18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Sorgenfri: Tips til 33. runde i Premier League d. 16. – 17. april 2022

I denne lidt afkortede spillerunde så er der store point på højkant for Tottenham, Manchester United og Arsenal der slås om fjerdepladsen. Men også Burnley kan lande en livsvigtig sejr med fint odds.

Tottenham – Brighton 1 (3-0)

Skru tiden få måneder tilbage og Tottenham var langt fra fjerdepladsen, men Contes kompagni har på mesterlig vis udnyttet Manchester United og Arsenals vaklen. Tottenham ligner her og nu favoritten til at lande fjerdepladsen, men her og nu handler det om at samle point til bunke før slutfasens møder med Liverpool og så rivalgyseren mod Arsenal.

Tottenham er i rødglødende form før denne kamp med seks sejre i de seneste syv kampe og har scoret mindst to mål i snit i de syv kampe, og Son og Kane topper virkelig sæsonen nu.

Brighton satte prop i en kriseperiode med en højest uventet sejr ude over Arsenal, men de har tabt seks af de seneste otte kampe.

Tottenham har vundet fem af de seneste seks kampe HT/FT, og fin værdi i at de gentager kunststykket her med pres fra starten.

Sorgenfri spår: HT/FT 1/1 til odds 2,40 – SPIL HER >>*

Manchester United – Norwich 1 (2-1)

Nøj hvor var Manchester United sløje mod Everton. Evertons mål var bare sort uheld, men den manglende offensive reaktion var skræmmende. Eller er det bare deres reelle niveau her og nu?

Der findes ikke ’sikre’ kampe og alt det der, men dette er en kamp som Manchester United skal vinde. Det afspejler oddset også mod ligaens nummer sjok, men netop den præstationsforventning kan betyde værterne kommer til at forcere her og giver gæsterne plads.

Så jeg er lun på en begge hold til at score her. Norwich har ikke niveauet til Premier League, men de er ikke langt fra og har en optimisme i spillet, der ofte kaster mål af sig på udebane. F.eks. Anfield i februar. Logikken siger Manchester United, men som de spiller lige nu så vil det ikke undre mig, hvis det bliver mere tæt end hjemmeholdet håber.

Sorgenfri spår: Begge hold scorer: Ja til odds 2,20 – SPIL HER >>*

Watford -Brentford 2 (0-2)

Watford er ikke døde og begravede endnu. De har kampe som denne og mod Burnley og Everton m.fl. til at skrabe de nødvendige point sammen, men 0-3 nederlaget mod Leeds forleden taler ikke for overlevelse.

Brentford med Christian Eriksen som den helt store styrmand nyder foråret og med overlevelsen de facto sikret, så kan de gå efter en plads i top-10.

Brentford vil være på bolden her, hvorimod vi kan forvente Watford med fysik og pres vil forsøge at komme på tavlen. Eriksen og Toney vil være ren gift for Watfords hårdt prøvede defensiv, der har lukket mindst tre mål ind i de seneste tre hjemmekampe. Watford har i øvrigt tabt de seneste ni hjemmekampe og synes uden selvtillid. Og tager Brentford først føring her, så kan jeg ikke se dem slippe taget.

Sorgenfri spår: 2-tallet til odds 2,58 – SPIL HER >>*

Southampton – Arsenal X (2-2)

To hold der har brug for at vise noget mødes her. Southampton blev skilt ad Chelsea med hele 6-0, og Arsenal skuffede i stor stil med 1-2 hjemme mod Brighton. Presset er størst på Arsenal, der kæmper for fjerdepladsen, men Southampton kan heller ikke leve med en periode med fem kampe, der blot har givet et point. Slet ikke med nye ejere der gør sig tanker om fremtiden.

Southampton har tidligere på sæsonen leveret et fremragende presspil, men det virker ikke for tiden. Så det er sandsynligt posen rystes med fokus på at lokke Arsenal frem og sætte kontra-fælder for dem. Arsenal vil gå på banen og kende til Tottenhams resultat tidligere på dagen og desperationen kan blive derefter.

Sorgenfri spår: X til odds 3,90 – SPIL HER >>*

Newcastle – Leicester 1 (1-0)

Gæsterne kommer til St. James Park med en europæisk kamp i benene og virker i det hele noget slidt. Dog blev det senest til en 2-1 sejr hjemme over Crystal Palace, men Leicester ikke at bruge alle gear i kassen for tiden.

Newcastle har bygget et lille fort ud af hjemmebanen med fire sejre i rap, og vundet tre af dem med præcis et mål. Newcastle knækkede senest Wolves primært med indlæg som motor, og vi ved, at Leicester har visse problemer i luftrummet ikke mindst på dødbolde samt løb bag back-kæden.

Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 2,30 – SPIL HER >>*

West Ham – Burnley 2 (0-1)

West Ham er naturligvis store favoritter her. De jagter Europa, hvorimod Burnley kæmper for at overleve og skuffende tabte til Norwich forleden. Det betyder, at Burnley er nødt til at tage point her i forsøget på at indhente Everton.

West Ham så blandt andet i nederlaget til Brentford noget trætte ud, og Burnley vil være ret trygge ved denne kamp idet de snildt kan matche West Hams fysiske kvaliteter. Spørgsmålet er Jarrod Bowen. Starter han inde, så vend lige skruen to gange. Bliver det en af de kampe, hvor offensivspilleren skånes, så skal Burnley have gode chancer for en fin dag i det østlige London.

Ikke mindst hvis Ben Mee er klar igen og kan starte i centerblokken.

Sorgenfri spår: 2-tallet til odds 5,25 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Se også:

Skriv første kommentar

Skriv et svar