18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

West Ham – Chelsea: Odds og optakt den 24. april 2021

De første fire pladser i Premier League udløser Champions League-billetter. Der er seks runder igen. På 4.- og 5. pladsen ligger Chelsea og West Ham á point. De møder hinanden lørdag aften på West Hams smukt beliggende olympiske hjemmebane. Det kan næsten ikke undgå at blive interessant, anspændt og drønspændende. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til West Ham – Chelsea. Der er kampstart lørdag d. 24. april 2021 kl. 18:30. Se kampen på Viaplay eller på TV3 Max.

GÅ TIL


West Ham – Chelsea: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Chris Kavanagh
Stadion: London Stadium, London
Vejret: 13° og frisk vind


Optakt til West Ham – Chelsea: Skader, karantæner og startopstillinger

Det er øst mod vest. Og hvis der bliver rullet noget som helst rødt ud forud for opgøret, er det næppe en smuk Hollywood-løber men måske snarere en form for bidsk jerntæppe. Ej, så galt går det næppe, men der er i hvert fald en masse på spil, når West Ham og Chelsea brager sammen lørdag aften. West Ham har hele sæsonen ligget i top 4 under enormt pres fra et jagtende kobbel af mere traditionelle deltagere i toppen af engelsk fodbold. Men træner David Moyes har dygtigt styret hold gennem kampene og holdt dem i top 4 indtil sidste weekend. 3-2-nederlaget ude mod Newcastle United var en streg i regningen, så nu går de ind til dette opgør som nummer fem – á point med Chelsea men med en ringere målscore. Der er ét point op til Leicester på 3. pladsen, og der er to point ned til Liverpool på 6. pladsen. Det er tre point, der skiller holdene fra Champions League over Europa League til Conference League. Fra det fineste format, holdene lige nu kan enes om, til en tur på vel ikke engang 2. men 3. klasse i Conference League. Det handler om marginaler. 

I det spil ser det jo ikke lovende ud for West Ham, at holdets nye talisman, Jesse Lingaard, er placeret som tvivlsom til opgøret, men han vurderede selv, det bare var krampe, så mon ikke han er helt klar igen lørdag? Det er til gengæld hverken Declan Rice eller Michail Antonio, som begge er meldt ude med skader, mens Craig Dawson sidder over med karantæne. Helt så slemt ser det ikke ud for træner Thomas Tuchel hos Chelsea, for han kan trods alt glæde sig over kun at mangle to mand fra den meget brede trup. Og Thiago Silva er endda ikke endegyldigt ude endnu. 

Chelsea måtte skuffende nøjes med 0-0 hjemme mod Brighton i tirsdags i en kamp, hvor de ikke rigtigt imponerede. Havde de snuppet tre point dér, ville de endda kortvarigt have været på ligaens 3. plads. Men det lykkedes altså ikke, og træner Thomas Tuchel mente efter kampen at kunne se både fysisk og mental træthed, som har sneget sig ind hos spillerne. Men heldigvis kunne han glæde sig over hele fire dages pause til dette opgør, og så må de fleste af spillerne da have kommet sig. Det er i hvert fald en ærefrygtindgydende indledning, Thomas Tuchel har fået på tilværelsen hos Chelsea. De er i FA Cup-finalen, i Champions League-semifinalen, og de har stabiliseret sig i ligaen, så de nu er et temmeligt realistisk bud på en top 4-placering. Sådan var der ikke mange, der så fremtiden forme sig for Chelsea, da Frank Lampard stadig var manden i det varme sæde. Men der skal selvfølgelig ikke mange fejltrin til, så kan Thomas Tuchel også hurtigt blive den nye skurk, men selv om han observerer træthed hos sine spillere, så kan vi andre altså primært se dedikation og point, der ruller ind på kontoen i takt med sejrene.

West Ham:

  • Craig Dawson (Forsvar, Fast) – Karantæne
  • Aaron Cresswell (Back, Fast) – Tvivlsom
  • Declan Rice (Midtbane, Fast) – Skadet
  • Arthur Masuaku (Kant, Fast/Reserve) – Tvivlsom
  • Jesse Lingaard (Angreb, Fast) – Tvivlsom
  • Michail Antonio (Angreb, Fast) – Skadet

Chelsea:

  • Thiago Silva (Forsvar, Fast) – Tvivlsom
  • Mateo Kovacic (Midtbane, Fast/Reserve) – Skadet

West Ham forventet startopstilling: Fabianski; Coufal, Diop, Dawson, Cresswell; Noble, Soucek; Fornals, Lingaard, Masuaku; Bowen.

Chelsea forventet startopstilling: Mendy; Azpilicueta, Zouma, Rüdiger; Hudson-Odoi, Jorginho, Kanté, Alonso; Mount, Havertz, Werner.

Odds på West Ham – Chelsea

Oddsene peger en forholdsvis klar favoritværdighed til Chelsea. 


Odds-forslag: West ham klør på – det giver mål. Sikkert i begge ender

De seneste 10 indbyrdes møder med West Ham som værter har givet fire sejre til hver og to uafgjorte. Seneste møde vandt West Ham 3-2. Og det er interessant, fordi West Hams tre seneste kampe er endt 3-2 (To sejre og et nederlag), mens den fjerdesidste kamp for dem var 3-3 mod Arsenal. Der er gang i sagerne i West Hams kampe. I alt er der scoret 95 mål i holdets 32 kampe i sæsonen. Det er meget, meget tæt på 3 mål i snit. Og på hjemmebane er de lidt over med 49 scoringer i 15 kampe – et snit på 3,25 mål. 

Men hvordan vil de tackle Chelseas ultrastærke defensiv. Siden Thomas Tuchel tog over, har de i 20 kampe bare lukket 9 mål ind. Og de 5 af dem i vanvidskampen mod West Bromwich, hvor Chelsea fik rødt kort efter 29 minutter, da de første 1-0. Selv med de 5 scoringer lukker de under et halvt mål ind pr. kamp. Deres seneste tre kampe har budt på i alt 2 mål. 

Så hvilken stil vil vinde dén duel? West Ham virker, som om de har sluppet bremsen og bare givet los til sæsonafslutningen, og uanset om de selv kommer til scoringer eller ej – og det skal de såmænd nok – så vil det give god plads til Chelsea den anden vej, og så kan der hurtigt blive åbnet op i begge ender ‘West Bromwich-style’. Derfor hælder anbefalingen i retning af over 2,5 mål her. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Unibet
2,06
Over 2,5 mål
Besøg Unibet *


West Ham – Chelsea: Statistik, topscorer og H2H

  • West Ham er aktuelt på 5, pladsen i Premier League med 55 point for 32 kampe.
  • Statistikken for hjemmeholdet er 16-7-9 med målforskellen 53:42. Hjemmebane har givet dem følgende tal: 9-4-3 og 29:20. Næstbedst i ligaen kun overgået af Manchester City. 
  • Chelsea har akkurat klemt sig op på 4. pladsen med 55 point for 32 kampe.
  • Tallene for gæsterne siger 15-10-7 med scoren 50:31. Når de er på udebane, har de hapset 8-4-4 og 23:15.
  • West Hams lejesvend, Jesse Lingaard, har på rekordfart sparket sig til tops på klubbens interne topscorerliste med 9 mål. Samme antal har tjekkiske Tomas Soucek.
  • Chelseas topscorertitel deles lige nu af Tammy Abraham, Mason Mount og Jorginho med hver 6 træffere.
  • Første udgave af de to klubbers London Derby i denne sæson blev spillet 21. december 2020, hvor Chelsea vandt 3-0.
  • Sidste sæsons møde med West Ham som værter endte 3-2 til hjemmeholdet.


Expected Goals: West Ham – Chelsea – de seneste tre kampe

West HamResultatxGChelseaResultatxG
Newcastle United – West Ham(3-2)1,97 – 1,61Chelsea – Brighton(0-0)0,96 – 0,97
West Ham – Leicester City(3-2)0,79 – 1,79Chelsea – Manchester City(1-0)1,01 – 1,18
Wolverhampton – West Ham(2-3)3,07 – 1,25Chelsea – Porto(0-1)0,66 – 0,60
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar