Premier Leagues tophold Manchester City tager hjemme på Etihad Stadium mod oprykkerne fra Brentford FC. Værterne har vundet 12 af deres seneste 13 kampe, mens gæsterne har otte nederlag i deres seneste 10 opgør. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Manchester City – Brentford FC. Der er kampstart onsdag d. 9. februar 2022 kl. 20:45. Se kampen på See eller på Viaplay.
GÅ TIL
Vælg mellem to velkomsttilbud: 100 % indbetalingsbonus (bonuskode = MAXSPORT) eller 100 % freebet (bonuskode = MAX1000). Indbetalingsbonus – min. 100 kr., max. 500 kr. – krediteres straks, og skal omsættes 10x til min. odds 1,50 inden for 60 dage. Freebet – min. 50 kr., max. 1.000 kr. – krediteres efter omsætning af indbetaling x10 på akkumulatorer (3 el. 4 valg) til min. odds 3,50 inden for 90 dage. Freebet gælder i 7 dage. 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25).
Manchester City – Brentford FC: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Darren England
Stadion: Etihad Stadium, Manchester
Vejret: 4° og let vind
Optakt til Manchester City – Brentford FC: Skader, karantæner og startopstillinger
November, december og januar gav 12 sejre og én uafgjort for Manchester City. Den enlige uafgjorte kom i seneste kamp, hvor de ude mod Southampton FC endda var bagud 1:0, indtil Laporte udlignede midtvejs i anden halvleg. Der er stadig ni point ned til Liverpool FC, som godt nok har en kamp på hånden.
I FA Cuppen slog Manchester City sig til ottendedelsfinalerne, hvor de møder Peterborough United fra bunden af Championship. I de kommende ottendedelsfinaler i Champions League venter Sporting Lissabon, som også ligner en overkommelig modstander.
Og sammen med denne kamp venter i næste runde i ligaen en anden oprykker, Norwich City. Tingene er lagt til rette for Manchester City til endnu en stime af sejre. Den unge midtbanemand Cole Palmer er ude af dette opgør, og der er et lille spørgsmålstegn ved Gabriel Jesus, men ellers har træner Guardiola mulighed for at disponere over det meste af sin trup.
Det har Thomas Frank ikke i Brentford FC, hvor der er tvivl om både Mathias Jørgensen i forsvaret og duoen Mbeumo og Wissa i offensiven. De to offensivspillere testede tidligere positive for corona, så de afventer grønt lys til at spille igen. Det gør sådan set også Christian Eriksen, men han er ikke umiddelbart spået en rolle i denne duel. Det ville ellers være et smukt eventyr og comeback, hvis han høvlede et af sine signaturfrispark i nettet i overtiden til udesejr. For eksempel.
Men der er ikke meget, der tyder på, at Brentford FC kommer til at høvle meget andet end store flager af deres selvtillid i denne duel. De har tabt otte af deres seneste 10 kampe, og de kommer med fem nederlag i rap. De har fem nederlag og ingen sejre i deres seneste syv udekampe i ligaen, hvor de har lukket 19 mål ind i de syv forsøg. Der er stadig otte point ned til den knaldrøde nedrykningszone, men der skal snart andet salt på pommesfritterne, hvis de ikke skal havne i gevaldige problemer i bunden.
Manchester City:
- Bernard Mendy (Back, Fast) – Suspenderet
- Cole Palmer (Midtbane, Reserve) – Skadet
- Gabriel Jesus (Angreb, Fast) – Tvivlsom
Brentford FC:
- Mathias Jørgensen (Forsvar, Fast) – Tvivlsom
- Julian Jeanvier (Forsvar, Reserve) – Skadet
- Tarique Fosu (Midtbane, Reserve) – Skadet
- Christian Eriksen (Midtbane, Fast) – Sygdom
- Bryan Mbeumo (Angreb, Fast) – Sygdom
- Yoane Wissa (Angreb, Reserve) – Sygdom
Manchester City forventet startopstilling: Ederson; Walker, Dias, Laporte, Cancelo; Silva, Rodri, De Bruyne; Sterling, Grealish, Foden.
Brentford FC forventet startopstilling: Raya; Ajer, Jansson, Pinnock; Roerslev, Onyeka, Nørgaard, Jensen, Henry; Canos, Toney.
Odds på Manchester City – Brentford FC
Et hurtigt kig på kampens odds viser os, at Manchester City er store favoritter.
Odds-forslag: Manchester City banker ubesværet Brentford FC
Manchester City måtte senest nøjes med 1:1 ude mod Southampton FC, men der har ikke været meget slinger hjemme på Etihad Stadium, hvor de nu har ni sejre på stribe med den skræmmende score 30:7. I 17 hjemmekampe i sæsonen i alle turneringer har de vundet 15 og blot tabt en enkelt.
Brentford FC åbnede sæsonen med sejr over Arsenal FC, og de undgik nederlag i deres første fire udekampe. Men siden er det altså vendt, og de har nu ikke vundet i syv udekampe på stribe. De begyndte ellers januar med to sejre, men siden er de igen faldet i et hul og har fem nederlag på stribe og senest 1:4 i FA Cuppen ude mod Everton FC. Så behøver de da ikke bruge kræfter på pokalen længere.
Kræfter kommer de til gengæld til at bruge rigeligt af her, og selv om de vel henter optimisme i, at de blot tabte 1:0 i det omvendte møde tilbage i slutningen af december – det enlige mål signeret Phil Foden – kan man godt frygte, det bliver en lang aften for The Bees på Etihad. Anbefalingen tror i hvert fald ikke, de har brod til at tage kampen op, og vi går med hjemmesejr på mindst tre overskydende scoringer, som det har været tilfældet i tre af deres seneste fire hjemmekampe.
Manchester City – Brentford FC: Statistik, topscorer og H2H
- Manchester City fører Premier League med 57 point for 23 kampe.
- Statistikken for Manchester City lyder på 18-3-2 med scoren 55:14.
- Gæsterne fra Brentford FC indtager 14. pladsen i tabellen med 23 point efter 23 runder.
- Brentford FCs tal siger 6-5-12, mens deres måltotal er på 26:38.
- Hyppigst på måltavlen hos Manchester City er Bernardo Silva og Raheem Sterling med hver 7 træffere.
- Ivan Toney er Brentford FCs topscorer med foreløbig 6 mål.
Expected Goals: Manchester City vs. Brentford FC – de seneste tre kampe
Manchester City | Resultat | xG | Brentford FC | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Manchester City – Fulham FC | (4-1) | 2,38 – 1,38 | Everton FC – Brentford FC | (4-1) | 1,75 – 0,88 |
Southampton FC – Manchester City | (1-1) | 1,33 – 1,61 | Brentford FC – Wolverhampton Wanderers | (1-2) | 1,01 – 0,23 |
Manchester City – Chelsea FC | (1-0) | 0,96 – 0,71 | Brentford FC – Manchester United | (1-3) | 2,45 – 1,10 |
Manchester City – Brentford FC spilles onsdag den 9. februar 2022 klokken 20:45.
Manchester City – Brentford FC spilles på Etihad Stadium i Manchester i England.