
Ole Gunnar har ingen grund til at se så bekymret ud som på billedet her, for en ny Premier League-sæson står for døren, og Manchester United skal forsøge at bygge videre på den fine form, som de viste i seneste sæson. Hjemme på Old Trafford tager Manchester imod rivalerne fra Leeds, som ligeledes kommer fra en flot sæson i fjor. Er United klar fra start, eller har Bielsa lagt en snedig plan? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Manchester United – Leeds. Der er kampstart lørdag d. 14. juli 2021 kl. 13:30. Se kampen på TV3+ eller Viaplay.
GÅ TIL
Manchester United – Leeds: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Paul Tierney
Stadion: Old Trafford, Manchester
Vejret: 17° og let vind
Optakt til Manchester United – Leeds: Skader, karantæner og startopstillinger
Lørdag tager Manchester United og Leeds hul på den nye sæson med dette ældgamle rivalopgør, og forhåbentlig bliver der godt gang i den på Old Trafford, hvor der igen vil være tilskuere på lægterne!
Manchester United mener det seriøst i denne sæson! Der er blevet investeret massivt på sommerens transfermarked, hvor både Jadon Sancho og Varane er hentet direkte til startelleveren. Det ligner på forhånd to spillere, som virkelig kan gøre en forskel for de røde djævle. Det var ikke langt fra i sidste sæson, i hvert fald var der ingen tvivl om, at Ole Gunnars tropper var det næstbedste hold i Premier League, men bysbørnene fra City viste sig simpelthen for stærke. Men alt i alt var det en positiv sæson for United, som spillede fantastisk fodbold på deres gode dage, og viste at de rykker sig den rigtige vej. Med et par stærke tilføjelser til truppen, er det ikke umuligt, at de kan gøre sig gældende i både Premier League og Champions League i denne sæson. I forhold til dette opgør, så er der dog en del fravær i truppen, grundet både skader og sommerens slutrunder. Ingen af de to nyindkøb ventes at starte på banen, mens Cavani og Rashford slet ikke kommer i kamp. Selvom der stadig er masser af klasse i offensiven, så kunne det have set bedre ud.
Leeds var et fremragende bekendtskab i seneste sæson, hvor de bragte en enorm ærgerrighed, højt pres, tempofyldt fodbold og masser af underholdene kampe. Bielsa forstår virkelig at sætte hans mandskab op til noget seværdig bold, og 9.pladsen fra seneste sæson var ganske imponerende med tanke på at Leeds var et af de tre oprykkerhold. Nu har de fået lidt Premier League-erfaring i benene til den nye sæson, og det bliver virkelig spændende at se hvor langt de kan drive det. Truppen ser umiddelbart ikke svækket ud i forhold til i fjor, så der er virkelig muligheder for at bygge videre på det momentum de skabte sig i seneste sæson.
Manchester United:
- Marcus Rashford (Kant, Fast) – Skadet
- Alex Telles (Back, Reserve) – Skadet
- Dean Henderson (Målmand, Fast) – Skadet
- Edinson Cavani (Angriber, Fast) – Ikke disponibel
- Eric Bailly (Forsvar, Reserve) – Ikke disponibel
- Amad Diallo (Kant, Reserve) – Ikke disponibel
Leeds:
- Diego Llorente (Forsvar, Fast) – Skadet
Manchester United forventet startopstilling: De Gea; Wan-Bissaka, Lindelof, Maguire, Shaw; Matic, Fred; Pogba, Fernandes, Greenwood; Martial
Leeds forventet startopstilling: Meslier; Ayling, Koch, Cooper, Firpo; Raphinha, Dallas, Rodrigo, Phillips, Harrison; Bamford
Odds på Manchester United – Leeds
Bookmakerne ser Manchester United som favoritter til dette opgør.
Odds-forslag: Rusten skal lige bankes af
Lørdag middag er Manchester United og Leeds klar til en ny sæson i Premier League, og begge mandskaber har muligheden for at bygge videre på nogle virkelig fine takter fra sidste sæson. Ingen tvivl om, at Manchester er stærkere end Leeds på den lange bane, og formentlig vil blande sig i den absolutte top, men her til første kamp er jeg ikke sikker på, at forskellen på de to mandskaber er så stor.
Manchester har et hav af fravær til lørdagens kamp, og selvom de ikke alle er fra startelleveren, så synes jeg alligevel at det højner chancerne for et skadesfrit Leeds-mandskab, som viste enormt højt topniveau i sidste sæson. Der var kampe hvor Bielsea taktik blev luret af modstanderen, fx i 6-2 nederlaget til United, men mon ikke, at ‘El Loco’ nu har læst på lektien og forberedt en plan b? Jeg tror ikke vi får lige så mange mål her, som tilfældet var i sidste sæson, for United er uden både Cavani og Rashford, mens Sancho formentlig ikke er med fra start. De to hold kender hinanden nu, og ved hvordan de skal indstille sig på hinanden rent taktisk, læg dertil lidt startvanskeligheder, lidt rust, lidt nerver. Jeg tror det bliver jævnbyrdigt, og anbefalingen bliver en pointdeler.
Manchester United – Leeds: Statistik, topscorer og H2H
- Manchester United snuppede 2.pladsen i Premier League i sidste sæson, og i sikker stil. Der var et stykke op til bysbørnene fra Manchester City, men United har oprustet forud for denne sæson.
- Leeds stod for noget fremragende bold i seneste sæson, og endte på en flot 9.plads i Premier League. Ikke dumt af en oprykker!
- Bruno Fernandes toppede den interne topscorerliste for United i sidste sæson med 18 ligamål, derudover lavede han også 12 assist. Han var uhyggelig på sine gode dage!
- Engelske Patrick Bamford havde virkelig tur i den i hans første Premier League-sæson, han endte med flotte 17 ligamål.
- Manchester United og Leeds spillede to vidt forskellige opgør i seneste sæson! Det første vandt Manchester med hele 6-2, mens det andet endte med en noget mere kedelig 0-0’er.
Expected Goals: Manchester United vs. Leeds– de seneste tre kampe
| Manchester United | Resultat | xG | Leeds | Resultat | xG |
|---|---|---|---|---|---|
| Manchester United – Everton | (4-0) | 0,96 – 0,97 | Ajax – Leeds United | (4-0) | 1,46 – 1,3 |
| Manchester United – Brentford | (2-2) | 0,99 – 0,57 | Leeds United – WBA | (3-1) | 2,74 – 1,41 |
| QPR – Manchester United | (4-2) | 1,09 – 1,03 | Southampton – Leeds United | (0-2) | 1,32 – 2,13 |



