18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Manchester City – Chelsea: Odds og optakt den 8. maj 2021

Foto: Bildbyrån

Manchester City tager lørdag aften mod Chelsea i en kamp, hvor værterne med en sejr sikrer sig det engelske mesterskab. Men opgøret er samtidig en forsmag på sæsonens Champions League-finale, og Chelsea har brug for point for at holde sig i top 4, så de kommer næppe til at bidrage eller deltage i nogen fejring af Manchester City. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Manchester City – Chelsea. Der er kampstart lørdag d. 8. maj 2021 kl. 18:30. Se kampen på TV3+ eller på Viaplay. 

GÅ TIL


Manchester City – Chelsea: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Anthony Taylor
Stadion: Etihad Stadium, Manchester
Vejret: 14° og frisk vind


Optakt til Manchester City – Chelsea: Skader, karantæner og startopstillinger

De to mandskaber mødtes 17. april i FA Cup-semifinalerne, og her vandt Chelsea på Wembley med 1-0. Dermed spolerede de Manchester Citys mulighed for at hente en Quadruple, og det kan de så forsøge at tage hævn for både her og i Champions League-finalen i Istanbul senere på måneden. 

Siden nederlaget i april har Manchester City spillet fem kampe og vundet alle fem med en samlet score på 9-2. Stabilt. Solidt. Og nu er de altså 13 point foran Manchester United på andenpladsen, og forfølgerne har fem kampe tilbage. Dermed vil sejr matematisk sikre Manchester City deres femte Premier League-titel. Det er de nok ganske interesserede i. De må undvære John Stones, som stadig har karantæne, men derudover er der frit valg på alle hylder, og selv om træner Pep Guardiola har roteret flittigt, er der næppe tvivl om, han vil stille så stærkt som muligt her. 

Det vil Chelsea formentlig også. De er kravlet tilbage i top 4, men der er bare tre point ned til nærmest forfølger, og der er ikke plads til mange fejltrin, hvis de vil holde fast i deres Champions League-billetter resten af sæsonen. Det er et helt vildt stykke arbejde, træner Thomas Tuchel er i gang med i Chelsea. Siden han overtog holdet i slutningen af januar, er det blevet til 16 sejre og seks uafgjorte i 24 kampe. 18 gange har de holdt buret rent. De er blevet ekstremt bøvlede at spille mod, og hvis onsdagens Champions League-kamp mod Real Madrid tages for retvisende, er de også blevet enormt stærke til at skabe store chancer. 

De mangler måske nok en del i udnyttelsen af chancerne, og det er nok også det, man kan læse ud af det faktum, at holdet kort før sæsonafslutningen ikke har en eneste spiller, som har scoret mere end seks mål. Det kan læses som ekstrem bredde. Det kan også læses som mangel på en verdensklasseangriber. Men den tyske duo Timo Werner og Kai Havertz er klart i bedring, og måske gemmer der sig en flittig målskytte i en af dem. Det må tiden vise. I hvert fald er der brug for maksimal indsats, hvis de vil besejre Manchester City i denne duel. Eneste fravær for Chelsea er midtbanemanden Mateo Kovacic. 

Manchester City:

  • John Stones (Forsvar, Fast) – Karantæne

Chelsea:

  • Mateo Kovacic (Midtbane, Fast/Reserve) – Tvivlsom

Manchester City forventet startopstilling: Ederson; Walker, Laporte, Dias, Cancelo; Rodri, Gündoğan; Mahrez, De Bruyne, Foden; B. Silva.

Chelsea forventet startopstilling: Mendy; Christensen, Thiago Silva, Rüdiger; Azpilicueta, Jorginho, Kanté, Alonso; Mount, Havertz, Werner.


Odds på Manchester City – Chelsea

Hvis vi spørger bookmakerne, hvem de har som favorit i opgøret, peger de på Manchester City. 


Odds-forslag: De stærke defensiver bliver udfordret

De seneste tre indbyrdes møder på Etihad har givet tre hjemmesejre og en samlet score på 9-1. De seneste 10 indbyrdes ligaopgør ude og hjemme har i alt indeholdt 30 scoringer, og dermed et snit på 3 mål. Det matcher ikke helt med Chelseas bundsolide defensiv under træner Thomas Tuchel, eller med at Manchester City bare har lukket 24 mål ind i sæsonens 34 kampe. 

Deres møde i FA Cuppen endte 1-0 til Chelsea, og det flugter fint med forventningen om få mål og stram defensiv hos begge mandskaber. Men deres indbyrdes opgør har altså i nyere tid indeholdt fornuftigt med scoringer. Kevin De Bruyne har scoret de seneste tre gange, han har stået over for Chelsea, og bliver det alle gode gange fire, melder belgieren sig ind i en lille eksklusiv klub med bare yderligere fire spillere, som har scoret fire gange i træk mod Chelsea. Det vil sikkert motivere belgieren yderligere, og det bliver næppe mindre attraktivt af, at det er hans tidligere klub. 

Hos Chelsea er der ingen grund til at stoppe op efter den flotte semifinale i Champions League mod Real Madrid. Reelt var spanierne aldrig i nærheden af at true Chelsea, som med mere kynisme og bedre effektivitet kunne have vundet 3-0 eller måske endda 4-0. Chelsea mangler Arsenal, Leicester City og Aston Villa. Slutter de sæsonen med lutter sejre, lurer en tredjeplads. Begge hold har en masse at spille for. Anbefalingen til dette opgør er at gå efter mindst 3 scoringer i kampen. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Unibet
2,20
Over 2,5 mål
Besøg Unibet *


Manchester City – Chelsea: Statistik, topscorer og H2H

  • Topholdet i Premier League hedder Manchester City, som er noteret for 80 point for 34 kampe. Sejr i dette opgør sikrer mesterskabet for hjemmeholdet.  

  • Statistikken for Manchester City er 25-5-4 og scoren 71:24.

  • Chelsea er nummer 4 i tabellen med 61 point for 34 kampe. 

  • Tallene for gæsterne siger 17-10-7 med scoren 53:31.

  • Manchester Citys topscorer er Ilkay Gündogan, som har nettet 12 gange. 

  • Fire spillere har hver lavet 6 mål for Chelsea i sæsonen indtil videre. Dermed deler de topscorertitlen. Det drejer sig om Tammy Abraham, Mason Mount, Timo Werner og Jorginho med hver 6 træffere. 


Expected Goals: Manchester City – Chelsea – de seneste tre kampe

Manchester CityResultatxGChelseaResultatxG
Manchester City – Paris Saint-Germain(2-0)1,83 – 1,05Chelsea – Real Madrid(2-0)3,45 – 0,38
Crystal Palace – Manchester City(0-2)0,82 – 2,57Chelsea – Fulham(2-0)2,02 – 0,35
Paris Saint-Germain – Manchester City(1-2)1,11 – 1,02Real Madrid – Chelsea(1-1)0,68 – 1,45
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar