18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Southampton – Leicester City: Odds og optakt den 30. april 2021

Foto: Bildbyrån

For knap to uger siden vandt Leicester City 1-0 over Southampton i FA Cup-semifinalen på Wembley. Nu mødes de igen. Denne gang på Saint Mary’s i Southampton, men de seneste tre gange, Leicester City har været på besøg på sydkysten, har de vundet hver gang og en samlet score på 15-2. For sidste besøg endte nemlig 9-0 til gæsterne. Dét vil Southampton helt sikkert gerne undgå. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Southampton – Leicester City. Der er kampstart fredag d. 30. april 2021 kl. 21:00. Se kampen på Viaplay eller på Xee. 

GÅ TIL


Southampton – Leicester City: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Robert Jones
Stadion: Saint Mary’s, Southampton
Vejret: 8° og næsten ingen vind


Optakt til Southampton – Leicester City: Skader, karantæner og startopstillinger

To sejre. En uafgjort. Og 12 nederlag. Sådan er status for de seneste 15 liga-kampe for Southampton. De har stadig ni point til nedrykningspladserne, og det rod undgår de formentlig helt at blive blandet ind i, men det er vildt at tænke på, at de i denne sæson både har toppet tabellen for første gang i 32 år og ligget til Champions League-billetter, spillet FA Cup-semifinale, tabt en kamp 9-0 (for 2. sæson i træk), og at de nu med fem-seks kampe tilbage at spille skal holde ekstra godt øje med nedrykningsstregen. Der har været gang i det store følelses-barometer hos Southampton. 

De har om et par uger en kamp hjemme på Saint Mary’s mod Fulham, og her kan de selv afgøre det hele, hvis det skulle blive aktuelt, og realistisk skal holdet vel bare bruge fire point mere for at redde livet. Normalt siger man, at 40 point er nok, men de seneste fem sæsoner har det reelt været nok med 35 point. Ud fra den målestok behøver Southampton ikke flere point. De mangler to udekampe – Liverpool og West Ham. Det er ikke sikkert, de får meget med hjem derfra, men så har de med den her fire hjemmekampe. De tre øvrige er mod Crystal Palace, Fulham og Leeds United. Dér kan de vel godt sigte efter at hente måske en sejr og en uafgjort, og så er de på de 40 point. 

Leicester City har ikke på samme måde et antal point, de sigter efter. De skal have så mange som muligt, så de kan holde fast i placeringen i top 4, der giver Champions League-billetter, og det ser lovende ud lige nu. Der er syv point ned til West Ham på 5. pladsen, og vinder de denne kamp, er de endda bare to point fra Manchester United på 2. pladsen. Det virker mere, som om træner Brendan Rodgers kan kigge op end ned i tabellen. 

Men der er ugler i mosen. Det er stadig muligt med engelske vindere af både Champions League og Europa League. Og med maksimalt fem deltagere fra samme land i Champions League kan vi teoretisk ende med, at fjerdepladsen i tabellen alligevel ikke får en plads i det forjættede land. Men det kræver altså engelske vindere af begge europæiske turneringer.

Det er et barsk slutprogram, der venter for Leicester City. Efter denne kamp møder de Newcastle, inden sæsonen bliver lukket med Manchester United, Chelsea og Tottenham. Gulp! Men formen er godkendt med fire sejre og to nederlag i de seneste seks, hvor holdet har scoret 14 mål. Konkurrenterne skal stå tidligt op, hvis de skal snyde Kasper Schmeichel og Ko. i sæsonspurten. 

Southampton:

  • Ryan Bertrand (Back, Fast) – Tvivlsom
  • William Smallbone (Midtbane, Reserve) – Skadet
  • Oriol Romeu (Midtbane, Fast) – Skadet
  • Michael Obafemi (Angreb, Fast/Reserve) – Skadet
  • Danny Ings (Angreb, Fast) – Tvivlsom

Leicester City:

  • Wes Morgan (Forsvar, Fast) – Skadet
  • James Justin (Back, Fast) – Skadet
  • Harvey Barnes (Kant, Fast) – Skadet

Southampton forventet startopstilling: Foster; Walker-Peters, Bednarek, Vestergaard, Bertrand; Walcott, Ward-Prowse, Diallo, Armstrong; Adams, Redmond.

Leicester City forventet startopstilling: Schmeichel; Fofana, Evans, Söyüncü; Castagne, Ndidi, Tielemans, Pereira; Maddison; Iheanacho, Vardy.

Odds på Southampton – Leicester City

Oddsene peger på, at det bliver en jævnbyrdig affære, men der er en lille favoritværdighed til Leicester City.


Odds-forslag: Leicester buldrer videre

Southampton har længe lignet et hold, der lagde alle sine æg i dén kurv, der førte til en FA Cup-finale. Det har givet en masse tabte point i ligaen, og nu har de så tabt semifinalen, så der bliver ingen kylling af det finaleskind. Formentlig er de nu allermest klar til at gå på sommerferie. Det er så træner Ralph Hasenhüttls opgave at motivere spillerne til sæsonens sidste seks kampe, men hvis han ikke har kunnet motivere dem indtil videre, hvorfor skulle han så kunne nu?

Og hvorfor skulle det virke over for et Leicester City-hold, der plejer at vinde på Saint Mary’s, og som har fundet en harmonisk melodi fuld af swing, eksperimenterende jazz og klange, der sender dem mod toppen af hitlisterne? For eksempel er det helt uhyggeligt at følge Kelechi Iheanacho. Han tordner mål ind og stråler af selvtillid. Det har smittet af på resten af holdet, og med James Maddison tilbage som playmaker har de også fået form og struktur på offensiven, så de er klar til endnu engang at levere en næsestyver til Southampton. Det holdt hårdt i FA Cup-kampen, men mon dog værterne er helt så motiverede til dette opgør? 

De seneste tre møder på Saint Mary’s er endt med sejr til Leicester City. Southampton har én sejr og én uafgjort i deres seneste seks hjemmekampe, mens Leicester City er 6-4-1 i deres seneste 11 udekampe i Premier League. Det er svært at se, hvordan Southampton skal stoppe gæsterne, og derfor bliver anbefalingen sejr til udeholdet. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Unibet
2,12
Leicester City
Besøg Unibet *


Southampton – Leicester City: Statistik, topscorer og H2H

  • Southampton er på en 15. plads i Premier League med 36 point efter 32 kampe.

  • Værternes statistik er 10-6-16 og scoren 40:58.

  • Leicester City holder fast i 3. pladsen og har 62 point efter 33 runder. 

  • Tallene for Leicester City hedder aktuelt 19-5-9, og målforskellen er på 60:38.

  • Flittigste målskytte for værterne er Danny Ings, som har sendt bolden i rusen 10 gange i sæsonens løb. 

  • Topscorer for Leicester City er indtil videre Jamie Vardy med 14 pletskud, men han skal kigge sig over skulderen efter Kelechi Iheanacho, som er i kanonform med 12 mål i de seneste 9 kampe i alle turneringer. 

  • Seneste møde var for 12 dage siden i FA Cup-semifinalen på Wembley. Det opgør vandt Leicester City 1-0. 

  • Da de senest mødtes på Saint Mary’s i Southampton var det 25. oktober 2019. Dengang endte det 9-0 til Leicester City. Værterne fik et direkte rødt kort efter 12 minutter og spillede altså stort set hele kampen i undertal. 


Expected Goals: Southampton – Leicester City – de seneste tre kampe

SouthamptonResultatxGLeicester CityResultatxG
Tottenham – Southampton(2-1)2,11 – 1,60Leicester City – Crystal Palace(2-1)1,44 – 0,79
Leicester City – Southampton(1-0)1,78 – 0,28Leicester City – West Bromwich(3-0)2,64 – 0,38
West Bromwich – Southampton(3-0)2,52 – 1,98Leicester City – Southampton(1-0)1,78 – 0,28
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar