18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Real Madrid (k) – Paris Saint-Germain (k): Odds og optakt den 18. november 2021

Foto: Bildbyrån

Real Madrid (k) og Paris Saint-Germain (k) er klar til runde 2 af deres duel i Champions Leagues gruppe B. Franskmændene vandt det første opgør, men truppen har siden været i voldsomt stormvejr med overfald, mistanke om ondt blod internt og dødstrusler mod truppen. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Real Madrid (k) – Paris Saint-Germain (k). Der er kampstart torsdag d. 18.november 2021 kl. 21:00. Se kampen på Youtube.com. 

GÅ TIL


Real Madrid (k) – Paris Saint-Germain (k): Dommer, stadion og vejr

Dommer: TBD
Stadion: Estadio Alfredo Di Stefano, Madrid
Vejret: 8° og svag vind

Optakt til Real Madrid (k) – Paris Saint-Germain (k): Skader, karantæner og startopstillinger

Lad os starte i den fredelige ende. Real Madrid (k) er for første gang nogensinde med i Champions League-gruppespillet. De blev nummer to i den spanske liga i sidste sæson, og så bankede de Manchester City (k) i kvalifikationskampene. De første to kampe i gruppen vandt de let, så det var en alvorlig styrkeprøve i sidste uge, da de mødte de franske mestre fra Paris Saint-Germain. Og det var en alt for stor mundfuld for de spanske kvinder, som tabte 4:0.

De formåede dog at vinde weekendens kamp i Primera Division Femenina med 4:1 over Real Betis (k), men det ændrer ikke på, at de med en aktuel 10. plads i tabellen og hele 17 point op til FC Barcelona (k) på duksepladsen har skuffet gevaldigt i sæsonåbningen, Men selvfølgelig kan det være bedre at skuffe i begyndelsen og så slutte af med stil. De skal i hvert fald lægge en lidt anden stil for dagen, hvis de skal revanchere nederlaget fra sidste uge, for der var simpelthen niveauforskel på de to mandskaber.  

Der er dog ikke noget at sige til, hvis Paris Saint-Germain kan have lidt vanskeligt ved at have hovederne på rette sted til opgøret, for hele holdet har været ude i et drama af Tonya Harding/Nancy Kerrigan-agtige dimensioner. To af holdets spillere, Aminata Diallo og Kheira Hamraoui, blev overfaldet på åben gade i Paris. De kom kørende, da to maskerede mænd standsede dem og hev begge kvinderne ud af bilen. Diallo blev holdt fast, mens Hamraoui fik tæsk og primært med en jernstang på benene. Derefter stak de to mænd af uden at stjæle noget. 

Efterfølgende var Diallo først i søgelyset for måske at have orkestreret hele molevitten for at forbedre sine chancer for en plads på holdet. Hun havde vist kørt bilen lidt langsomt kort før overfaldet, og hvorfor var hun ikke blevet slået over benene? Og en stribe spillere fra truppen fortalte også, at de havde været udsat for dødstrusler i dagene op til overfaldet. En kort overgang lignede Diallo verdens værste holdkammerat, men efter halvandet døgns afhøring besluttede Politiet sig imod at sigte Diallo. Panserne har i stedet vendt deres opmærksomhed mod Hamraouis tidligere kæreste. 

Al den ballade har formentlig siddet i hovederne på spillerne fra Paris Saint-Germain (k), da de i weekenden løb på banen til en af årets allerstørste kampe i den franske liga. På udebane mod Lyon (k), som de endelig i sidste sæson væltede af pinden både i ligaen og i Champions League. 2:0 til Lyon (k) efter 18 minutter. Rødt kort til parisernes Ashley Lawrence efter 26 minutter. 6:1 på tavlen til Lyon (k) efter 90 minutter. Det er formentlig et rystet mandskab, der kommer til Madrid, og selv om de vandt stort i det omvendte opgør, kan det være svært at forudsige, hvordan de vil reagere i dette opgør. 

Real Madrid (k):

  • Ingen kendte fravær

Paris Saint-Germain (k):

  • Kheira Hamraoui (Midtbane, Fast) – Skadet

Real Madrid (k) forventet startopstilling: Misa; Ivana, Luna, Vivo; Robles, Oroz, Sanchez, Møller, Carmona; Rodriguez, Garcia.

Paris Saint-Germain (k) forventet startopstilling: Votikova; Lawrence, Ilestedt, Dudek, Karchaoui; Geyoro, De Almeida, Däbritz; Diani, Bachmann, Huitema.


Odds på Real Madrid (k) – Paris Saint-Germain (k)

Bookmakerne viser med deres odds på kampen, at de forventer en hjemmesejr.

Odds-forslag: Formkurverne peger i hver deres retning

4:0 i Paris efterlod ingen tvivl om styrkeforholdet mellem de to mandskaber. Real Madrid (k) er ganske vist debutanter og har gjort det fint med sejre mod Kharkiv og Breidablik, men mod Paris Saint-Germain mødte de overmagten. Holdet er dog i bedring efter blot ét point i sæsonens første fem ligakampe, nåede de med sejren i weekenden over Real Betis (k) op på fire sejre i de seneste fem kampe. 

Og selv om det er en spinkel formkurve-empiri at tage udgangspunkt i, må det være bekymrende for pariserne, at holdets umiddelbare reaktion på balladen om Diallo og Hamraoui var at tabe 6:1 mod ærkerivalerne fra Lyon (k). Så spørgsmålet er nu, om det var en enlig svale og en følge af en meget stærk modstander – Lyon (k) havde som pariserne selv lutter sejre før mødet. Det har de så stadig. Modsat pariserne. Eller om det var udtryk for en trup, der er ramt mentalt af al balladen, chok og den megen interne uro og mistanke. 

Uanset giver det Real Madrid (k) meget bedre kort på hånden for at gøre det til en lige fodboldkamp, end de formåede i det omvendte opgør. Om det ligefrem er nok, er svært at sige. Paris Saint-Germain (k) er som udgangspunkt et markant bedre fodboldhold, men ingen er jo herre over, hvad der foregår i knolden på spillerne, når først fløjten lyder. Anbefalingen tør dog godt strække sig så langt at byde på, at begge mandskaber kommer på tavlen her. Det er der endnu ikke nogen bookmakere, der har besluttet sig for at udbyde spil på, men kan du finde det, er det et bedre spil. Til forslaget her må anbefalingen i mangel af bedre kaste sig over et potentielt uafgjort resultat.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Betfair
4,75
Uafgjort
Gå til Betfair *


Real Madrid (k) – Paris Saint-Germain (k): Statistik, topscorer og H2H

  • Real Madrid (k) er på 2. pladsen i CL-gruppe B med 6 point for 3 kampe. 

  • Real Madrid (k)s statistik er på 2-0-1 og deres målscore 6:4.

  • I Primera Division Femenina er Real Madrid (k) efter en skuffende start aktuelt på 10. pladsen med 13 point. De har tallene 4-1-5 og 10:16.

  • Paris Saint-Germain (k) er på gruppens 1. plads med 9 point for 3 kampe. 

  • Statistikken for Paris Saint-Germain (k) lyder på 3-0-0 og 11:0.

  • Efter weekendens prygl mod rivalerne fra Lyon (k) er Paris Saint-Germain på 2. pladsen i den franske liga med 21 point efter 8 kampe. Tallene er 7-0-1 og målforskellen 24:6.

  • Hos Real Madrid (k) er det stadig danske Caroline-Sophie Møller, som er flittigste målskytte med 3 scoringer. I ligaen har Ester Gonzalez nettet 5 gange. 

  • Paris Saint-Germain (k)s topscorer er canadiske Jordyn Huitema med 3 mål. I den franske turnering er Marie-Antoinette Katoto holdets flittigste målskytte med 8 træffere.

  • Det omvendte opgør i sidste uge endte med sejr til Paris Saint-Germain (k) på hele 4:0.


Expected Goals: Real Madrid (k) vs. Paris Saint-Germain (k) de seneste tre kampe:

Real Madrid (k)ResultatxGParis Saint-Germain (k)ResultatxG
Real Betis (k) – Real Madrid (k) (1-4) N/AOlympique Lyon (k) – Paris Saint-Germain (k)(6-1) N/A
Paris Saint-Germain (k) – Real Madrid (k) (4-0) N/AParis Saint-Germain (k) – Real Madrid (k) (4-0) N/A
Real Madrid (k) – Rayo Vallecano (k)(1-0) N/ADijon (k) – Paris Saint-Germain (k)(0-3) N/A
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar