18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Manchester United – Leicester City: Odds og optakt den 11. maj 2021

Foto: Bildbyrån

Premier Leagues nummer to og nummer fire mødes på Old Trafford, når Manchester United får besøg af Leicester City. For værterne er det kamp tre af fire fra torsdag til torsdag, så det er ikke sikkert, de stiller i stærkeste opstilling. Det gør gæsterne nok, for endnu engang er en tilsyneladende sikker Champions League-billet ved at glide Leicester City af hænde. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Manchester United – Leicester City. Der er kampstart tirsdag d. 11. maj 2021 kl. 19:00. Se kampen på Xee eller på Viaplay. 

GÅ TIL


Manchester United – Leicester City: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Craig Pawson
Stadion: Old Trafford, Manchester
Vejret: 11° med svag vind og risiko for regn


Optakt til Manchester United – Leicester City: Skader, karantæner og startopstillinger

18 sejre, ni uafgjorte og ét nederlag siden 7. november er facit i Premier League for Manchester United indtil videre. De taber meget sjældent, og det ser bundsolidt ud. Holdet har næsten sikret andenpladsen i tabellen, og de vil formentlig gerne forsinke den definitive afgørelse af mesterskabet så længe som muligt, men de er altså også midt i et vanvittigt kampprogram. 

Den udsatte kamp mod Liverpool afvikles torsdag, og det betyder, at de spillede i torsdags i Rom mod Roma, i søndags i Birmingham mod Aston Villa, og så altså tirsdag aften hjemme mod Leicester City og torsdag gør de så endnu et forsøg på at afvikle kampen mod Liverpool, der blev udsat på grund af fanprotester. Der er varslet nye protester torsdag, men endnu en udsættelse vil være katastrofal for Manchester United, der så småt er begyndt at se frem mod Europa League-finalen mod Villarreal senere på måneden. 

Leicester City ville helt sikkert også ønske, de kunne vende tankerne uforstyrrede mod lørdagens FA Cup-finale, men en ellers fin periode med seks sejre i otte kampe er blevet noget rodet sammen af de to seneste resultater, som har budt på 1-1 mod Southampton og 4-2-nederlag til Newcastle United. Så nu er Leicester City på fjerdepladsen med fem point ned til West Ham og seks point til Liverpool, som er en kamp efter. Det kan stadig blive uhyggeligt tæt, og ud over Manchester United her mangler Leicester City en udekamp mod Chelsea og en hjemmekamp mod Tottenham.  

Manchester United:

  • Phil Jones (Forsvar, Fast) – Skadet
  • Harry Maguire (Forsvar, Fast) – Tvivlsom
  • Daniel James (Kant, Reserve) – Skadet
  • Anthony Martial (Angreb, Fast) – Skadet

Leicester City:

  • Jonny Evans (Forsvar, Fast) – Tvivlsom
  • Wes Morgan (Forsvar, Fast) – Skadet
  • James Justin (Back, Fast) – Skadet
  • Harvey Barnes (Kant, Fast) – Skadet

Manchester United forventet startopstilling: Henderson; Tuanzebe, Lindelöf, Bailly, Telles; Matic, McTominay, Van de Beek; Mata; Greenwood, Cavani.

Leicester City forventet startopstilling: Schmeichel; Amartey, Söyüncü, Fofana; Castagne, Ndidi, Tielemans, Thomas; Perez; Iheanacho, Vardy.


Odds på Manchester United – Leicester City

Oddsene viser os, bookmakerne regner med en tæt kamp, som Manchester United vinder. 


Odds-forslag: Brandvarme angribere plaffer kasser i rusen

Edinson Cavani har scoret i seks af Manchester Uniteds seneste syv kampe. Angriberen fra Uruguay har ikke hele tiden været højt elsket i Manchester United, men lige som mål ændrer fodboldkampe, så kan de også ændre omverdenens syn på en spillers værdi. Edinson Cavani virker ustoppelig og har scoret otte mål i de seneste syv kampe. 

Selv om der formentlig bliver byttet en del ud i Manchester Uniteds startopstilling – mon ikke de hellere ser Leicester City frem for Liverpool i top 4? – så vil det med Juan Mata, Mason Greenwood og Edinson Cavani helt fremme stadig være kvalitet, de byder ind med, når det kommer til at score mål. 

Lidt samme historie gør sig gældende hos Leicester City. Kelechi Iheanacho har hamret 13 mål i kassen i de seneste 11 kampe, og han er brandvarm. Om han får Ayoze Perez eller James Maddison bag sig til at skabe chancer, betyder næppe meget. Samarbejdet med Jamie Vardy er forbilledligt, og de to er en uhyrlig frontduo at stå over for. De skal nok opsøge chancer og score mål. 

Og på den simple facon lander anbefalingen på, at begge hold får scoret i dette opgør. Det var udfaldet i fire af hjemmeholdets seneste fem kampe. Det har været tilfældet i Leicester Citys seneste tre kampe. Og sæsonens to første møder – begge i Leicester – er endt 2-2 og 3-1. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
bet365
1,75
Begge hold scorer
Besøg Bet365 *


Manchester United – Leicester City: Statistik, topscorer og H2H

  • Manchester United holder fast i 2. pladsen i tabellen med 70 point efter 34 kampe. De har 10 point op til Manchester City på 1. pladsen og 6 point ned til Chelsea på 3. pladsen. 

  • Tallene for Manchester United siger 20-10-4 og en score på 67:36.

  • Leicester City er dumpet ned på 4. pladsen med 63 point efter 35 kampe. De har aktuelt 5 point ned til West Ham på 5. pladsen.

  • Statistikken for Leicester City er på 19-6-10 med en målforskel på 63:43.

  • Bruno Fernandes er topscorer for Manchester United med 17 sæsonmål. 

  • Hos Leicester City er det Jamie Vardy, som er topscorer med 13 pletskud.


Expected Goals: Manchester United – Leicester City – de seneste tre kampe

Manchester UnitedResultatxGLeicester CityResultatxG
Aston Villa – Manchester United(1-3)0,71 – 1,88Leicester City – Newcastle United(2-4)2,14 – 2,48
Roma – Manchester United(3-2)5,35 – 1,44Southampton – Leicester City(1-1)1,10 – 1,51
Manchester United – Roma(6-2)5,08 – 1,64Leicester City – Crystal Palace(2-1)1,44 – 0,79
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar