18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold

Sorgenfri: Tips til 36. runde i Premier League d. 7. – 8. maj 2022

Premier League udviser ingen nåde. Vi nærmer os målstregen, men der er stadig masser af spænding i top og bund. Bliver det alligevel Leeds, der suser ned? Snubler enten Liverpool eller City? Og lykkes det for Manchester United at vinde på udebane i et sidste desperat charge på fjerdepladsen?

Søren Sorgenfri

Søren Sorgenfri Premier League

Søren Sorgenfri

Brentford – Southampton 1 (2-0)

Efter en stærk periode blev det hverdag igen hos Brentford med nederlaget til Manchester United, men det brede smil kan hurtigt vende tilbage. Southampton ligner mere og mere et hold på sommerferie og smed en 1-0 føring mod Crystal Palace forleden. De har ikke vundet i de seneste fem udekampe og har lukket mindst to mål ind i 10 af 12 kampe på fremmed græs.

Brentford er med Eriksen ombord blevet et solidt hjemmehold med tre rene lagner hjemme i træk og bør ikke have problemer med at spille sig ud af gæsternes pres.

Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 2,30 – SPIL HER >>*

Burnley – Aston Villa 1 (1-0)

Det spidser til i bunden, så Burnley er pisket til at gå efter tre point her. Aston Villas træner Steven Gerrard rystede posen forleden mod Norwich for at se nye ansigter i spil, og det samme kan blive tilfældet her.

Skader har ødelagt Aston Villas sæson, men de kan stadig udgøre en trussel for trængte Burnley. Givet Burnley har vundet tre hjemmekampe i træk og Aston Villa intet har at spille for, så forstår jeg dog ikke, hvorfor gæsterne er favoritter. Der bør komme en del hjørne her i øvrigt.

Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Chelsea – Wolves 1 (3-0)

Trods et massivt overtag i spil fik Chelsea intet med hjem fra Goodison, og nu skal der strammes op. Den svage form har lukket Arsenal og Tottenham ind i kampen om tredjepladsen, der ellers har virket så sikker. Og hvis Chelsea ikke skal lave en ’Leicester’ og smide CL-billetten på gulvet i de døende runder, så skal der sættes et skab på plads her trods fokus på den FA Cup-finale, der venter forude.

Wolves har tabt tre kampe i træk og har intet at spille for. Hvis ikke Chelsea kan vinde den her så ..

Sorgenfri spår: 1/1 HT/FT til odds 2,10 – SPIL HER >>*


Crystal Palace – Watford 1 (2-0)

Nu skal det bare overstås for Watford, så de kan komme videre. 12 point op med fire kampe tilbage samt en jammerlig målscore. Med andre ord så er Watford de facto allerede rykket ned for denne kamp.

Crystal Palace snød mig og tog sejren ude mod Southampton og Vieria har mulighed for at bringe hele det offensive skyts i spil her og jagte en plads i top-10. Watford? Hovedparten af spillerne ved godt de skal videre til sommer, så hvorfor risikere liv og lemmer her? Det ligner en logisk hjemmesejr.

Sorgenfri spår: 1-tallet (-1 AH) til odds 2,22 – SPIL HER >>*

Brighton – Manchester United 2 (1-3)

Manchester United forsøger et sidste desperat angreb på fjerdepladsen, men det synes ikke realistisk. Skal det mindste håb forfølges, så kræver det tre point her. Brighton har ikke vundet i deres seneste otte hjemmekampe, men vender hjem med en frisk 3-0 sejr ude over Wolves i bagagen. Det luner frem mod Manchester United, der har tabt fire kampe i rap away.

Pilen peger alligevel på gæsterne for mig idet, værterne har enormt svært ved at holde nullet på eget græs. De har således lukket mindst to mål ind i fem af de seneste seks hjemmekampe, hvilket vidner om et hold der er gode på bolden frem i banen, men ofte fanges ude af balance. Den slags er normalt guf for Cristiano Ronaldo.

Sorgenfri spår: 2-tallet til odds 2,60 – SPIL HER >>*


Liverpool – Tottenham X (2-2)

Liverpool er nu i CL-finalen og kan se frem mod en storslået sæsonafslutning, men Tottenham bliver dem en stor håndfuld i bestræbelserne på at hænge på City i toppen af tabellen.

Sidst de to hold mødtes var i december i en 2-2 kamp, og vi må forvente en tilsvarende tæt duel her. Liverpool virkede noget handlingslammede i første halvleg mod Villarreal tirsdag, men vågnede op efter pausen. Conte har uden tvivl set noget i den kamp, som han kan bruge til at drille Liverpool med held. Begge hold skal vinde, ingen af dem har råd til at tabe. Udligner de hinanden?

Sorgenfri spår: X til odds 5,10 – SPIL HER >>*

Norwich – West Ham X (1-1)

Norwich er nede og har ikke andet på tapetet end at slutte godt af. West Ham kommer til Carrow Road med en europæisk kamp torsdag aften i stængerne – tilmed 10 mand fra minut 19 – og truppen er i forvejen godt mørnet af et tæt program denne sæson. West Ham har således tabt de seneste fire udekampe og holdt op mod et Norwich-mandskab, der har tabt 9 af de seneste 11 kampe så er der ikke en tydelig favorit her trods den kvalitetsforskel man normalt vil tilskrive i West Hams favør.

Sorgenfri spår: X til odds 3,94 – SPIL HER >>*

Leicester – Everton 1 (3-1)

Leicester har ikke vundet over Everton i de seneste fem forsøg, men de får ikke bedre mulighed end her. Hvordan Everton tog alle tre point mod Chelsea svarer til at levere en månelanding med en hjulløs campingvogn, men ikke desto mindre hænger Lampards tropper på. Men de imponerer ikke. Leicester har en kamp mod Roma i benene, men med de velkendte dybdeløb bør de få et vaklende Everton-forsvar i problemer. Det er blot to uger siden de to hold mødtes på Goodison til 1-1, men et resultat som Everton først fik hjem i de døende minutter. Et lignende ’tyveri’ kan forekomme her, men er altså 1-3-12 ude. Så svært at gå med dem og fint odds på hjemmesejr mod så statistisk svagt udehold.

Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 2,63 – SPIL HER >>*

Arsenal – Leeds 1 (3-1)

Arsenal nyder godt af at kende Tottenhams resultat i god tid før de går på banen her. Uanset hvad kan der ikke være den mindste tvivl om, at de skal jagte alle tre point for at vinde slaget om fjerdepladsen. Gunners har vundet tre kampe i rap og forude venter en sand gyser mod Tottenham 12-5.

Leeds havde chancer mod City, men tog dem ikke og nu er de for alvor tilbage i fedtefadet. Der er nydelig fodbold fra de liljehvide, men for dælen, hvor de mangler en skarp angriber. De vil utvivlsomt lure på det hurtige spil langs jorden, men Arsenal har evnerne til at straffe de store åbninger, som der som regel er i Leeds’ defensiv. Gæsternes defensiv er i øvrigt ramt af skader til blandt andre Dallas og Cooper så hold øje med startopstillingen.

Sorgenfri spår: 1/1 HT/FT til odds 2,20 – SPIL HER >>*

Manchester City – Newcastle 1 (2-0)

Newcastle holdt det tæt mod Liverpool i sidste runde, men offensivt var der ikke meget bid om dem. Howe vil helt sikkert lade sine tropper grave skyttegrav her og så håbe på en kontra eller to. Det er jo et manuskript som Guardiola kender til hudløshed, hvorfor vi kan se frem til 90 minutters belejring. City vil sikkert tilstræbe at have tingene afgjort før minut 65, så de kan slappe af resten af vejen. De sidste fire møder har set City score 5-2-4-4 mål, så selv om Howe har løftet niveauet hos Newcastle, så venter der dem en lang dag på kontoret ikke mindst nu, hvor City skal samle sæsonen op og lade det gå udover nogen. Det kunne f.eks. være et meget afventende Newcastle, der dog måske kan være stærke nok til at holde X til pausen, hvis City lige skal bruge tid på at ryste skuffelsen i Madrid af sig.

Sorgenfri spår: X/1 HT/FT til odds 4,30 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Skriv et svar