18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Schyth: Tips til 15. runde i Premier League d. 4. – 6. december 2021

Premier League er i gang med et intenst og aktivt december-program, hvor kampene kommer som perler på en snor indtil det nye år. Dejligt for os fans af ligaen, men rent bettingwise er det også en periode, hvor man er nødt til at holde tungen lige i munden for ikke at risikere at lave sine analyser forhastede, fordi man skal nå det hele.

Omhu kommer man som regel længst med, og denne rundegennemgang skulle gerne give en lille basisviden at bygge sin egen vurdering ud fra.


West Ham – Chelsea X (1-1)

West Ham spillede i midtugen et flot opgør mod Brighton hvor man havde flere rigtig store chancer, men måtte nøjes med 1-1 efter bl.a. et VAR-underkendt mål. En helt korrekt kendelse i øvrigt, men også meget tilfældigt og uheldigt at det ikke endte med en scoring.

Chelsea spillede til gengæld ikke en god kamp mod Watford, der bestemt havde fortjent minimum et point. Watford havde flere store chancer mod Chelsea-defensiven, men noget der normalt kendetegner de absolutte tophold er, at selv når de spiller dårligt og ikke er det dominerende hold på banen skaffer de alligevel 3 point.

Kampen her bliver særdeles interessant, da begge mandskaber grundlæggende er meget solide, er med i den absolutte topstrid og har en stærk trup. Begge mandskaber har også en evne til at sætte en solid defensiv op, og være direkte og farlige når de er på bolden.

Der er desuden lidt interessante elementer på fraværsfronten. Hos Chelsea har særligt deres wingbacks Chilwell og James været en stor del af deres succes denne sæson, men de er begge skadede. Afløserne Alonso og Azpilicueta er dygtige, men har slet ikke helt samme niveau af fart og farlighed som de faste startere. Dermed udlignes den breddemæssige fordel Chelsea har over West Ham en lille smule.

Kigger man oddsmæssigt på kampen, er det interessant at Chelsea er større favoritter her, end de var på udebane mod Tottenham og Arsenal tidligere i sæsonen. Det kan give mening ift. klubstørrelse, men i forhold til hvordan holdene har præsteret denne sæson, burde West Ham kategoriseres som havende en noget bedre chance for at skaffe point her end de øvrige London-rivaler.

Schyth’s bedste odds: West Ham +0,5 (AH) til odds 2,10 – SPIL HER >>*

Newcastle – Burnley 2 (2-3)

Newcastle startede i midtugen deres kamp mod Norwich rigtig fint med tempo og fremadrettet spil. Det varede dog blot 9 minutter da man her fik rødt kort til Clark, og derefter var resten af kampen selvfølgelig ændret til at man spillede meget på omstillinger. Med det in mente var det faktisk en rigtig fin kamp for holdet, der skabte de bedste chancer og endte med at få 1-1.

Burnley leverede en klassisk Dyche-affære, hvor man overlod alt initiativ til Wolves, ikke skabte ret meget selv men heller ikke tillod mange chancer til Wolves. Dermed endte kampen målløst og 1 point høstet til Clarets, i en kamp hvor de måtte undvære den ene af deres faste stopper-duo Tarkowski.

De seneste mange sæsoner har dette været et klassisk under-opgør med to defensive mandskaber hvor ingen ville tage initiativet. Efter Howe er trådt til i Newcastle kan vi dog forvente at Newcastle meget gerne vil på bolden og være fremadrettede, og dermed har vi et meget anderledes matchup end hvad markedet ellers har at læne sig op ad.

Oddsmæssigt er kampen interessant af samme grund, men det virker alligevel til at markedet har taget højde for dette en smule. Normalt er oddset på dette matchup for over 2,5 mål et stykke over 2,00 men til denne kamp er denne linje vurderet som 50/50 af markedet. Kigger man på oddsene for 1-X-2 symboliserer de i øjeblikket også at holdene er meget lige i niveau (fratrukket hjemmebanefordel) og det er vel i bund og grund ganske retvisende for hvor de står.

Schyth’s bedste odds: Over 2,5 mål til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Southampton – Brighton X (1-1)

Southampton fik endelig gang i scoringerne på hjemmebane denne sæson med to styks mod Leicester. Det var ganske vidst to gange efter standardsituation, mens Leicester i anden halvleg var dominerende og havde fortjent sejren. Af samme grund er Saints næppe utilfredse med at komme fra det opgør med 1 point.

Brighton har i flere kampe været rigtig gode, og selvom de senest også leverede god fodbold og nogle fine chancer mod West Ham, var de denne gang på den mere heldige side af resultatet da de fik 1-1.

Hos Brighton er man til opgøret uden Lallana og Sarmiento der begge startede senest, men man har god bredde i truppen og kan skifte på positionerne uden det store fald i kvalitet. Hos Southampton kan man være en smule mere utrygge, da Stephens er skadet i midterforsvaret, mens også stopper Bednarek der scorede senest måtte udgå med skade.

Matchuppet er interessant fordi begge hold er startet meget offensivt med de nuværende managers, men siden har skiftet til at fokusere en smule mere balanceret på spillet og defensiven. Selvom de er gode til at skabe chancer, er det derfor ikke givet denne kamp specifikt bliver chancerig, da holdene er blevet bedre til at passe på bagude. På trods af dette defensive fokus, synes jeg det nærmer sig værdi når vi kan få et overodds omkring 2,20 i øjeblikket, i en generelt højtscorende liga med to mandskaber der i perioder gerne spiller med højt tempo.

Schyth’s bedste odds: Over 2,5 mål til odds 2,23 – SPIL HER >>*

Wolves – Liverpool 2 (0-3)

Wolves er spillemæssigt i en skidt periode. De har rigtig svært ved at skabe chancer, og selvom de var det bedste mandskab på banen senest mod Burnley, skabte man ikke nok til at man for alvor kan mene man blev snydt da man endte med blot 1 point.

Liverpool fortsatte deres helt vanvittige sæson, hvor de bare skaber så utrolig mange chancer og samtidig scorer på dem. De ligger på over 3 scorede mål pr. kamp i snit denne sæson, hvilket er helt uhørt. Merseyside-derby er altid en svær størrelse, men ikke for den røde del af Liverpool denne gang, der kørte rivalerne helt over og vandt 4-1.

Wolves vil gerne være boldbesiddende og egentlig nogenlunde offensive, men mod Liverpool får de nok svært ved at mestre den del af spillet, og hvis de forsøger kan det hurtigt komme til at ligne et selvmord med det pres The Reds kan levere. Det bliver derfor særdeles spændende at se om Wolves vil forsøge sig med det de er mest komfortable i, eller om de vil ændre stil og se om det fungerer bedre.

Oddsmæssigt synes jeg det virker mærkværdigt, at Liverpool var større favoritter ude mod Everton i et enormt svært derby, end de er her mod en særdeles formsvag modstander, der endda har en spillestil der passer rigtig godt til Liverpool. Derfor kigger jeg som udgangspunkt meget mod Liverpool i denne kamp.

Schyth’s bedste odds: Liverpool -1,5 (AH) til odds 2,19 – SPIL HER >>*


Watford – Manchester City 2 (0-2)

Watford var tæt på at få et rigtig godt resultat senest, og havde faktisk også fortjent minimum 1 point mod topholdet Chelsea, hvilket selv Chelsea’s manager Tuchel indrømmede efter kampen. Det var helt sikkert en blanding af at Chelsea ikke spillede op til deres topniveau, men også et klart tegn på at Ranieri er ved at få Watford spillet mere ind til sine ideer og taktik.

Man City var endnu et af de tophold der ikke præsterede helt til deres bedste i seneste kamp, men man fik sig alligevel en sejr med fra kampen mod Aston Villa. Selv når holdet ikke rammer den allerbedste dag, har de bare individuel klasse der kan gøre forskellen – godt symboliseret af Silva’s mål.

Begge mandskaber har en del tvivlsomme og/eller skadede spillere hvilket selvsagt er et problem i et presset kampprogram. Det kan dermed sagtens gå hen og blive et af de afgørende elementer i opgøret her, at Man City har så enormt meget mere bredde og kvalitet i truppen end Watford.

Umiddelbart synes jeg oddset er sat ca. der hvor man kan forvente med dette styrkeforhold mellem holdene, hvilket også gør det svært at se hvor værdien skulle være.

Schyth’s bedste odds: Under 3,0 mål (AH) til odds 2,24 – SPIL HER >>*


Leeds – Brentford 1 (2-1)

Leeds har fået deres offensive profiler tilbage fra skader (minus Bamford), og spiller faktisk ofte offensivt, tempofyldt og skaber masser chancer ligesom senest mod Crystal Palace. Man mangler bare i særlig høj grad effektivitet i offensiven og det var også ved at koste mod The Eagles, hvor man dog til sidst vandt på et straffespark i overtiden.

Brentford havde langt fra deres bedste indsats senest mod Tottenham, hvor man holdt på bolden mere end man plejer, og i samme ombæring mistede en del af den direkte stil der ellers har været deres store varemærke. De kom da heller aldrig tæt på at true modstanderne, og endte med et fortjent nederlag.

I opgøret her kommer vi til at se nogle hold der kan spille op til deres styrker, idet Leeds gerne vil være meget på bolden og være meget fremadrettede, mens Brentford foretrækker at stå solidt og satse på lynhurtige omstillinger.

Brentford kan ende med defensive udfordringer da forsvarsgeneral Jansson så småskadet ud mod slutningen af sidste kamp. Samtidig har Leeds fravær til backen Ayling, og hans reserve Struijk blev skadet i sidste kamp. Det giver formentlig plads til den mere offensive og fremadrettede Firpo på positionen, så måske vi skal kigge mere mod overen end mod underen her.

Schyth’s bedste odds: Over 2,5 mål til odds 1,96 – SPIL HER >>*

Manchester United – Crystal Palace 1 (3-1)

Man Utd spillede et meget svingende opgør senest mod Arsenal, hvor man i momenter af kampen var spillet mere eller mindre ud af banen, for så at efterfølge det med momenter hvor man dominerede markant.

Crystal Palace leverede et opgør mod Leeds sprængfyldt med tempo, chancer og godt spil, men man måtte strække våben i overtiden hvor Leeds vandt på en straffesparksscoring.

For Man Utd er det mest interessante i øjeblikket hvornår Rangnick er klar til at overtage holdet helt. Der er skrevet under på en aftale, men man mangler lige at få styr på arbejdstilladelsen. Som man såå i seneste kamp, var han til stede på stadion og gjorde sig flere noter, så det forberedende arbejde er i hvert fald i gang. Så er spørgsmåleet bare hvor hurtigt han kan implementere sit ”gegenpressen” på holdet, og om man overhovedet har spillerne til det.

Der er mange store spørgsmålstegn ved Manchester United, og Crystal Palace spiller godt men er også meget svingende i både stil og resultater. Med det som fokus kan det være smart at afvente og se kampudviklingen live, men jeg synes det frister mest at kigge mod overodds på nuværende niveau. Rangnick får næppe revolutioneret Man Utd fra start, men jeg synes allerede mod Arsenal at der var tendenser mod mere pres, mens Crystal Palace spiller meget bedre offensivt end hvad markedet generelt forventer.

Schyth’s bedste odds: Over 2,5 mål til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Tottenham – Norwich 1 (2-0)

Tottenham spillede senest mod Brentford, og selvom Spurs langt fra imponerede med deres spil, var det nok til at skaffe sejren uden de store problemer.

Norwich har haft en god periode efter Dean Smith kom til som manager, og med 1-1 senest mod Newcastle ligner det også et fint resultat. Det snyder dog en smule, for man var i overtal i 81 minutter af kampen, og burde derfor have været i stand til at dominere kampen. Det kunne man slet ikke, og havde særdeles svært ved at skabe chancer når man skulle skabe initiativ.

Matchuppet i dette opgør bliver således interessant, for Tottenham er under Conte sat defensivt op og med meget fokus på at få spillere skal bære chanceskabelsen alene på omstillinger. Samtidig har man et defensivt orienteret Norwich-mandskab, ikke udviser mange evner ift. chanceskabelse.

Størrelsen på klubberne og forskellen i trupstyrke er dog så markant her, at markedet ikke kan undgå at gøre Spurs til store favoritter. Det presser automatisk over-oddset ned da det forventes at der kan komme en storsejr, men med det nævnte matchup synes jeg dette er en skævvridning.

Schyth’s bedste odds: Under 2,5 mål til odds 2,06 – SPIL HER >>*


Aston Villa – Leicester X (1-1)

Steven Gerrard har fået en rigtig flot start i Aston Villa med sejre i de første kampe, og senest en rigtig god indsats mod Man City. Man spillede tæt op med topholdet og kunne sagtens have fået noget med fra opgøret.

Leicester har været meget svingende i denne sæson, og mod Southampton senest var det også svingende niveau i løbet af kampen. Første halvleg var ikke noget at råbe hurra for, men i 2. halvleg spillede man rigtig god fodbold og skabte chancer nok til at man burde have vundet opgøret i stedet for det ene point man endte med. Et særligt positivt aspekt for Leicester er, at Maddison er tilbage efter skade og tilsyneladende i rigtig fin form.

For Aston Villa er det særligt positivt at midtbaneslideren Luiz er tilbage fra skade, mens Leicester efter en skadesplaget sæson har de fleste folk tilbage nu. For Villa er der dog til gengæld den offensive ulempe at Bailey der lige var begyndt at finde fodfæste i ligaen er ude med skade igen.

Det er to mandskaber der som udgangspunkt er rigtig skarpe på omstillinger, så det bliver spændende at se hvilket af mandskaberne der tør tage initiativet i opgøret.

Schyth’s bedste odds: X’et til odds 3,66 – SPIL HER >>*


Everton – Arsenal 2 (1-3)

Everton blev i midtugen kørt godt over i deres Merseyside-derby og selvom det sker for mange hold, er det altid et hak i selvtilliden når det sker mod ens rivaler. Når det samtidig kommer ovenpå en periode hvor holdet har været virkelig skidt kørende, er det ekstra bekymrende.

Arsenal spillede et tempofyldt og spændene opgør mod Man Utd, hvor man i store momenter af kampen spillede rigtig god, offensiv fodbold med fint genpres – for så i andre perioder at blive trukket langt tilbage på banen og ikke bidrage med meget.

Everton har haft problemer med fravær i denne sæson, og det ser ud til at fortsætte. Udover at man er uden Calvert-Lewin, blev reserven Rondon skadet i seneste kamp, og er dermed også ude her. Arsenal ser til gengæld ud til at være ovre de værste skadesproblemer og kan dermed udnytte en ganske bred trup.

Everton er i en rigtig skidt periode og spiller ikke godt, mens Arsenal til gengæld har fået godt, solidt spil ind i holdet, samtidig med at man kan spille hurtigt og kreativt mod defensive mandskaber. Derfor synes jeg også Arsenal undervurderes af markedet her, da nuværende odds ikke symbolisere den aktuelle forskel i styrke.

Schyth’s bedste odds: 2-tallet til odds 2,28 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv første kommentar

Skriv et svar