18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Manchester United – Burnley: Odds og optakt den 18. april 2021

Manchester United og Burnley mødes sent søndag eftermiddag. Det er tabellens nummer to mod nummer 16. Værterne kigger op efter lokalrivalerne fra Manchester City, og med sejr kan forspringet mindskes til otte point, mens Burnley med syv point ned til nedrykning holder skarpt øje med konkurrenterne. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Manchester United – Burnley. Der er kampstart søndag d. 18. april 2021 kl. 17:00. Se kampen på Viaplay eller på Xee.

Odds på Manchester United – Burnley

Oddsene peger i retning af en sejr til Manchester United.

Manchester United – Burnley: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Jonathan Moss
Stadion: Old Trafford, Manchester
Vejret: 12° og tæt på vindstille

Optakt til Manchester United – Burnley: Skader, karantæner og startopstillinger

Det ligner mere og mere stensikre sølvmedaljer til Manchester United i Premier League. Hvis de vinder denne kamp, vil de have mindst syv point ned til nummer tre og have otte point op til nummer et. De er nærmest isolerede på andenpladsen. Manchester United har spillet 27 kampe i 2021 i alle turneringer. Det er blevet til tre nederlag: Mod Manchester City i Carabao Cuppen, mod Leicester City i FA Cuppen og så meget besynderligt mod tabellens bundhold fra Sheffield United. Ellers er det blevet til 15 sejre og ni uafgjorte. Meget imponerende.

Og i torsdags slog de igen Granada fra Spanien i Europa Leagues kvartfinaler, så det blev 2x 2-0 og dermed billet til semifinalen, hvor italienske Roma venter. Knockoutkampene har budt på Real Sociedad, Milan og altså Granada. Det er stærk modstand, og Manchester United har endnu ikke tabt en eneste kamp. De har blikket stift rettet mod finalen og den samlede sejr. Det vil også løfte sæsonen og tage det værste af skuffelsen ved højst sandsynligt at se rivalerne fra Manchester City tage mesterskabet.

Burnley har syv kampe igen, og det kan vise sig, at de syv point til nedrykningsstregen, de har netop nu, er rigeligt til at undgå degradering. Men ellers har de faktisk fine muligheder for at få point i de fleste af kampene. Dette er på papiret den klart sværeste opgave, de har tilbage i sæsonen. De mangler også West Ham og Liverpool, men det er begge hjemmekampe på Turf Moor, hvor ingen slipper fra uden kamp. Og så mangler de både Fulham og Sheffield United. Dér bør de have en fair chance for at hente point – og måske endda sejre, som de ellers kun har to af i de seneste 12 kampe i ligaen.

Manchester United:
Phil Jones (Forsvar, Fast) – Skadet
Eric Bailly (Forsvar, Reserve) – COVID-19
Daniel James (Kant, Fast/Reserve) – Tvivlsom
Marcus Rashford (Kant, Fast) – Tvivlsom
Anthony Martial (Angreb, Fast) – Skadet

Burnley:
Nick Pope (Mål, Fast) – Tvivlsom
Kevin Long (Forsvar, Reserve) – Tvivlsom
Robbie Brady (Midtbane, Fast) – Skadet
Ashley Barnes (Angreb, Fast) – Skadet
Jay Rodriguez (Angreb, Fast) – Tvivlsom

Manchester United forventet startopstilling: Henderson; Wan-Bissaka, Lindelöf, Maguire, Shaw; McTominay, Fred; Rashford, Fernandes, Pogba; Cavani.

Burnley forventet startopstilling: Pope; Lowton, Tarkowski, Mee, Pieters; Gudmundsson, Brownhill, Westwood, McNeill; Wood, Vydra.

Odds-forslag: Tvivlsomt om der er målfest i vente

0-2, 2-2, 2-2 og 0-0. Sådan har måltavlen set ud efter de seneste fire indbyrdes møder på Old Trafford. Burnley har ingen grund til at komme til Manchester med bøjede nakker. Og måske kan de profitere af, at værterne i torsdags var ude i Europa League-duel med Granada. Det gav sejr. Det kan give moral. Men det kan også give trætte ben, da slutfløjtet torsdag lød bare 66 timer før kampstart her.

Burnley er egentlig ikke ringe på udebane. Deres seneste seks kampe er endt med tre sejre og tre nederlag. Og de to af sejrene har været mod Everton og Liverpool. Slet ikke skidt. De har i alt lavet 12 mål i indtil videre 15 udekampe. Og de har mødt de to Manchester-hold tre gange i sæsonen indtil nu. Det er endnu ikke blevet til mål for Burnley. Hjemme tabte de 1-0 til United og 2-0 til City, mens de i november fik stryg på Etihad med 5-0. Nu gælder det så Old Trafford.

De seneste fire møder her er altså ikke endt med hjemmesejr. Og det gør det måske heller ikke denne gang. Selv om det nu virker som det mest oplagte resultat. Men anbefalingen vil hellere jagte en forsigtig affære. Seks af de syv seneste indbyrdes kampe har budt på højst to scoringer, og med tanke på Manchester Uniteds program med kamp i torsdags kan man vist ikke fortænke dem i at gå efter en kamp med så lidt action som muligt. Vi sigter efter højst to scoringer i dette opgør. Den var ikke gået i de seneste fire udekampe, men i sæsonens første ni udekampe for Burnley endte de med højst to scoringer i de otte. De ved godt, hvordan man spiller tætte kampe uden mange mål. Og fire af Manchester Uniteds seneste fem hjemmekampe er også endt med færre end tre mål.

SpilXperten.com anbefaler: Under 2,5 mål til odds 2,14 – SPIL HER >>*

Manchester United – Burnley: Statistik, topscorer og H2H

  • Manchester United er på 2. pladsen i Premier League med 63 point for 31 kampe.

  • Statistikken for hjemmeholdet er 18-9-4 med scoren 61:34. Hjemme på Old Trafford siger tallene 8-3-4 og 31:20.

  • Det rækker aktuelt til en 16. plads i tabellen for Burnley, som har 33 point for 31 kampe.

  • Tallene for gæsterne er på 8-9-14 og målscoren 25:42. På udebane har de skrabet 4-3-8 til sig med målforskellen 12:24.

  • Bruno Fernandes er på 16 sæsonscoringer, og det gør ham til Manchester Uniteds topscorer.

  • Hos Burnley er 7 mål nok til at lade Chris Wood hygge sig øverst på topscorerlisten.

  • Deres første møde i sæsonen fandt sted på Turf Moor i Burnley, og Manchester United vandt 1-0.

  • 22. januar 2020 mødtes de senest på Old Trafford, og dengang var det også gæsterne – altså Burnley – der vandt 2-0.

  • De seneste 9 indbyrdes møder er det ikke blevet til hjemmesejr. 6 gange har udeholdet vundet, og 3 er altså endt uafgjort. Seneste hjemmesejr mellem de to var 11. februar 2015, hvor Manchester United vandt 3-1 på Old Trafford.

Skriv første kommentar

Skriv et svar