18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Sorgenfri: Tips til 12. runde i Premier League d. 11. – 12. november 2023

Der venter os en weekend med Arsenal tilbage på sejrskurs sammen med Brighton. Måske tilmed en sejrssang hos West Ham? Tottenham er ramt og får det svært, og Manchester City skal oppe sig mod Chelsea.

IMAGO / News Images

Wolves – Tottenham 1 (2-1)

Lørdag 11. november kl. 13:30

Tottenham har mandskabsproblemer i stor stil. Karantæner til Romero og Udogie efter vanvidskampen mod Chelsea, der også kostede skader til Maddison og Van de Ven. De gør spillere som Sessegnon, Richarlison, Davies og andre selskab på sidelinjen Det er hårde tab for Spurs. Maddison har været strålende og sammen med Romero og Van de Ven har han startet inde i alle Tottenhams kampe. Postecoglou har stillet med stort samme hold fra hver start hver gang, så trioens fravær er huller i panseret.

Wolves har tegningerne til at være et rimeligt midterhold og skal naturligvis række ud efter mindst det ene point her mod et svækket Spurs. Man kan gå efter den rene Wolves’ sejr til 3,40 eller skrue lidt på et odds ud fra det forventede narrativ. Vi bet builder her.

Sorgenfri spår: 1X og begge hold scorer til odds 2,43 – SPIL HER >>*

Arsenal – Burnley 1 (3-1)

Lørdag 11. november kl. 16:00

Som ex-City anfører vil Kompany uden tvivl forsøge at gøre sit ypperste for et overraskende point for The Clarets. Han kender også Arteta og spanierens svagheder, men det betyder ikke, at jeg forventer de får andet med hjem end en øretæve.

Efter nederlaget til Newcastle skal Arsenal op på kanonen igen og blæse oprykkerne hjem nordpå uden at efterlade den mindste smule tvivl om udfaldet af kampen, når krudtrøgen har lagt sig.

Men der er ikke meget spas i storfavoritter, så jeg går med Burnley til at score. Arsenal lukker i sit et mål ind (og scorer 2,5) på eget græs, så The Clarets kan godt gå efter at komme på tavlen.

Sorgenfri spår: Burnley scorer over 0,5 mål til odds 2,08 – SPIL HER >>*

Crystal Palace – Everton X (1-1)

Lørdag 11. november kl. 16:00

Begge hold er stærkest ude og værterne Crystal Palace forkæler ikke just hjemmepublikummet. De er 1-2-2 hjemme og har scoret under et mål i snit.

Everton kommer til med en 1-1 mod Brighton, hvor de dog var tæt på at vinde. De har især defensivt løftet sig og Calvert-Lewin gør dem godt som rambuk.

Det er jo en kamp, der dufter af X hele fra Croydon til Mersey. Men der er jo altid risikoen for, at Crystal Palace skuffer igen på eget græs, så det billede forsøger jeg at finde et odds ud fra ikke mindst med en forventning om to hold, der vil stå kompakt og meget spil presses ud over flankerne. Its a corner!

Sorgenfri spår: Everton over 0,5 mål og kampen over 9,5 hjørnespark til odds 2,35 – SPIL HER >>*

Manchester United – Luton 1 (3-0)

Lørdag 11. november kl. 16:00

Mange har dømt Luton nede på forhånd, men netop fordi de ikke slår et større brød op end at spille med fysisk power, masser af løb og en solid organisation og kæmpe hjerte, så kan selv små klubber overpræstere.

På papiret bør de jo suse ned, men de jagter ikke som Burnley en sværere spillestil end de kan magte. Vi var nok mange der blev noget overrasket over hvor tæt de var på at vinde over Liverpool, men vi skal forvente flere af den slags spark i tænderne fra The Hatters. Det ligner mere og mere vi får et bundfelt på fire klubber, der skal kæmpe om overlevelse. Et drama af en stoledans, men Luton har fine chancer i det felt.

Men denne her? Det tror jeg ikke. For mange af Lutons spillere bliver det en kæmpe oplevelse at komme på Old Trafford. De vil uden tvivl have stort fokus på ikke at give bagrum væk, hvorfor jeg forventer ok med hjørnespark til Manchester United. Og medmindre Erik ten Hag igen er helt væk, så vil han gøre alt for, at hans tropper bosser denne her fra første halvleg. Efterhånden som tiden går vil de få publikum på nakken, hvis ikke de er på sejrskurs. Der bygges.

Sorgenfri spår: HT/FT 1/1 og Manchester United over 5,5 hjørnespark til odds 3,15 – SPIL HER >>*

Bournemouth – Newcastle 2 (1-2)

Lørdag 11. november kl. 18:30

Jeg kan ikke rigtigt lide den her. Eddie Howe vender hjem til Bournemouth med sit stærke Newcastle-hold, men der er altså slitage at spore. De vandt flot over Arsenal, men kommer her til med en CL-kamp i Dortmund i benene og flere og flere spillere meldes tvivlsomme.

Bournemouth ved de skal bruge 6-7 af deres spillere til at orientere sig mod at lukke ned for gæsterne og nada rum til Callum Wilson. Omvendt vil de helt sikkert gerne fange Magpies lidt højt på banen og komme afsted. Newcastle er jo trods alt kun 1-2-2 ude. Det er ikke sådan mega-skræmmende. Jeg er mere ude i at skrue på et odds, der forventer begge hold har aktier i kampen med Newcastle som den spilførende part.

Sorgenfri spår: Begge hold scorer og kampen over 8,5 hjørnespark til odds 2,10 – SPIL HER >>*

Aston Villa – Fulham 1 (2-0)

Søndag 12. november kl. 15:00

Aston Villa er suveræne hjemme med fem sejre i fem kampe. Bum. Fulham bliver næste offer. Gæsternes største problem er ganske enkelt manglende mål. De har kun scoret ni mål og er under et mål away i snit.

De har stadig et glimrende hold og kommer ikke i nedrykningsproblemer, men de bør virkelig hente en ny striker ind til januar. Det ligner Jimenez har mistet for meget mojo til at blive Mitrovics afløser. Og det forplanter sig. Jeg har i tidens løb talt med flere danske forsvarsspillere, der har spillet for midter- og bundhold i Premier League som alle siger det samme. Har man en angriber, hvor man ved, at der er gode chancer for at der kommer mål i hver kamp, så er moralen højere. Man lader sig ikke slå ud af at komme bagud med en pind, fordi man ved, at hvis man knokler videre, så ligger der en udligning og venter i de fleste kampe. Har man ikke en farlig angriber, så daler modet hurtigt, når først der står 1-0 til modstanderne.

Det kan snildt vise sig tilfældet her.

Sorgenfri spår: 1-tallet og kun et hold scorer til odds 2,75 – SPIL HER >>*

Brighton – Sheffield United 1 (3-0)

Søndag 12. november kl. 15:00

Klaveret spiller ikke rigtigt for Brighton for tiden. De har således ikke taget mere end tre af de seneste 15 mulige point og har brug for en kickstart.

Derfor må vi forvente, at Havmågerne kommer ud med tungt vingeslag – ha ha ha – fra kampens start for smage sejren igen.

The Blades vandt noget overraskende for mig over Wolves, men de har altså tabt alle udekampe hidtil, blot scoret tre og lukket 14 basser ind. Brighton får altså ikke bedre modstander for at komme i gang igen.

Sorgenfri spår: 1-tallet og kun et hold scorer til odds 2,12 – SPIL HER >>*

West Ham – Nottingham Forest 1 (2-1)

Søndag 12. november kl. 15:00

Så skal vi til det igen. Fyringsrygter begynder så småt at simre i West Ham. Hammers har blot taget fire af de seneste 18 mulige point og det er ikke godt nok til deres ambitioner. Nederlaget forleden til Brentford gjorde naller, og det er vigtigt for Moyes at vise, at han kan mestre Europa og Premier League på samme tid.

Nottingham Forest spiller kompakt, fysisk og kontrabaseret og er således på mange områder en light udgave af West Ham og vandt overraskende over Aston Villa hjemme i sidste runde.

West Ham er dog et bedre hold og selv om Nottingham Forest er X-specialister, så skal vi se sæbeboblerne flyve med tre point til værterne her.

Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Liverpool – Brentford X (2-2)

Søndag 12. november kl. 15:00

Liverpool måtte helt ind i overtiden for at tage 1-1 mod Luton. De er hjemme på Anfield her, men Brentford er igen godt kørende med tre fine sejre i træk. De begynder at ligne et hold med styr på spillestil i Toneys fravær og vi kan fint forvente, at de vil give Liverpool kamp til stregen her.

Brentford vil stå kompakt og minimere Liverpools muligheder for at rykke hurtigt i kanalerne. Omvendt vil Thomas Frank uden tvivl bede sine forreste arbejde meget i bagrummet bag Liverpools back. Samlet set vil det give os 90 minutter med meget aktion i straffesparksfelternes yderzoner samt mange forsøg på at gå forbi en back og skære ind bag ved ind i banen samt indlæg, der rettes af.

Sorgenfri spår: Begge hold scorer og over 8,5 hjørnespark til odds 2,75 – SPIL HER >>*

Chelsea – Manchester City X (2-2)

Søndag 12. november kl. 17:30

Chelsea blev efter freak-kampen mandag aften de første til at vinde over Tottenham og nu skal de bygge på her ved også at drille Manchester City.

Chelsea viste med stor tydelighed mod Tottenham en gameplan, der gik på at fange modstanderen højt oppe på banen og komme afsted med raketterne. Vi skal forvente et identisk kampbillede mod Manchester City.

Selv om Chelsea ikke helt er så stærke som tidligere så er det stadig en storkamp en søndag aften på Stamford Bridge, hvor ingen af holdene kan trække håndbremsen. Jeg kan godt se en hektisk kamp, hvor Manchester City ikke vinder. Der bygges.

Sorgenfri spår: 1X og over 8,5 hjørnespark til odds 3,05 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Premier League sponsoreres af Expekt.

spx logo

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen! 📩

Skriv et svar