Sorgenfri: Tips til 13. runde i Premier League 25. – 27. november 2023
Runden åbner med weekendens største kamp, hvor Manchester City skal hægte Liverpool af i topstriden, men gør de det? Arsenal gæster besværlige Brentford og Manchester United kan godt får en lang og besværlig søndag aften på Goodison. Det hele serveret på et leje af saftige efterårsodds.
IMAGO / PA Images
Manchester City – Liverpool X (1-1)
Lørdag 25. november kl. 13:30
Blot en af de sidste seks møder mellem de to kæmper her er endt uden vinder, men det er det udfald, som jeg forventer af lørdagens tidlige kamp.
De ved begge – især Liverpool – hvor smertelige nederlag i disse dueller kan ende med at blive, når regnskabet skal gøres op, når sæsonen slutter.
Så med tanke for at begge mandskaber kan leve med en kamp, hvor man undgår nederlag plus begge hold får mange spillere dryssende tilbage fra landskampstjeneste med lidt slidte stænger måske og den slags, så vil et X ikke overraske mig.
Sorgenfri spår: X til odds 4,60 – SPIL HER >>*
Luton – Crystal Palace 1 (2-1)
Lørdag 25. november kl. 16:00
Den er tricky denne her for gæsterne er på papiret det stærkeste hold, men Lutons blanding af fysik, omstillingsspil og ikke mindst fokus på dødbolde vil kunne drille Crystal Palace, der helst vil stå dybt og så stikke afsted på kontra. Her kommer Hodgsons tropper dog nok til at være mest på bolden, hvilket også vil passe Luton glimrende. Så kan de komme over kanterne og søge indlæg.
1-tallet til 3,80 frister, men ellers prøv med denne bet builder variant, hvor jeg også går ud fra, der kommer aktion i begge ender af banen.
Sorgenfri spår: Luton over 0,5 mål og kampen over 10,5 hjørnespark til odds 3,10 – SPIL HER >>*
Newcastle – Chelsea X (1-1)
Lørdag 25. november kl. 16:00
Vi har til gode at se, hvilket hold Newcastle egentlig kan stille her idet, der meldes om mange skader i værternes trup. Det er Chelseas chance for succes på fremmed græs.
Men det her Chelsea mandskab, der har solide navne, der bør kunne tage alle tre point mod et svækket Newcastle, er ikke sådan at stole på.
Begge hold scorer og fart over kanterne, der fører til hjørnespark kan give os et fint odds, der ikke bekymrer sig for meget om, hvem der vinder. Bare de scorer og får ture ud til flaget. Der bet buildes.
Sorgenfri spår: Begge hold scorer og over 10,5 hjørnespark til odds 3,20 – SPIL HER >>*
Nottingham Forest – Brighton 1 (2-1)
Lørdag 25. november kl. 16:00
Brighton har mistet deres mojo og blot taget fire point i de seneste seks kampe. I lidt af en krisetid så er det fint at kunne holde x’et, men et point her og der batter ikke meget i det samlede regnestykke.
For Nottingham Træ handler sæsonen om overlevelse, men Cooper og co. har alligevel fået så meget tæft arbejdet ind i holdet, at værterne skal gå efter at vinde den her mod et vaklende Brighton-mandskab, der tilmed skal forholde sig til rygter om cheftræner De Zerbi skal til Real Madrid.
En lidt overraskende, men ikke ulogisk hjemmesejr?
Sorgenfri spår: 1-tallet til 3,20 – SPIL HER >>*
Sheffield United – Bournemouth 2 (0-2)
Lørdag 25. november kl. 16:00
The Blades har taget fire point i de to sidste kampe og lever lidt igen. De har fem point og gæsterne ni. Bournemouth fik en supervigtig sejr over Newcastle og kan her nyde godt af, at det er Sheffield United, der som kampen skrider frem skal risikere noget.
Når man har så sløjt et hold som Sheffield United – sammenlignet med Premier League standard – så er det en hjemmekamp som denne, der skal vindes, hvis altså de skal tro på overlevelse.
Der bliver en intens stemning på The Bramall, men Bournemouth er på papiret bedre, de kan roligt satse på kontra og værterne har stadig mange skader. Det ligner en killer udesejr til The Cherries.
Sorgenfri spår: 2-tallet og over 9,5 hjørnespark til odds 3,55 – SPIL HER >>*
Burnley – West Ham 1 (3-2)
Lørdag 25. november kl. 16:00
Nå, Burnley skal det til at være? Vi ved, at Burnley gerne vil fortsætte den boldbesiddende stil, som de rykkede op med, men de har haft svært ved at omsætte filosofien til mål efter oprykning.
The Clarets ligger sidst, så de er nødt til at vove pelsen og skrue op for blusset ikke mindst med tanke for Everton pludselig er dumpet under stregen. Det er en gave til Burnley, at der nu er fem hold, der slås om at undgå de tre nedrykningspladser og ikke kun fire hold.
West Ham er tilbage i top-10, men er ikke overbevisende.
Crystal Palace lærte Burnley, hvordan man ryger i kontrafælden, så Burnley er advaret før omstillingsdygtige Hammers kommer til Turf Moor.
1-tallet frister i en kamp, der kan give åben slagveksling, men jeg forsøger at gå lidt anderledes til værks med mål til begge hold og godt med hjørnespark.
Sorgenfri spår: Begge hold scorer og over 10,5 hjørnespark til odds 3,10 – SPIL HER >>*
Brentford – Arsenal 2 (0-2)
Lørdag 25. november kl. 18:30
Der er ikke så meget at rafle om for Arsenal. I en runde hvor konkurrenterne Manchester City og Liverpool mødes, så skal Gunners slå max kapital af mødet med Brentford.
Thomas Franks vestlondonske bande gør det igen godt, men et hold som Liverpool viste en vis kvalitetsforskel.
Jeg vil mene en kamp mod Arsenal ligger bedre til Bierne, men værterne vil uden tvivl overlade initiativet til Gunners og så satse på omstillinger.
Jeg er ikke overbevist om den strategi vil bære frugt eller point denne gang. Bet building forude.
Sorgenfri spår: 2-tallet og over 8,5 hjørnespark til odds 2,70- SPIL HER >>*
Tottenham – Aston Villa 1 (2-0)
Søndag 26. november kl. 15:00
Spurs er uden vigtige James Maddison indtil efter årsskiftet, og han bliver uden tvivl savnet efter en forrygende start i Tottenham. Det har kostet to nederlag i træk, hvorfor det er rasende vigtigt for bænkevarmer Højbjerg og co. at komme tilbage på sporet her mod en direkte rival.
Der er blot et point mellem de to hold på fjerde- og femtepladsen, men Aston Villa tager langt størsteparten af deres point hjemme, hvor de er helt ustyrlige. Ude er de lidt en anden størrelse og sidst de var ’away’ tabte de 2-0 til Nottingham Forest. Emery vil formentlig forsøge sig med en kompakt og afventende strategi, og det vil give Tottenham tid nok som den kontrollerende part til selv at afgøre sagerne.
Sorgenfri spår: 1-tallet til 2,38 – SPIL HER >>*
Everton – Manchester United 1 (1-0)
Søndag 26. november kl. 15:00
Der er trukket sorte skyer henover Goodison efter pointstraffen på minus 10. Det er noget af et spark i tænderne på Everton, der ellers var begyndt at vise gode takter og kravle frem i tabellen.
Nu skal de på den igen og væk fra stregen. Det kan de passende gøre mod et Manchester United-mandskab, der på ingen måde overbeviser.
Det bliver en hård omgang for United den her, fordi værterne kommer med enormt meget fysik, og har enormt fokus på at lukke ned på den centrale midtbane med ren muskelkraft.
Man ved jo aldrig helt om gaffa-tapen holder for Calvert-Lewin, men gør den det og har han en af de gode dage, så kan Everton sagtens tage en sejr her.
Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 2,85 – SPIL HER >>*
Fulham – Wolves X (1-1)
Mandag 27. november kl. 21:00
Vi slutter af mandag aften på Craven Cottage, hvor Jimenez skal møde sin tidligere klub. Men mexicaneren har ikke fået gang i målhøsten for Fulham. Det er som om den alvorlige skade han pådrog sig i Wolves-tiden tog hans fornemmelse for mål med sig, og han har ikke fungeret som afløser for Mitrovic.
Fulham spiller som regel ret god og vellykket fodbold, men de mangler ganske enkelt en type, der kan konvertere muligheder til mål.
Wolves er bedre end sit ry, og jeg kan ikke se dem tabe den her. Omvendt er jeg heller ikke overbevist om, at de kan fejre tre point på vej hjem til Wolverhampton. Stilmæssigt kan de to mandskaber godt sætte hinanden skak.
Sorgenfri spår: Begge hold scorer og over 10,5 hjørnespark til odds 4,35- SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Premier League sponsoreres af Expekt.