18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Schyth: Tips til 14. runde i Premier League d. 30. november – 2. december 2021

Vores skarpe ekspert på engelsk fodbold, Thomas Schyth, gennemgår her samtlige 10 kampe fra den 14. runde i Premier League. Der spilles midtugebold i det engelske, og der er således action både tirsdag, onsdag og torsdag – med kampe som Everton vs. Liverpool og Manchester United vs. Arsenal på menuen.


Newcastle – Norwich 2 (1-2)

Den 8. november skiftede Newcastle manager til Eddie Howe, og blot en uge senere skiftede Norwich manager til Dean Smith. Det er dermed to nye managers der står ved hver sin trænerbænk når klubberne her tørner sammen.

Newcastle har ikke haft den store, umiddelbare succes med skiftet med 2 kampe og ingen sejre. En udfordring er bl.a. at man i mange år har bygget et hold op om en meget defensiv spillestil, og nu har ansat Howe der som grundfilosofi er meget offensivt orienteret.

Norwich er kommet bedre fra land med Smith, med 1 sejr og en uafgjort. Dean Smith er især en særdeles rutineret manager ift. at bygge et solidt Championship-mandskab op der kan klare sig i Premier League, og det er netop en sådan trup han har ”arvet” fra Farke.

Norwich kommer til kampen efter en flot indsats mod Wolves som dog kun gav 0-0, mens Newcastle blev kørt over af et velspillende Arsenal-hold.

De to managers mødtes faktisk to gange i 19/20 sæsonen i Premier League da Smith var manager i Aston Villa og Howe i Bournemouth. Begge gange trak Howe det længste strå, og begge gange var der masser tempo og chancer.

Matchuppet med disse direkte spillende mandskaber ser da også ud til at kunne blive meget end-to-end, så selvom klubnavnene ikke pt. er blandt de bedste i ligaen, så kan dette sagtens blive en yderst seværdig affære. I forhold til den forventning, kan det blive yderligere forstærket af at Newcastle-anfører og forsvarsgeneral Lascelles er ude med karantæne.

Schyth’s bedste odds: Over 2,5 mål til odds 1,92 – SPIL HER >>*

Leeds – Crystal Palace 1 (3-2)

Leeds er inde i en svær periode. Bielsa’s tropper har blot 2 sejre i indeværende sæson, og blev kørt ud af banen senest mod Brighton hvor man dog var yderst heldige at få uafgjort.

Med til historien hører dog også at man har været voldsomt fraværsramt. Nu er flere af de bærende, offensive profiler tilbage, så er der bedre tider på vej? En ulempe for holdet kan være at de løber virkelig, virkelig mange meter i hver eneste kamp, og nu er man midt i en yderst presset periode i kampprogrammet med kampe hver 3 / 4 dag.

Crystal Palace er et rigtig spændende hold for tiden, fordi de i rigtig mange år har været blandt de mest defensivt orienterede mandskaber under Hodgson, men har skiftet til Vieira der er langt mere offensivt indstillet. Det har indtil videre under Vieira givet flottere spil, mere seværdige kampe og samtidig rigtig fine resultater.

I seneste kamp tabte man et tæt opgør mod Aston Villa, og må formentlig undvære den danske forsvarskrumtap Joachim Andersen der blev skadet.

En kort markedsanalyse fra min side går på, at markedet generelt overvurderer de seneste mange år med defensivt spil fra Palace når de sætter oddsene, samtidig med at man overvurderer mange målfattige kampe fra Leeds hvor de har haft fravær af deres bedste, offensive spillere. Nu er Leeds klar med Raphinha, Rodrigo m.fl, mens Palace har vist under Vieira at man er et overhold, så odds omkring evens på et overspil ser rigtig pænt ud.

Schyth’s bedste odds: Over 2,5 mål til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Southampton – Leicester 2 (1-2)

Når man elsker at presse meget højt med hele holdet og stå højt med bagkæden, er man i stor risiko for at få en seriøs røvfuld når man rammer ind i mestrene fra Liverpool. Det fandt Southampton og Hasenhüttl ud af senest da man blev kørt over 4-0. Man skabte dog faktisk selv flere fine chancer, og der er samtidig markant forskel på at møde Liverpool på udebane, og på at tage imod svingende Leicester hjemme på Saint Mary’s.

Leicester lider en del under mange skader denne sæson, og at man samtidig med ligaen skal jonglere med kampe i Europa League. En stor opmuntring kom dog her i weekenden hvor man slog Watford 4-2 og nok så vigtigt fik Maddison ind på sin foretrukne position og i gang, hvor man blev Man Of The Match, scorede og leverede 2 assists til Vardy. Hvis først Maddison er klar til at spille op til sit bedste igen, er det nok nu man skal til at holde øje med Foxes.

Begge hold har klare ulemper her. Som nævnt kan Southamptons højre presspil netop være en ulempe mod hold der spiller hurtigt og direkte, og ikke mange klubber er bedre til dette end Leicester. Leicester har dog til gengæld haft en dag mindre til at restituere i dette voldsomt tætte kampprogram, og kan dermed blive tvunget ud i at rotere blandt de spillere der har været mest i aktion.

Schyth’s bedste odds: 2-tallet til odds 2,87 – SPIL HER >>*

Watford – Chelsea 2 (0-3)

Højt at flyve, dybt at falde for Watford, der i forrige runde slog Man Utd hele 4-1, for så at få tæv af Leicester med 4-2 i seneste kamp. Det var egentlig planen at man skulle blive mere solide defensivt under Ranieri, men det er ikke helt de tegn vi har set endnu, så det bliver spændende hvad der sker fremadrettet og hvornår de får hans ideer til at leve frit.

Chelsea lagde en tung dyne over Man Utd i seneste kamp med et markant overtag i spil og chancer – lige indtil Jorginho lavede en kæmpefejl som bagerste mand. Det endte med at man måtte nøjes med uafgjort i en kamp hvor man bl.a. havde 21 skudforsøg og 13 hjørnespark mere end United.

Watford kan sagtens overraske og holde kampen lavtscorende, men Chelsea har ligaens bredeste trup hvilket er en klar fordel i dette tætte kampprogram, og så fik Lukaku en sen entre senest hvilket betyder han er tilbage fra skade. I den forbindelse er det interessant at vi kan få en my højere odds på Chelsea -1,5 end man kunne få på Liverpool da de på udebane mødte Watford tidligere. Måske der kan presses lidt værdi ud?

Schyth’s bedste odds: Chelsea -1,5 (AH) til odds 2,04 – SPIL HER >>*


West Ham – Brighton 1 (1-0)

West Ham holder sig godt til i toppen af ligaen på en aktuel 4. plads, men kampen søndag mod Man City viste også at de endnu har et stykke til den absolutte top. City dominerede kampen fra start til slut og vandt fortjent, men et rigtig flot trøstemål i overtiden af Lanzini gjorde scoren tættere end hvad spil og chancer dikterede.

Brighton havde modsatte oplevelse, da de i deres kamp lørdag sad op alt spil og chancer mod Leeds og burde have vundet solidt. Som dog så ofte før har været tilfældet for holdet, måtte de forlade banen efter en målløs affære.

Spil og chancer er dog ikke alt i fodbold – for havde det været det havde West Ham og Brighton nok byttet placering i ligaen hvor Brighton pt. er nede som nr. 9. Ift. matchup kan dette blive en super interessant kamp, da begge mandskaber både er i stand til at være gode på bolden, solide i defensiven og spille direkte. Hvem tør tage initiativet for alvor, og hvad får det af betydning?

Schyth’s bedste odds: Under 2,5 mål til odds 1,92 – SPIL HER >>*


Wolves – Burnley X (0-0)

Wolves har været voldsomt svingende i niveau denne sæson og virker ikke til at de kan finde kontinuitet i hverken spil, opstilling eller formation. Senest var det Norwich der dominerede opgøret mod dem, men ulvene slap dog fra opgøret med uafgjort. Før det leverede de dog en pragtkamp hjemme mod West Ham, så hvad kommer vi til at se i dette opgør?

Burnley skulle have taget imod Tottenham denne weekend, men da sneen lagde sig som en tyk dyne over Turf Moor blev opgøret aflyst. Det betyder at Burnley spillerne alt andet lige bør være mere friske end Wolves, men ligesom dagens modstandere har de også været enormt svingende i deres præstationer, om end man på det seneste har haft mere held med resultaterne.

Vi kommer formentlig til at se Wolves dominere bolden og måske også skabe en del skudforsøg. Det er dog ikke altid lig med store chancer – hvilket tvært imod er noget Burnley kan levere med deres mange bolde ind i feltet for at skabe sine muligheder. Hvad ender som den bedste taktik her?

I en kamp mellem to formsvingende mandskaber med forskellig taktisk udgangspunkt, synes jeg det er interessant at Wolves er gjort til SÅ store favoritter som de er her, for jeg synes ikke niveauet i denne sæson hos de to mandskaber berettiger til at der er en stor favorit i dette matchup.

Schyth’s bedste odds: Burnley +0,5 (AH) til odds 2,04 – SPIL HER >>*

Aston Villa – Manchester City 2 (0-2)

Det er mig fortsat en gåde hvorfor Villa valgte at skille sig af med Smith, men med 2 sejre i 2 kampe efter Gerrard er kommet til er det svært at skælde dem rigtig ud for det. Senest tog man sejren i et tæt opgør mod Palace.

Mod både Brighton og Palace har Gerrard sat holdet op til at lade modstanderne få bolden og så spille på omstillinger, og det må man sige også er en taktik der passer godt til det nuværende mandskab, med et solidt forsvar, en hårdtarbejdende midtbane og nogle lynhurtige offensivspillere.

Her kommer en måske kontroversiel påstand, alt afhængig af hvilket hold man holder med: Manchester City har det med afstand højeste topniveau af alle hold i hele ligaen. Også højere end Liverpool (der dog er mere stabile) og Chelsea (der dog har en bredere trup). Når City scorer på deres chancer kører de som regel modstanderen over, men det sker for ofte at de ikke gør. I 2. halvleg mod West Ham senest gik spillet fuldstændig i stå, og det kunne sagtens have risikeret at koste dem sejren.

Den store historie havde været at se Grealish tilbage på Villa Park for første gang som modstander, men klublegenden er desværre skadet her.

Schyth’s bedste odds: Manchester City -1,5 (AH) til odds 2,01 – SPIL HER >>*

Everton – Liverpool 2 (0-2)

Merseyside-derby! Liverpool-klubberne.

Everton har det meste af sæsonen været voldsomt ramt af fravær, og da man i weekenden tabte en tæt kamp til Brentford var det bl.a. uden Richarlison og Gray der ellers har været gode denne sæson. De er dog begge klar til opgøret her, og det kan sagtens blive en tæt affære – hvilket det som regel bliver i disse rivalopgør.

Liverpool har et virkelig stabilt og højt niveau, hvilket de også viste senest da de kørte Southampton over 4-0. Men selvom Liverpool har haft en dag mere til at restuituere har selv Klopp været ude og sige at han ikke nyder disse opgør fordi de er intense, har deres eget liv og dermed er svære at forudse.

Han har da også en pointe, for Everton har de sidste mange sæsoner været store underdogs i disse opgør, men alligevel blot tabt 2 af de seneste 6. Med intense opgør, masser fight, mange dueller og et tæt kampprogram plejer vi ikke at få de mest højtscorende kampe, og med det in mente synes jeg også over-oddset er banket for lavt ned hvilket i øvrigt ofte er tilfældet i lokalopgør.

Schyth’s bedste odds: Under 2,5 mål til odds 2,50 – SPIL HER >>*

Får Jürgen Klopp mere at smile af efter Merseyside-derbyet? Foto: Bildbyrån


Tottenham – Brentford X (1-1)

Efter en særdeles skuffende indsats i Conference League hvor man tabte til upåagtede Mura, havde Tottenham nok set frem til at kunne rejse sig hurtigt mod Burnley. Den kamp blev dog aflyst pga. sne på Turf Moor, og dermed har Tottenham i stedet fået mulighed for lidt længere restitution.

Brentford var til gengæld i aktion Søndag og har dermed ikke meget tid til at komme ovenpå. De fik dog en flot sejr mod Everton og er vant til et presset kampprogram fra Championship, så de skal nok være klar her.

Brentford er meget defensivt solide, og Tottenham er store favoritter men har ikke levet op til dette prædikat særlig meget denne sæson. Samtidig har de det meget svært i den kreative del af spillet for tiden, så et højt odds på under-spil virker ganske interessant.

Schyth’s bedste odds: Under 2,5 mål til odds 1,99 – SPIL HER >>*


Manchester United – Arsenal

Ole is no longer at the wheel, og det samme kan siges om Carrick der efter to kampe som interim manager overlader tøjlerne til den tyske fodboldprofessor Rangnick. Han står for en markant gren af ”gegenpress” som vi også så med Klopp da han først kom til Liverpool. Rangnick har dog ikke mange dage med holdet inden opgøret her, så om han overhovedet kan nå at have den store indflydelse er uvist.

Selvom Man Utd spillemæssigt blev udklasseret af Chelsea senest, fik de dog uafgjort med sig fra opgøret, hvilket trods alt må give noget selvtillid til holdet.

Arsenal er inde i en rigtig god periode, som man senest udbyggede med 2-0 mod Newcastle i en kamp man kunne have vundet større hvis ikke Aubameyang havde leveret en favorit til ”årets afbrænder”. At man kampen inden fik en røvfuld af Liverpool trækker selvfølgelig lidt ned i det samlede billede, men omvendt er det noget der kan ske for de fleste mandskaber denne sæson.

Hvad værre er for The Gunners er at stjernen Saka måtte udgå med skade fra opgøret, og derfor næppe bliver klar til denne kamp. Oddsmæssigt er dette opgør interessant, fordi Man Utd er gjort til klare favoritter og betegnet som det bedste af de to mandskaber. Det er også korrekt ift. spillertrup men ikke på baggrund af hvordan spillet har været denne sæson for begge hold. Man kan sagtens forvente at oddset faktisk vil falde lidt til under 2,00 på Man Utd grundet trupstyrke og ny manager, men ift. rent matchup er jeg langt mere fristet af en Arsenal-variant. Jeg venter dog nok personligt med at slå til i forventning om at man kan få bedre odds senere.

Schyth’s bedste odds: Arsenal +0 (AH) til odds 2,88 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

3 Kommentarer

Skriv et svar

  1. BettingGuru

    Ahh ja. Skulle have formuleret at det er fedt at læse dit take på kampene 🙂

    Intet dårligt om Sorgenfri.

  2. Thomas Schyth

    Tak.
    Runde optakten har været i gang et stykke tid nu. Det plejer at være Søren Sorgenfri der laver den – Jeg har ageret vikar denne runde ?

  3. BettingGuru

    Fedt tiltag med en PL runde optakt! 🙂

    Følger med spænding. Held og lykke