18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Sorgenfri: Tips til 26. runde i Premier League d. 19. – 20. februar 2022

Der venter en weekend i Premier Leagues stjernetegn med optræk til mål, sejre til de tre store og en enkelt velbetalt oplagt nullert.

West Ham – Newcastle 1 (2-1)

Newcastle kommer til det vestlige London ridende på en optur med tre sejre, men også dårlige nyheder i bagagen. Trippier har vist sig instrumental, men er ude med en skade det næste stykke tid. Det er et alvorligt slag for Howe og Co. som i forvejen har en lang liste med spillere ude.

West Ham har blot vundet en af deres sidste fire kampe og har givet slip på fjerdepladsen, men når Newcastle er uden motoren Trippier, så vil det blive en kamp under værternes kontrol.

Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 1,75 – SPIL HER >>*

Liverpool – Norwich 1 (4-0)

Dean Smith ved godt, at det ikke er på Anfield Norwich redder sig, så han vil næppe ændre det store på sit udgangspunkt her, men skue frem mod næste rundes møde med Southampton. Norwich havde ingen værktøjer, der kunne lukke ned for City forleden, hvor kanariefuglene tabte 4-0. Hvad skulle være anderledes her?

Liverpool er imponerende 8-3-0 hjemme, og kommer til kampen med en stærk udesejr over Norwich. Det ligner Klopp har fået sit mandskab til at toppe på det rigtige tidspunkt af sæsonen, og det ændrer Norwich ikke på.

Sorgenfri spår: 1-tallet (-3 AH) til odds 2,72 – SPIL HER >>*

Aston Villa – Watford 1 (2-1)

Watford har stadig til gode at se effekten af ansættelsen af Roy Hodgson, og Aston Villas effekt af ansættelsen af Steven Gerrard begynder at klinge af. Værterne har således blot vundet en af de seneste seks ligakampe.

Watford har tabt ni af de seneste 11 ligakampe og ikke scoret i de fire seneste. Det begynder at se noget dystert ud for The Hornets, men omvendt kan Villa ikke spille til nul og har lukket seks mål ind samlet set i de tre seneste hjemmekampe. Gerrard vil se sit hold angribe og dække op bagefter og det giver huller, som gæsterne kan udnytte i en kamp med så meget på højkant, at det kan blive end to end action samt hjørnefest.

Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 1,63 – SPIL HER >>*

Southampton – Everton 1 (2-1)

Der har været gang i den for Everton med Lampard som træner med scoren 8-4 for tre ligakampe via to sejre og et nederlag. Hvilket Everton-hold dukker op her? Southampton er inde i en fin periode med blot et nederlag i de seneste otte kampe, og 4222-formationen klæder dem og ikke mindst midtbanegeneral Ward-Prowse. Begge hold har en del skader – værterne må efter alt at dømme undvære vigtige Bednarek – men gæsterne kan mønstre et angreb med Calvert-Lewin og Richarlison. Spørgsmålet er så om de kan forsyne duoen med tilstrækkelig service? Jeg har min tvivl om Evertons centrale midtbane Allan og Van der Beek er stærke nok til at sætte sig igennem.

Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 2,12 – SPIL HER >>*

Brighton – Burnley 2 (0-1)

Salget af Burn bider sig selv i halen nu for Brighton. Med Dunk i karantæne så skal Potter strikke et vikarforsvar sammen i centerblokken. Det bliver formentlig et call up til erfarne Duffy, men den er ikke meget bold i ham og det vil gøre Burnleys presarbejde lettere alt andet lige.

Burnley har tvivl om rambukken Wout Weghorst, men spiller han så vil det være vintage Burnley at slide sig til en udesejr (omsider) mod et ramt Brighton hold, der også var i ilden i midtugen og brugte ekstra kræfter efter Dunks røde kort.

Sorgenfri spår: 2-tallet til odds 5,75 – SPIL HER >>*

Crystal Palace – Chelsea 2 (0-3)

Crystal Palace har ikke en decideret rivalisering med Chelsea, men de må godt nok hade at spille mod de blå. Palace har således tabt de seneste otte møder og lukket mindst tre kasser ind i de seneste fire.

Her er de tilmed uden den dygtige box til box spiller Conor Gallagher, der er lejet i Chelsea og derfor spærret. Chelsea kan så smit begynde at ane Manchester United bag sig i kampen om tredjepladsen og bør tanke tre ’sikre’ point her som opvarmning til mødet med Lille i CL næste uge.

Sorgenfri spår: 2-tallet til odds 1,71 – SPIL HER >>*

Arsenal – Brentford 1 (3-0)

Sensommerens triumf med 2-0 over Arsenal i premieren for Brentford er længe væk. Sidste rundes 0-0 mod Crystal Palace var en sjælden smule lys i en ellers mørk tid for oprykkerne, der har tabt fem af de seneste seks kampe og har tabt deres fire seneste udekampe både HT/FT. Brentford har tilmed lukket mindst to mål ind i de seneste udekampe.

Det er præcis den type gæster, som Arsenal har brug for pt. De er fire point efter United på fjerdepladsen, men med tre kampe i hånden så det er nu Arteta skal se sine tropper begynde et ’run’, der kan sende dem op på den forjættede fjerdeplads.

Arsenal er fint kørende med fem rene lagner i de seneste seks kampe på Emirates og er 7-2-2 for sæsonen hjemme.

Brentford lider især fraværet af Toney og uden den hurtige frontløber mangler de ganske enkelt bid. Derudover har de i de kampe jeg har set ofte endt i situationer, hvor de ganske enkelt bliver trukket for langt ud, og så er 352’eren sårbar.

Sorgenfri spår: 1-tallet (-1 EH) til odds 2,76 – SPIL HER >>*

Manchester City – Tottenham 1 (3-1)

Det så ellers så løfterigt ud i Contes første tid som Spurs-manager, men nu er dampen gået af dem med tre nederlag i træk. Selv om de har kampe i hånden i forhold til fjerdeplads-rivalerne, så taler ikke meget for, at Tottenham har, hvad det kræver. Ej heller at dæmme op for City, der bare tordner afsted mod titlen senest med 5-0 ude over Sporting.

Conte skal nok være mand for at strikke en skarp defensiv sammen – selv om forsvaret har lukket mindst to mål ind i de seneste tre kampe – men skal Tottenham drille City så skal der også være offensive takter af betydning. Og det har Tottenham ikke vist meget af på det seneste.

City er 6-1-0 hjemme i de seneste syv kampe mod Tottenham og tager en sejr mere til samlingen, men Tottenham (Kane ’kom og køb mig’) må vise et eller andet, så begge hold til at score er værd at kigge på.

Sorgenfri spår: Begge hold scorer til odds 2,08 – SPIL HER >>*

Leeds United – Manchester United X (3-3)

Så er der rivalopgør her, og det kan blive et underholdende et af slagsen. United virker stadig ikke videre afstemt og tryg med Rangnicks koncept, og Leeds spiller med så høj fart og efterlader sig bagrum, så der bør komme gang i kampen her.

Der var dog mere gang i Uniteds presspil mod Brighton i midtugen, så måske er der bedre tider på vej. Begge hold har en del spillere skadet eller tvivlsomme til opgøret, så hold øje med sidste nyt.

Spørgsmålet er også hvilket Leeds, der møder op. Dem der gav os fed underholdning i 3-3 mod Aston Villa eller de blege liljer, der fik høvl af Everton. En ting er sikkert – det plejer at være målrigt med Leeds på banen. Otte af de seneste ni kampe er gået over 2,5 og ikke meget taler for en nullert her og begge hold til at score ligner næsten renter, gør det ikke.

Sorgenfri spår: Begge hold scorer til odds 1,60 – SPIL HER >>*

Wolves – Leicester X (0-0)

Når man tænker på Leicesters kvaler på dødbolde, så er det en anelse besynderligt, at Rodgers ikke i højere grad har forsøgt at få Vestergaard implementeret i centerforsvaret. Der kan blive brug for to meter danskeren her.

Leicester har reelt kun Conference League at spille for denne sæson, hvorimod Wolves stadig har et lod med i spillet om fjerdepladsen. Værterne vil dog være obs. på gæsternes hurtige kontrastrød, så vi kan få en kamp her, hvor de to hold annullerer hinandens kompetencer. De seneste fem møder mellem dem er således alle gået under 1,5 mål. Det er et møde med 0-0 i blodet idet tre af de seneste fem møder er endt uden mål.

Sorgenfri spår: Resultat 0-0 til odds 8,80 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Husk SpilXpoden er ude med en ny episode, og dermed også nye spiltips

Skriv første kommentar

Skriv et svar