18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

West Bromwich – Southampton: Odds og optakt den 12. april 2021

West Bromwich var pivskarpe, da de i sidste runde udnyttede et Chelsea-undertal til at hente en storsejr på Stamford Bridge. Var det startskuddet til en slutspurt for West Bromwich i nedrykningskampen? Mandag aften er de værter, når Southampton kommer på besøg. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til West Bromwich – Southampton. Der er kampstart mandag d. 12. april 2021 kl. 19:00. Se kampen på Viaplay eller på TV3 Max.

Odds på West Bromwich – Southampton

Et hurtigt kig på oddsene viser, bookmakerne forventer et jævnbyrdigt opgør, men at de holder på Southampton som favorit.

West Bromwich – Southampton: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Simon Hooper
Stadion: The Hawthorns, West Bromwich
Vejret: 6° og svag vind

Optakt til West Bromwich – Southampton: Skader, karantæner og startopstillinger

Siden nytår har West Bromwich vundet tre kampe. De har slået Wolverhampton, Brighton og så altså senest Chelsea med hele 5-2. De har spillet fire uafgjort – mod Fulham, Burnley og Newcastle og så også en mod Manchester United. Det betyder sådan set også, at der kun er modstandere fra den øvre halvdel af rækken tilbage, når West Bromwich har spillet mod Southampton mandag. Det skal være et gevaldigt boost, de har fået af sejren over Chelsea, hvis det for alvor skal løfte dem op, så de kan lukke hullet på otte point op til redning med otte kampe tilbage at spille.

Formen er vel trods alt en kende på vej op for de seneste fem kampe – som fulgte fem nederlag på stribe – er det blevet til en sejr, tre uafgjorte og altså blot et enkelt nederlag. Men en anden måde at betragte det på kan også være, at West Bromwich bare har vundet én af holdets 10 seneste kampe. De har desperat brug for endnu en sejr, når de krydser knopper med Southampton mandag aften.

Southampton har ikke helt så desperat brug for en sejr. De har aktuelt 10 point ned til Fulham på nedrykningsplads, og Fulham har endda spillet to kampe flere end Southampton. Med en 14. plads har Southampton også et “skjold” bestående af tre hold mellem dem og nedrykningsstregen. Det vil være overraskende, hvis de alle begynder at skrabe point sammen og sender Southampton i frit fald. Lige ude i horisonten – den kommende weekend – venter en FA Cup-semifinale mod Leicester City. Turen til Wembley er sæsonens højdepunkt indtil nu, og sejr dér kan redde hele sæsonen trods de pauvre resultater i Premier League.

Men, og der er et men, Southampton har et ganske vanskeligt slutprogram. De mangler stadig Tottenham, Leicester, West Ham og Liverpool, og med mindre de vil sætte deres lid til at hente nok point i tre hjemmekampe mod Crystal Palace, Leeds og Fulham, skal de nok gå efter et point eller måske endda alle tre i dette opgør. De vandt deres seneste hjemmekamp mod Burnley, men forud var gået fem hjemmekampe med fire nederlag og en uafgjort. Tør de satse på, at dén hjemmeform kan redde dem? Så de skal finde ud af at balancere den kommende FA Cup-semifinale og dedikere kræfter, opmærksomhed og energi til dén, så de kan komme i finalen, men samtidig er der formentlig ikke plads til at sælge en ligakamp mod et af de hold, som de bør kunne besejre. Det vil vise sig, hvordan Southampton prioriterer.

West Bromwich:
Branislav Ivanovic (Forsvar, Fast/Reserve) – Skadet
Dara O’Shea (Forsvar, Fast) – Tvivlsom

Southampton:
Kyle Walker-Peters (Back, Fast) – Tvivlsom
Oriol Romeu (Midtbane, Fast) – Skadet
William Smallbone (Midtbane, Reserve) – Skadet
Theo Walcott (Kant, Fast) – Tvivlsom
Michael Obafemi (Angreb, Reserve) – Skadet

West Bromwich forventet startopstilling: Johnstone; O’Shea, Bartley, Ajayi; Furlong, Gallagher, Maitland-Niles, Townsend; Phillips, Pereira: Robinson.

Southampton forventet startopstilling: Foster; Walker-Peters, Bednarek, Vestergaard, Bertrand; Armstrong, Ward-Prowse, Diallo, Walcott; Ings, Redmond.

Odds-forslag: De vil gerne. Men kan de?

De seneste fire indbyrdes møder i Premier League – plus et møde i FA Cuppen – er endt med sejre til Southampton. Vinder gæsterne også denne, er de på tre sejre i rap på The Hawthorns. Og de kan glæde sig over, at kampen bliver spillet en mandag. Eller måske mere, at den ikke bliver spillet på en lørdag, for West Bromwichs fire sejre i denne sæson er alle faldet i lørdagskampe. Ugens øvrige seks dage er deres statistik 0-6-12.

Southamptons form på udebane siger seks nederlag i de seneste syv kampe. Eneste sejr var ude mod Sheffield United. I deres seneste kamp vendte de 0-2 mod Burnley til 3-2-sejr, men det var også holdets kun anden sejr i de seneste 13 kampe, der har budt på 10 nederlag. Og de er heller ikke helt vilde med mandagskampe, hvor det i de seneste 16 forsøg er blevet til seks uafgjorte og otte nederlag. De to sejre er trods alt begge kommet i denne sæson.

Træner for West Bromwich, Sam Allardyce, har i sin karriere mødt Southampton 18 gange. Det er endt med fire sejre, fire nederlag og hele 10 uafgjorte kampe. Hér skal West Bromwich frem over isen, for de har brug for alle tre point, hvis de stadig skal gøre sig håb om redning i denne sæson. Omvendt har Southampton stadig brug for et par point eller tre, hvis de vil slippe helt for at forholde sig til nedrykningsspøgelset. Der bliver næppe lige så meget plads for West Bromwich som mod Chelsea, der blev reduceret til 10 mand allerede i 1. halvleg af det møde, og spørgsmålet er, hvordan værterne vil reagere på at skulle være holdet på bolden. Anbefalingen herfra bliver en pointdeling.

SpilXperten.com anbefaler: X’et til odds 3,30 – SPIL HER >>*

West Bromwich – Southampton: Statistik, topscorer og H2H

  • West Bromwich er på 19. pladsen i tabellen med 21 point efter 30 kampe.

  • Statistikken for værterne er 4-9-17 og 25:59. På hjemmebane er de noteret for 2-5-8 og 9:33.

  • Southampton er placeret som nummer 14 med 36 point efter 30 runder.

  • Tallene for gæsterne siger 10-6-14 og 39:53, mens de på udebane 4-4-7 og 18:33.

  • Hos West Bromwich er Matheus Pereira flittigste målskytte med 7 træffere.

  • Danny Ings er topscorer for Southampton med 9 pletskud indtil videre.

  • Southampton har vundet de seneste fire indbyrdes møder, og senest vandt de 2-0 på hjemmebane i efteråret.

Skriv et svar