18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Sorgenfri: Tips til 11. runde i Premier League d. 5.-7. november 2021

Cirkusset fortsætter i Newcastle, Tottenham gør klar til første ligakamp med Conte ved roret, og så er det spørgsmålet om Solskjær kan overleve et nederlag til Manchester City i rundens store derby.

Southampton – Aston Villa X (1-1)

Det er krisetid for Aston Villa, hvor manager Dean Smith uagtet hans store kærlighed til klubben meldes fyringstruet. Smith leder efter en vinderformular, men har tabt fire kampe i træk nu og har Konza i karantæne her. Det kreative hul efter Grealish er ikke løst, og der mangler en dygtig holding midfielder. Sådan en har Saints i Ward-Prowse som Aston Villa ihærdigt forsøgte at købe i sommer. Saints har vundet to ud af de seneste tre kampe i ligaen, men det ligner lidt et falsk daggry for spillet har ikke været super-imponerende, og redningskransen så langt er de fem uafgjorte kampe. Aston Villa har lukket mindst tre mål ind i de seneste tre kampe, så vi kan være sikre på, at Smith vil gøre et eller andet her for at snøre defensiven til. Hold øje med sidste nyt fra Villa-lejren idet Smith har sået tvivl om flere spillere af covid 19-relaterede årsager heriblandt Danny Ings.

Sorgenfri spår: X2 til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Manchester United – Manchester City 2 (1-3)

Så er det på med Sergio Leone musikken for, der er dømt showdown at high noon i Manchester. 

Ole Gunnar Solskjær er under stort pres efter kollapset forleden mod Liverpool og endnu et nederlag til en rival vil ikke gøre ham godt. City snublede i et rødt kort mod Palace forleden og har ikke råd til at se Chelsea forsvinde yderligere ud i horisonten. Der er klasseforskel på de to trænere her, og vi ved præcis på forhånd, hvordan Guardiola vil gribe sagerne an. Boldbesiddelse skal dels kvæle værterne og dels forhindre muligheder for kontraangreb. Bolden sveder som bekendt ikke – det handler om at lade Manchester United jagte. Med Ronaldo på dækket så har United fået noget x-faktor, men går Solskjær lige så naivt til værks, som mod Liverpool så bliver der fest i den lyseblå del af Manchester.

Sorgenfri spår: Manchester City HT/FT til odds 2,75 – SPIL HER >>*

Chelsea – Burnley 1 (4-0)

Man behøver ikke søge job som profet for at kalde Chelsea ligner et rasende godt bud på en mester til sommer. Tuchels trup er bred og pumpet med kvalitet og selv uden Lukaku, så moser The Blues bare på og uddeler blå mærker. 

Burnley fik brugt fysik og snilde mod Brentford til sæsonens første sejr, men selv om Cornet med fire mål i fire kampe er en giftig joker, så levner jeg ikke The Clarets mange chancer her. Deres kontrastil vil reelt bare betyde en sand barrage af Chelsea muligheder. Burnley har lukket mindst to mål ind i de seneste fem udekampe, og Chelsea har for deres part holdt rene lagner i fem af de seneste syv kampe, og er gået over 2,5 i fem af de seneste kampe på Stamford Bridge.

Sorgenfri spår: Over 2,5 mål til odds 1,74 – SPIL HER >>*

Brentford – Norwich 1 (2-0)

Brentford har tabt tre i træk og har en del tvivlsomme spillere til mødet med Norwich. Kanariefuglene er for deres part vingeskudte med bare to point. De har nu altid et godt tag på Brentford og har ikke tabt i de seneste fem møder, så Thomas Frank har noget at tænke over her, hvis ikke Brentfords gode start skal blive en sovepude. Farke leder for sin part efter en opstilling, der ikke kun kan stå imod, men også tage point og man undre sig over, hvorfor Gilmour ikke forsøges. Norwich forsøgte sig med en 442 mod Leeds, og vil her komme med det velkendte ’tysker-pres’ for at ødelægge dagen for Brentford, men får Franks bande spillet sig igennem førstepresset, så bør de køre tre point hjem lige til tea time mod et hold, hvis målscore hedder pauvre 3-25.

Sorgenfri spår: Brentford -1.0 (AH) til odds 2,12 – SPIL HER >>*


Crystal Palace – Wolves 1 (2-1)

Crystal Palace er on fire efter en 2-0 sejr over Manchester City og har generelt været svære at bryde ned denne sæson. Nu skal de mange x’er konverteres til sejre. Således er de tre seneste hjemmekampe på Selhurst Park endt uden vinder, og værterne er for sæsonen 1-4-0 hjemme. Det kan også blive tilfældet her mod formstærke Wolves. Efter en fattig start på sæsonen så har Wolves ikke tabt i de seneste fem kampe og vandt 2-1 over Everton mandag aften og har arbejdet sig op på en syvendeplads. De seneste fire kampe er vundet, men Wolves har for vane at lukke mål ind, så det kalder på kasser i begge ender af bassinet, men mit bud er, at Crystal Palaces forreste tre vil give Wolves’ tre bagerste for store problemer.

Sorgenfri spår: Begge hold scorer til odds 2,00 – SPIL HER >>*


Brighton – Newcastle 1 (2-0)

Hvad mon cirkus Newcastle har i vente til os denne weekend? Efter en hed flirt i pressen med Emery, så fik Newcastle en kurv af spanieren, og er stadig uden træner efter fyringen af Steve Bruce. Der er rigeligt med alarmklokker, der ringer her. At et så omtalt og profileret køb af en klub ikke havde en fast aftale med en træner eller i det mindste en plan om, at lade Steve Bruce køre showet et stykke tid endnu, det kan man kun undre sig over. At alle forhandlinger og navne tilmed kører for fuld musik i aviserne, det gør ikke noget bedre, og spillerne i truppen skal forholde sig til den turbulens samt nedrykningskampen, hvor de virkelig er fedtet ind.

Her gælder det Brighton, som ikke har vundet i fem kampe i træk, men dog spillet fire af dem uafgjorte. Brighton har gode erfaringer med Newcastle, og har ikke tabt til dem i otte kampe i træk og holdt nullet i syv af dem. Når det har kørt for Brighton denne sæson, så har der været fart over feltet for Havmågerne, der er anderledes sikre på bolden end gæsterne.

Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 1,66 – SPIL HER >>*

Arsenal – Watford 1 (3-1)

Efter imponerende 2-0 over Leicester så ræser Arsenal videre mod det europæiske felt. De er 5-2-0 i de seneste syv kampe og flere af kampene har tilmed været ganske nydelige. Det næste bliver vel et smil fra den ellers så mutte Arteta. 

Watford under Ranieri er en sær størrelse. Får stryg af Liverpool, tager så til Everton og vinder 5-2 og falder derefter hjemme 1-0 til Southampton. Watford har Dennis tilbage fra karantæne og vil søge mulighederne på kontra vintage Ranieri.

Sorgenfri spår: Arsenal HT/FT til odds 2,17 – SPIL HER >>*

Leeds – Leicester 2 (1-2)

Sæsonen har ikke været super-køn for Leicester, og de skuffede mig ganske gevaldigt mod Arsenal. Leeds bliver dem en tricky størrelse til trods for, at de liljehvide ikke har været voldsomt farlige denne sæson. Leeds vil diktere spillet, og Leicester vil lure på at få Vardy sendt afsted i en kanal efter en bolderobring. Alle Leicesters udekampe denne sæson er gået over 2,5, og får Leeds ikke Bamford klar, så er der muligheder for gæsterne for at trække kontra-stikket, men det kræver godt nok de strammer hjelmen defensivt.

Sorgenfri spår: 2-tallet til odds 2,50 – SPIL HER >>*

Everton – Tottenham X (1-1)

Efter en fin start på sæsonen så har den grå sky af hverdag lagt sig over Goodison med tre nederlag i træk og de blå kan meget vel gå ind til denne kamp ude af top-10. Det er ikke just et fald i højdemeter, som Rafael Benitez har brug for i sit forsøg på at vinde Everton-tilhængernes hjerter. Everton har dog været hårdt ramt af skader til profiler, men vi ved også, at fodbold ikke kender til ret meget barmhjertighed, så noget skal ske på banen.

Her gælder det Tottenham. Spurs gav kun Nuno Santos 17 kampe, før det gik op for Levy, at det var en fejl at ansætte portugiseren. Ind er kommet Antonio Conte på en tårnhøj hyre og en kontrakt for halvandet år og formentlig et krav om store indkøb til vinter. Den tid, de rygter. 

Det bliver interessant at se Contes tilgang til at ruske op i en trup, der er middelmådig toppet med enkelte virkelige klassespiller. Harry Kane skal koldstartes, og hvordan med defensiven for en træner, der helst vil spille en variant af 352. Nuno Santos gik hurtigt fra 343 til 433, fordi han ikke mente forsvaret var til at køre med 3. Det er dog svært at se Conte give Winks og Skipp den samme tillid, som Santos gjorde. Everton har brug for at stoppe nedturen. Conte skal have sit mandskab til at stramme op. Et X i kortene.

Sorgenfri spår: Uafgjort til odds 3,48 – SPIL HER >>*

West Ham – Liverpool 2 (1-3)

Så er der topkamp i koncertsalen i Stratford. West Ham er igen denne sæson højtflyvende og har efterhånden en grundlæggende kvalitet, der gør dem i stand til enten at kværne eller på en dårlig dag minimum sikre et point mod bund og midterhold. Nederlaget til Brentford var en streg i regningen, men ellers leverer West Ham den driftsikre præstation som billetter til Europa er gjort af. 

De tabte dog hjemme til Manchester United og også sidste sæson viste svaghedstegn mod de store drenge. Hammers har således tabt fire kampe i rap til Klopps Liverpool, og den lidt afventende West Ham-stil har det generelt svært mod insisterende presspil a la The Reds. I fem af de seneste seks møder mellem de to hold i alle turneringer har West Ham indkasseret minimum to mål pr. kamp. Som Liverpool spiller for tiden, så taler ikke meget for det ændres. Liverpool lukker dog lige under et mål ind i snit pr kamp og da West Ham i snit scorer to, så bør begge hold komme på tavlen her.

Sorgenfri spår: Liverpool -1.0 (AH) til odds 2,34 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Skriv første kommentar

Skriv et svar