mod Norge. Og sejre i alle 4 kampe mod Malta og Færøerne. Nu har Rumænien så taget hul på en ny VM-kvalifikation, og selv om det holdt hårdt i åbningskampen mod Nordmakedonien blev det dog til 3 point, og dermed må der være fornyet optimisme forud for dette opgør mod Tyskland. I 2001 og i 2013 nåede Rumænien helt frem til playoffkampe om VM-kvalifikation, og det kan de også gøre sig forhåbninger om denne gang. De vil formentlig skulle kæmpe med Island hele vejen til afgørelsen, men det er nu også en fair chance for Rumænien for endelig igen at blive VM-deltager.

Tyskland må have holdt vejret i spænding forud for opgøret mod Island i torsdags. Var øretæven mod Spanien i novembers gruppefinale i Nations League en enlig svale, eller var der for alvor noget galt med idyllen i den tyske landsholdstrup? Svaret gav de torsdag, da Island blev besejret helt ubesværet med overbevisende 3-0. Tyskerne må stadig undvære Toni Kroos og Niklas Süle, der er skadede, mens Jonas Hofmann og Marcel Halstenberg er ude som følge af positive corona-tests. Det ændrer dog ikke på, at det er et slagkraftigt mandskab, træner Joachim Löw kan mønstre, og særligt i den offensive del af truppen er der mange interessante kort at byde ind med. Kai Havertz scorede et enkelt mål mod islændingene, og kan Tyskland få ham genstartet efter noget af en bumlet begyndelse på livet hos Chelsea, ja, så er der for alvor linet op til forrygende fest i front for tyskerne.

På onsdag er der endnu en runde i gruppespillet, og der skal Rumænien på besøg i Armenien, mens Tyskland hjemme får besøg af Nordmakedonien. Gruppens 2 sidste deltagere mødes i Liechtenstein, hvor Island er gæster.

Rumænien:
Valentin Cojocaru (Mål, Reserve) – COVID-19
Mihai Balasa (Forsvar, Reserve) – Skadet
Dragos Grigore (Forsvar, Fast/Reserve) – Skadet

Tyskland:

Niklas Süle (Forsvar, Fast) – Skadet
Robin Gosens (Back, Fast) – Skadet
Marcel Halstenberg (Back, Reserve) – COVID-19
Toni Kroos (Midtbane, Fast) – Skadet
Jonas Hoffmann (Midtbane, Reserve) – COVID-19

Rumænien forventet startopstilling: Nita; Popescu, Chiriches, Burca, Bancu; Marin, Stanciu; Man, Tanase, Coman; Keseru.

Tyskland forventet startopstilling: Neuer; Klostermann, Rüdiger, Can, Ginter; Gündogan, Kimmich, Goretzka; Sane, Gnabry, Havertz.

Odds-forslag: Er vilje og højt humør nok til at slå Tyskland?

Svaret på dét spørgsmål må blive et nej. Der er ingen grund til at tro på, at Rumænien kan hente noget med fra dette opgør. Tyskland er et bomstærkt kvalifikationshold, og i den seneste VM-kvalifikation vandt de samtlige kampe på udebane. Kampen i Tjekkiet endte 2-1 til tyskerne, mens 3 af de øvrige 4 endte med sejr på mindst 3 overskydende mål. Og den fjerde kamp – mod Nordirland – stod 3-0 til kampens sidste minut, hvor nordirerne reducerede. Så tyskerne kan snildt lave mange mål; også når de er på udebane.

Rumæniens 3 nederlag i deres seneste 11 VM-kvalifikationskampe hjemme er endt 4-1 til Holland, 3-0 til Polen og 2-0 til Tyrkiet. Godt nok ser formen fin ud aktuelt med 3 sejre og 1 uafgjort i de seneste 4 kampe, men det dækker over en skrivebordssejr på 3-0 over Norge, da corona forhindrede nordmændene i at dukke op til kampen, og der gemmer sig også en 1-1 kamp i Nordirland. De 2 sejre er kommet hjemme mod Belarus og Nordmakedonien – verdensranglistens nummer 88 og 65, og Rumænien har ganske vist scoret 8 mål i de 2 kampe, men de har også lukket 5 ind. Når forsvaret er så indbydende for nationer langt nede på ranglisten, hvad kan Tyskland så ikke få ud af det? De må slikke sig om munden ved tanken om de muligheder, der vil være for at kombinere sig gennem det rumænske forsvar og hamre mål i kassen.

Der er altså meget, der peger på tysk sejr i Bukarest søndag aften, og hvis de vinder, vinder de også mere end med et enkelt mål. Faktisk vover anbefalingen at pege på tysk sejr på mindst 3 overskydende mål.

SpilXperten.com anbefaler: (2-0) 2-tallet til odds 3,15 – SPIL HER >>

Rumænien – Tyskland Statistik, topscorer og H2H

  • Rumænien er nummer 39 på FIFAs verdensrangliste. Umiddelbart foran Rusland, Tjekkiet og Norge.

  • I efterårets Nations League var Rumænien på niveau B i gruppe med Østrig, Norge og Nordirland. Det endte med en 3. plads og statistikken 2-2-2 og scoren 8:9.

  • Tyskland er nummer 13 på verdensranglisten – kun én plads efter Danmark.

  • Dermed endte udbyttet for de 6 kampe med 2-3-1 og scoren 10:13.

  • Flittigste rumænske målscorer i de 6 Nations League-kampe var 6 forskellige spillere, der hver nettede en enkelt gang – de sidste 3 scoringer blev tildelt ved skrivebordet som følge af en 3-0-sejr over Norge.

  • 34-årige Claudiu Keseru har lavet 13 mål i sine foreløbig 41 landskampe, og det gør ham til truppens største måltyv.

  • Tysklands topscorer i de 6 Nations League-opgør blev Timo Werner, som nettede 4 gange. I den nuværende trup er Timo Werner også samlet set flittigst på måltavlen med 15 træffere i 36 landskampe.

  • Seneste møde mellem Rumænien og Tyskland var en træningskamp i 2007, som tyskerne vandt 3-1.

  • Opgøret før det var også en træningskamp. Den blev spillet i 2004, og her vandt Rumænien knusende 5-1.

Expected Goals: Rumænien vs. Tyskland – de seneste tre kampe

RumænienResultatxGTysklandResultatxG
Rumænien – Nordmakedonien(3-2)2,02 – 2,40Tyskland – Island(3-0)0,74 – 0,65
Nordirland – Rumænien(1-1)1,72 – 0,97Spanien – Tyskland(6-0)3,78 – 0,12
Rumænien – Belarus(5-3)3,76 – 2,59 (Belarus -0,76 – Straffespark)Tyskland – Ukraine(3-1)2,65 – 0,74
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com

Skriv et svar