Sorgenfri: Tips til 18. runde i Premier League 21. – 24. december 2023
Rundens helt store kamp er naturligvis braget på Anfield, hvor Arsenal skal spille sig ud af Liverpools overfaldsfodbold. Manchester United skal undgå at kvaje sig mod Hammers, og Chelsea skal fejre juledag på en svær opgave mod Wolves.
(Foto: IMAGO / Colorsport)
Premiere League highlights
Crystal Palace – Brighton X (1-1)
21. december kl. 21:00
Så er der rivalopgør her. Rivaliseringen stammer tilbage fra ophedede opgør mellem de to klubber i tiden med Terry Venables som boss for Crystal Palace og Allan Mullery for Brighton.
Rivaliseringen lever stadig i bedste velgående så forvent en intens aftenkamp på Selhurst Park.
Værterne må have tanket selvtillid efter et X på Etihad og har grund til at give den gas her for at vise publikum, at de er på rette vej igen. Brighton skal tilbage i spillet om de europæiske pladser.
De seneste fire møder mellem dem på Selhurst Park er endt uden vinder, og det kan jeg godt se ske igen, men jeg er egentlig mere lun på Expekts’ Match Multi pakke med begge hold til at score og et pænt antal hjørnespark.
Sorgenfri spår: Begge hold scorer og over 9,5 hjørnespark til odds 3,55 – SPIL HER >>*
Aston Villa – Sheffield United 1 (2-0)
22. december kl. 21:00
Aston Villa har gang i en storslået sæson som det bedste hjemmehold i skrivende stund. Otte kampe – otte sejre. Emery udvirker mirakler og klubbens fans kan med rette drømme om Champions League.
I så fald må Sheffield United ikke blive en stopklods. The Blades vil være styrket med Chris Wilder som manager, men end ikke klubikonet kan ændre på en svag trup svækket af mange skader. Sheffield United har blot taget et point på udebane, lukker næsten tre mål ind i snit og scorer blot 0,5. Den slags stats er ikke lig med et særligt udfald – i så fald ville fodbold være en kedelig størrelse – men Aston Villa skal ganske enkelt sætte sig til julebordet med tre point under træet her. Jeg kan dog godt se gæsterne forsøge sig med kantspil, hvorfor der bygges ind med hjørnespark i bet building.
Sorgenfri spår: 1-tallet og over 2,5 hjørnespark til Sheffield United til odds 2,02 – SPIL HER >>*
West Ham – Manchester United 1 (2-1)
23. december kl. 13:30
West Ham og Manchester United er skulder ved skulder og blot adskilt af et point, men jeg forventer Hammers går forbi gæsterne efter kampen her.
Manchester United kan ikke her spille så afventende som mod Liverpool, hvorfor vi må forvente et mere offensivt mandskab her. Det vil passe West Ham ganske fint. De kan sætte sig igennem med fysik, dødbolde og omstillinger og så er der elefanten i rummet. Manchester United gør ikke meget ud af at sætte Højlund op, hvilket er en kæmpe hjælp til West Ham, som ellers er et hold, hvor en Højlund-type vil kunne straffe værternes forsvar.
Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 2,55 – SPIL HER >>*
Fulham – Burnley 1 (2-0)
23. december kl. 16:00
Burnley blev sat på plads i den vitale bundkamp mod Everton, og selv om Fulhams spillestil måske egentlig passer The Clarets bedre som modstander, så er værterne pund for pund bedre i min bog.
De fik på låget forleden mod Newcastle, men Fulham skal ikke være alt for kede af at tabe solidt på St. James Park for det vil mange andre hold også gøre. Fokus skal rettes mod hjemmekampen her mod en inferiør modstander og tre point. Man kan gå med det rene 1-tal til odds 1,70, men jeg er mere lun på at bygge lidt på med hjørnespark til Fulham.
Sorgenfri spår: 1-tallet og over 4,5 hjørnespark til Fulham til odds 2,38 – SPIL HER >>*
Nottingham Forest – Bournemouth X (1-1)
23. december kl. 16:00
Så sparkede Nottingham Forest Steve Cooper ud efter en stime med få point og mange nederlag. Det er dog lidt hårdt kaldt i min optik – han fik dem i PL, stik mod forventning og holdt dem oppe stik mod forventning. Denne vinter har tæret på Nottingham Forest med skader, men ambitionerne på City Ground bør ikke være til mere end overlevelse. Det er jo også med tanke for tv-pengene et mere end hæderligt succeskriterium og absolut muligt i en sæson med tre svage oprykkere. Nuno Santos ventes at tage over. Bournemouth er inde i en vild stime med 4-1-1 i de seneste seks kampe. De tager da også point her, men et eller tre? Jeg er på X’et her.
Sorgenfri spår: X til odds 3,55 – SPIL HER >>*
Luton – Newcastle 2 (0-3)
23. december kl. 16:00
Det var forfærdeligt at se Lutons anfører Tom Lockeyer falde om forleden og tilsvarende en stor lettelse at høre stopperen overlevede sit hjertestop. Vi kan kun gisne om stemningen i Lutons trup efter den grufulde oplevelse, men vi kommer ikke uden om, at oprykkerne nu er uden en hjørnesten i forsvaret på ubestemt tid.
På trods af de mange skader hos Newcastle så tipper det kampen over til gæsterne i min bog selv om The Hatters har gjort det godt hjemme på Kenilworth Road. Også her kigger jeg på Expekts Match Multies med sejr til Newcastle, flest hjørnespark til gæsterne og flest kort til værterne.
Sorgenfri spår: 2-tallet, flest hjørnespark til Newcastle og flest kort til Luton til odds 5,10- SPIL HER >>*
Tottenham – Everton 1 (1-0)
23. december kl. 16:00
Everton kommer til det nordlige London få døgn efter en hård pokalkamp mod Fulham, der blev spillet i et frisk tempo. Det skal koste lidt procenter før mødet med Spurs.
Tottenham har fundet et spilsystem til at komme videre uden den skadede James Maddison – det tog dem tid, men de kører igen nu med to sejre i træk.
Høj line mod måske lidt slidt Everton-hold, der smed en del bolde væk i højt tempo mod Fulham i Carabao Cuppen?
Det ligner en hjemmesejr og nok med relativt få hjørnespark pga. et kompakt og lavt stående Everton-hold.
Sorgenfri spår: 1-tallet og under 10,5 hjørnespark til odds 3,30 – SPIL HER >>*
Liverpool – Arsenal 1 (2-1)
23. december kl. 18:30
Så er der topkamp på Anfield! Det er nummer et og to, der tørner sammen. Spørgsmålet er så, hvilket hold der med det største smil trækker i julesweateren efter de 90 minutter.
Kan Arsenal spille sig ud af Liverpools pres? Kan Liverpool være en tand skarpere end de var mod Manchester United?
Som jeg ser det, så taler sandsynligheden i højere grad for, at Liverpool lykkes med at straffe Arsenal end at Gunners kan spille sig til point.
Sorgenfri spår: 1-tallet og begge hold scorer til odds 4,10 – SPIL HER >>*
Wolves – Chelsea 1 (2-1)
24. december kl. 14:00
Der er lagt en gave til os under træet først på dagen juleaften. Det er lidt spøjst, men måske giver det lidt ekstra krydderi til en kamp, vi skal forvente bliver hektisk.
Wolves blev skilt ad af West Ham forleden, men Chelsea vil komme med et andet udtryk, hvor de vil være mere på bolden, og det vil altså give huller i defensiven, når londonerne skubber kæderne frem.
Tirsdagens pokalkamp mod Newcastle viste akkurat Chelseas mange svagheder og skal vi sige tekniske fejl. Kan Wolves holde hovedet koldt og slå til på omstillingerne, så er der julegave pakket ind i blåt til hjemmepublikummet.
Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 3,85 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Premier League sponsoreres af Expekt.