18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Sorgenfri: Tips til 19. runde i Premier League d. 26. – 27. december 2021


Den traditionsrige runde anden juledag – Boxing Day runden – markerer julens fejring i Premier League. Men covid-19 driller igen i flere klubber og kan åbne for gedigne overraskelser.

Søren Sorgenfri

Søren Sorgenfri Premier League

Søren Sorgenfri

Burnley – Everton 1 (1-0)

Everton har appelleret og bedt om at få kampen udsæt. Benitez henviser til, at han blot har ni markspillere og så tre målmænd til rådighed til turen til Turf Moor grundet covid-19. Indtil videre ligner det, at kampen skal spilles. Med så devalueret og sygdomsramt trup må værdien ligge på tre point til Burnley trods deres elendighed denne sæson. The Clarets har blot vundet en gang denne sæson, men alt andet lige så er det vanskeligt givet Evertons krisesituation ikke at gå med Sean Dyche og co. Oddset vil formentlig falde hurtigere end julesne.

Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 2,16 – SPIL HER >>*

Manchester City – Leicester 1 (4-0)

City tordner derudaf med otte sejre i rap og holdt rene lagner i de sidste tre. Det ser anderledes ud hos gæsterne, der smed en stor chance for en pokaltitel med nederlaget til Liverpool i Carabao Cuppen forleden. Det er historien om Leicesters sæson – skader, mandefald og slitage har kostet dem dyrt, og det ligner mere og mere en sæson, der bare skal over målstregen uden, det koster Brendan Rodgers jobbet. Man må håbe, at der i Leicesters ledelse er forståelse for, at ting med Rodgers ved roret kan tage sig meget bedre ud til næste sæson. Til opgøret her må han igen strikke et nyt forsvar sammen formentlig omkring Vestergaard og Ndidi. Jeg har talt mig frem til via engelske aviser, at hele 12 spillere enten er ude eller tvivlsomme – der er også covid-19 på spil i rævegraven. Hos City er Foden og Grealish sat i skammekrogen efter en upassende bytur. Surprise! Fem af de seneste seks møder mellem de to med City som værter er gået over 2,5 mål.

Sorgenfri spår: Begge hold til at score: Nej til odds 1,80 – SPIL HER >>*


Norwich – Arsenal 2 (1-2)

Der er covid-19 løs i begge lejre her plus en del skader ikke mindst hos værterne. Det gør den til en ret svær størrelse at spå om. Så hold øje med sidste nyt ikke mindst om ’Auba’ er taget til nåde af Arteta.

Arsenal har vundet tre i træk, Norwich har tabt tre i træk og kan ikke komme fri af hængedyndet. Så er sagen vel bøf for Gunners? Arsenal er 3-1-5 ude, så det aktuelle meget lave odds på Arsenal til kampen her, det er ikke sådan super-sexet i min optik. Norwich har lidt besynderligt ikke scoret hjemme på Carrow Road i mere end en måned, men i de kampe jeg har set, så har der været pænt store chancer som i de døende minutter mod Manchester United. Med blot otte mål scoret så mangler der farlighed hos oprykkerne, men Arsenal har på udebane lukket næsten to mål ind i snit per kamp, så på den baggrund ser jeg værdi i, at begge hold netter Boxing Day. Hold dog øje med opstillinger – der kan godt være en bananskræl her for Arsenal, hvis de bliver ramt tungt på mandskabssiden, hvorfor et X vil lokke.

Sorgenfri spår: Begge hold scorer: Ja til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Tottenham – Crystal Palace 1 (3-1)

Begge hold har stort set alle mand klar. Det er nye toner fra Tottenham, der har været hårdt ramt de sidste par uger, men leverede en flot indsats først mod Liverpool, så mod West Ham forleden i Carabao Cuppen og gik videre. Samme dedikerede indsats vil gøre ondt på Crystal Palace.

Gæsterne har et giftigt angreb, men klaveret spiller noget bedre for Zaha og co., når de er hjemme på intense Selhurst Park end gæster. Det er som om den lidt afventende kontrastil faktisk ikke helt klæder Vieiras hold. Den var bedre under Hodgson, men til gengæld er der gang i den, når Crystal Palace spiller hjemme. En tur fra Croydon syd for Themsen til det nordlige London kaster næppe julegaver af sig. Crystal Palace har tabt de seneste fem besøg og i de seneste tre af dem har Tottenham scoret mindst to. Crystal Palace har tilmed ikke scoret i de fire af de fem seneste besøg, men med den offensiv så skal der altså være chancer for at komme på tavlen.

Sorgenfri spår: Over 3,5 mål til odds 3,40- SPIL HER >>*

West Ham – Southampton 1 (3-0)

West Ham har det med at hygge sig gevaldigt, når de byder Saints velkommen til Stratford. De har vundet de seneste fire møder hjemme mod Southampton og scoret mindst tre mål per kamp. Alle fire kampe er tilmed vunder halv/fuldtid.

Southampton er 1-3-5 ude og har scoret under et mål i snit away og har i det hele taget blot vundet en af de seneste 14 udekampe.

Får West Ham Antonio klar, så ligner det endnu en hyggedag for Hammers. Oddset er tilmed bedre end da de mødte oprykkerne Brentford tidligere på sæsonen til sammenligning.

Sorgenfri spår: 1/1 HT/FT til odds 3,40 – SPIL HER >>*

Aston Villa – Chelsea 1 (2-1)

Chelsea fik omsider lidt medvind i en ellers vanskelig tid mod Brentford i Carabao Cuppen. Men her går det løs igen mod formstærke Aston Villa.

Villa nyder tilværelsen med Steven Gerrard som træner og den direkte stil kan også gøre naller på Chelsea. Det er i skrivende stund på grund af covid-19 udbrud ikke mindst hos Chelsea noget nær umuligt at kloge sig på startopstillinger og styrkeforhold her, men med Chelseas svingende resultater for tiden og Aston Villas optur, så må værdien ligge i at se hjemmeholdets vej. Med mindre Tuchel får alle mand klar.

Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 5,80 – SPIL HER >>*

Brighton – Brentford X (1-1)

Brighton er et af de hold, der har set en fin sæsonåbning slået til pindebrænde af skader og mandefald. De har som følge heraf svært ved at konvertere tætte kampe til sejre og har derfor spillet 8 af 16 kampe uafgjort. De har således blot scoret fire mål i de seneste syv kampe.

Brentford har også deres skader at se til, og Thomas Frank har opfordret til en udskydelse af turneringen pga. covid-19, men uden held. Det ligner en blodfattig deler.

Sorgenfri spår: X til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Newcastle – Manchester United X (2-2)

Newcastle er en ruinhob for tiden, men har trods alt på papiret et hold, der kan bide fra sig i kontraspillet. Det ligner, at Eddie Howe kan gøre brug af flere nøglespillere som Wilson mod Manchester United, men tjek som altid sidste nyt. Man ved aldrig i disse dage.

Ralf Rangnicks start med Manchester United har været meget præget af aflyste kampe og covid-19 udbrud, så det er også lidt et spørgsmål om, hvem tyskeren har til rådighed her.

Selv om Manchester United er et stærkt udehold, der sjældent taber på fremmed græs, så har de blot vundet 4 af 8 udekampe denne sæson og været i problemer steder som Southampton og Watford. Rangnick vil gerne se Manchester United mere styrende, men den proces tager tid og gøres ikke lettere af holdkortet er mærket af ustabilitet. Newcastle er 1-4-4 hjemme, hvilket jo ikke er lig med en stor bunke point, men viser dog, at de kan drille hjemme. Et St. James Park i julehumør og Saint-Maximin i god form, der spiller for et skifte til en større klub.

Tottenham og Manchester United er skulder ved skulder i ligaen, og da Spurs gæstede Newcastle var oddset på point til hjemmeholdet markant længere nede. Så værdien her må være Newcastle i rollen som drillenisse.

Sorgenfri spår: X til odds 4,80 – SPIL HER >>*

Liverpool – Leeds (Udsat)

Så åbner vi efter pausen med et stykke højtbelagt. Topholdet Chelsea gæster Leicester, der har store ambitioner, men sæsonstarten har været plaget af skader. Nu har Rodgers stort set alle mand tilbage på dæk, men dog tvivl om Tielemans. Chelsea har også en håndfuld profiler ude eller tvivlsomme så hold øje med news. Leicester har ikke råd til flere nederlag, hvis de for alvor skal jagte Europa, og omvendt skal Chelsea ikke nødvendigvis jagte stikket her. Begge hold lever fint med x. Chelsea har ikke lukket mål ind i de seneste tre kampe ude. De seneste seks kampe mellem de to hold er fordelt 2-2-2, men 4 af de 6 kampe er gået under 2,5.

Kampen er blevet udsat grundet Covid-19

Wolves – Watford (Udsat)

Det ser bedre ud efterhånden for Burnley, der er 1-4-1 i de seneste seks kampe. Det er måske bare syv point ud af 18 mulige, men for et hold under stregen er det faktum, at de er svære at løbe over ende noget at bygge på. Det gør Sean Dyche, det ved vi. Han er sin stærkeste opstilling til rådighed igen. Det kan Vieira ikke være sikker på, da der er tvivl om Joachim Andersen. Er den danske krumtap ude, så er det dårlige news for gæsterne, der ikke har tabt i de seneste seks kampe. Palace kan mønstre en stærk offensiv, men det her minder om en af de kampe, som Burnley baserer deres overlevelse på.

Kampen er blevet udsat grundet Covid-19

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Læs også Sorgenfris nye blog om Newcastles transfersvindue

1 kommentar

  1. Burnley – Everton er aflyst pga. covid.

Skriv et svar