Weekendens med afstand største kamp er Manchester City – Liverpool. Hvem snubler? Andetsteds er Everton havnet i dyb krise og tager fat på den første af en håndfuld vanskelige kampe. Og samler Chelsea stumperne op efter skuffelsen mod Real Madrid?
Newcastle – Wolves 2 (1-2)
Newcastle har tabt tre i træk efter en ellers god start på ’22. Godt nok nederlag på udebane, men alligevel. 5-1 snitteren til Tottenham var en grum omgang, og vi må forvente en klar reaktion her. Efter Burnleys sejr over Everton så kan Newcastle ikke helt sige sig fri for at være en del af nedrykningsdramaet. Det er i hvert fald for tidligt at finde de kolde frem og kalde det en feriedag. Wolves klarede sig fint uden karantæneramte Jimenez og med 2-1 over Aston Villa har de taget tre sejre i de seneste fire kampe og i den grad med i kampen om de europæiske billetter. Newcastle vil få et rygstød af et medlevende hjemmepublikum, men Wolves er bedre er ren matchup og så synes oddset altså højt på tre point til værterne. Hjørnefolket har denne kamp på radaren.
Sorgenfri spår: 2-tallet til odds 3,65 – SPIL HER >>*
Everton – Manchester United 2 (1-3)
Der er kæmpekrise i Everton. Med nederlaget til Burnley onsdag aften så har Lampards mandskab 1-0-6 i de seneste syv kampe. De har markant vanskeligere slutprogram end Burnley, og netop 3-2 nederlaget på Turf Moor kan hjemsøge Everton til det sidste. De var foran 2-1 og havde mere end en chance til at lukke kampen og tage tre meget store point, men svigtende disciplin i både offensiv og forsvar endte med at koste det hele. Og spørgsmålet er vel om Lampard stadig er træner, når disse linjer læses? Han har på ingen måde vist sig at have de rette værktøjer.
Manchester United er heller ikke ligefrem en fryd for øjet for tiden, men de har dog kun tabt en af de seneste ti ligakampe. Everton har tradition for at undslippe nedrykning i sidste minut, men lige nu er de i en forfatning, hvor selv Manchester United bør tage de tre point.
Sorgenfri spår: 2-tallet til odds 1,81 – SPIL HER >>*
Watford – Leeds 1 (2-1)
Der er otte point mellem de to hold og Watford har spillet en kamp mere. Så point til gæsterne og de er stort set reddet. Leeds er boostet af profiler som Cooper og Philips er med igen, og det luner før turen til Watford – værterne har nemlig tabt deres seneste otte hjemmekampe. Alligevel er der grund til optimisme for Watford. Leeds har lukket mindst to mål ind i syv af de seneste otte udekampe og defensive problemer har været et issue hele sæsonen. I Watfords seneste hjemmekamp fik de scoret to mål mod Arsenal, men lukkede desværre for Roy Hodgson og co. tre mål ind.
Alvorens time er kommet for Watford. De skal på tavlen her, og flere af Leeds sejre er kommet med hiv og sving og en god portion medvind. Vender vinden?
Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 2,75 – SPIL HER >>*
Southampton – Chelsea 2 (0-2)
Efter onsdagens store skuffelse i Champions League så skal Chelsea tilbage på sporet. De har vundet tre udekampe i træk, men sidste rundes sensationelle nederlag på ’Broen’ skærper situationen for Tuchel og co. De har blot fem point ned til Tottenham og Arsenal på fjerde- og femtepladsen, og Chelseas slutprogram er drilsk. En udekamp mod Southampton er en fin test for at få defensiven op på mærkerne før CL returen i Madrid, hvor ikke kun forsvar, men også offensiv skal fungere. Southamptons sæson er slut – de kan hverken nå det ene eller andet og det ses. De har således blot taget et point ud af de seneste 12 mulige.
Sorgenfri spår: 2-tallet til odds 1,92 – SPIL HER >>*
Arsenal – Brighton 1 (2-1)
For dælen Arsenal var ringe mod Crystal Palace, og vi kommer ikke uden om, at det er et kæmpe tab Tierney er ude for resten af sæsonen. Partey menes også at sidde denne kamp over. Brighton er gået helt i stå og har ikke vundet i de seneste syv kampe. De har tilmed ikke scoret i seks af de syv kampe. Det taler jo ikke for, at de kommer på tavlen, men Potters pyramideopstilling og Arsenals lidet overbevisende defensiv giver Brighton gode chancer for at bryde dødvandet. Arsenal er pisket til at gå efter sejren, hvis de skal holde sig inde i top-4 varmen, og det vil give Brighton muligheder. Hjørnefolket bør også have denne kamp på blokken til observation.
Sorgenfri spår: Begge hold scorer: Ja til odds 2,03 – SPIL HER >>*
*Reklamelink
Aston Villa – Tottenham X (2-2)
Sæsonen er ved at være slut for Aston Villa, der ikke hare mere på højkant. Dog kan de stadig drille Tottenham med den energiske og direkte spillestil, som Gerrard har implementeret i Villa-holdet.
Spurs er godt kørende og ligner vel lige nu det bedste bud på fjerdepladsen, men det kan ændre sig efter denne runde. Arsenal har en rimelig opgave hjemme mod Brighton, og Tottenham må se sig spist af med det ene point her med mindre de kan holde Coutinho og co. væk fra buffeten.
Sorgenfri spår: Begge hold scorer til odds 1,73 – SPIL HER >>*
Brentford – West Ham X (1-1)
West Ham kommer til denne kamp med en europæisk kamp i benene fra torsdag aften, og der trækkes store veksler på Moyes mandskab pt.
West Ham vil komme ind til den kamp her velvidende, hvordan det er gået for Tottenham, Arsenal, Wolves og Manchester United i kampen om fjerdepladsen. De skal med stor sandsynlighed åbne op for at gå efter de tre point og især forsøge at slå mønt af deres styrker i luftrummet. Værterne ruller derudaf med Eriksen i spidsen. Det er forrygende at se, hvordan en spiller kan løfte et hold. Vi er næsten tilbage til 90’erne, hvor enestående profiler som f.eks. Les Ferdinand på egen hånd kunne løfte et i bedste fald middelmådigt QPR til den bedre halvdel. Anyways. Memory lane og den slags. Vi ved, hvordan West Ham vil gå til sådan en kamp her, og vi ved, at Brentfords hurtige spil vil lede efter alle hullerne i Hammers’ defensiv.
Sorgenfri spår: X til odds 3,30 – SPIL HER >>*
Leicester – Crystal Palace 1 (2-0)
Skæbnen var hård ved Leicester og mit kald om en 2-1 sejr til The Foxes over Manchester United, men her får de chancen for at synge sejrssang igen.
Crystal Palace satte effektivt og imponerende Arsenal til vægs mandag aften, men den forestående semifinale i FA Cuppen mod Chelsea må spille ind på denne kamp. FA Cuppen er en kæmpe sag for Crystal Palace, der også ligner et hold, der kan vælte Chelsea i den forestående semifinale. Hvis Vieira blander kortene til en ret ligegyldig udekamp mod Leicester for at skåne f.eks. Zahas sårbare stænger, så kan man ikke bebrejde ham. Palace kan intet nå i ligaen, det samme gør sig gældende for Leicester, men Brendan Rodgers har brug for at slutte sæsonen godt af før en sommer, hvor han har brug for et stort budget til at købe ind. I Crystal Palaces to seneste besøg hos Leicester har værterne i snit sat 2,5 mål ind – Palace har for deres part scoret 0,5 mål i snit.
Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 2,38 – SPIL HER >>*
Norwich – Burnley X (1-1)
Burnley overvandt to halvbløde straffespark og udviste stærk disciplin i 3-2 sejren over Everton. Især Cornet var strålende. Sean Dyche ved godt, at hans mandskab ikke redder sig på Carrow Road, men han ved også, at de ikke er afhængige af det al den stund Burnley har et langt mere spiseligt slutprogram end Everton. Med andre ord skal Burnley ’bare’ sørge for stille og roligt at samle point ind over de næste uger og vente på, at Everton knækker under presset. Burnley er vant til presset. Det er Everton ikke. For Norwich er denne kamp i min optik absolut sidste udkald, hvis de skal have kunstigt åndedræt i nedrykningskampen. Det må mærke slagordenen, hvorfor jeg ikke forventer Burnley vil forsøge at tage det offensive initiativ før i anden halvleg. Første halvleg vil de lure på kontra, men jeg kan godt se Norwichs hurtige spil langs brættet give gæsterne problemer.
Sorgenfri spår: Begge hold score: Ja til odds 1,99 – SPIL HER >>*
Manchester City – Liverpool X (1-1)
Så! Den store guldkamp er over os. Jeg er spændt på at se, hvordan de to hold vil gå til den her affære. Vi kender deres spillestile som ret kompromisløse, men hvor meget tør de egentlig satse på sejren her? Der er blot et point imellem dem. Liverpool kender følelsen af at blive 2’er efter City med blot et points distance, men omvendt ved Klopp også at City er dem der har smidt point i løbet af foråret. Liverpool har trods alt ædt sig ind på et 12 points forspring. Ser vi på de seneste fire møder, så tegner der sig et mønster. Er City kommet først på tavlen, så har Liverpool fået smæk med 4-0 og 4-1. Har Liverpool scoret først, så er det endt med X.
Begge hold kan leve fint med x’et her.
Sorgenfri spår: X til odds 4,00 – SPIL HER >>*
*Reklamelink
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Se også: