Man City og Arsenal i gulddrama i Premier League
Manchester City og Arsenal mødes til guldduel på Etihad i Manchester. Seks point skiller holdene, men Manchester City har spillet én kamp færre, så med sejr vil Guardiolas drenge være helt på omgangshøjde med Arsenal. Men Gunners kan omvendt med sejr så godt som sikre sig mesterskabet. Der bliver kul på, store følelser og formentlig masser af drama. Manchester City – Arsenal går i gang kl. 17:30 søndag d. 19. april 2026, og du kan se kampen på See eller på Viaplay.


Manchester City slog Arsenal i Carabao Cup-finalen i marts. Nu mødes de på Etihad i en guldduel i Premier League. (Foto: Telephoto Images / Alamy Live News)
Manchester City – Arsenal: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Anthony Taylor
Stadion: Etihad, Manchester, England
Vejret: 12° og svag vind
Optakt til Manchester City – Arsenal
Manchester City så ud til at være sat af, borte og chanceløse i spillet om Premier League-titlen i denne sæson.
Da de så også røg ud af Champions League mod Real Madrid, lignede deres bedste bud på hæder et par pokaltitler.
I marts slog de Arsenal i Carabao Cup-finalen, og i den kommende weekend spiller de sig formentlig i FA Cup-finalen, når de møder Southampton i semifinalerne.
Men nu har de så også fået foræret en forlomme tilbage i mesterskabskampen, fordi Arsenal siden nytår har spillet fire kampe uafgjort og tabt to.
Dermed er dette opgør på Etihad blevet voldsomt afgørende, for Manchester City er godt nok seks point efter Gunners, men Guardiolas drenge har en kamp i baghånden, og de vil altså med sejr kunne kravle á point med Arsenal, hvis de bare vinder den kamp mod Crystal Palace, de har til gode.
Gunners har ført tabellen mere end 200 dage i denne sæson – altså det meste af tiden – men nu er de i fare for at ryge på bagsædet, hvis de taber på Etihad.
Manchester City
Da de to hold mødtes på Wembley i marts i Carabao Cup-finalen, vandt City 2:0 og snuppede trofæet.
Ugen efter gennempryglede de Liverpool med 4:0 i FA Cuppens kvartfinaler, og sidste weekend var det så Chelsea, der blev vasket og tørret godt og grundigt med endnu en City-sejr og denne gang på 3:0.
De er ude af CL, men nu virker en Treble absolut inden for rækkevidde for Manchester City, og her kan de støtte sig op at tallene, der siger, at Manchester City ikke har tabt de seneste 10 gange, Arsenal har været på besøg.
Arsenal
Arsenal har nu også en beroligende statistik at læne sig op af, for de har ikke tabt de seneste fem indbyrdes dueller med City.
Da Gunners for halvandet år siden sidst var på besøg hos The Citizens, endte det 2:2, men det krævede en sen, sen scoring dybt inde i overtiden af værternes John Stones.
Træner Arteta og hans kanoner delte i onsdags 0:0 hjemme på Emirates mod Hjulmand og hans Sporting, og dermed er Arsenal i Champions Leagues semifinaler.
Spørgsmålet er vel, om de har overskud, energi og mental kapacitet til at balancere de to store turneringer samtidig her mod slutningen af sæsonen.
I seneste PL-runde blev Arsenal slået 2:1 hjemme af Bournemouth, og med al respekt for The Cherries, er det jo ikke just det materiale, gulddrømme er vævet af.
Forventede startopstillinger Manchester City – Arsenal




| 1James Trafford |
| 4Tijjani Reijnders |
| 5John Stones |
| 6Nathan Aké |
| 7Omar Marmoush |
| 14Nico González |
| 21Rayan Ait Nouri |
| 26Savinho |
| 47Phil Foden |
| 4Ben White |
| 9Gabriel Jesus |
| 11Gabriel Martinelli |
| 13Kepa Arrizabalaga |
| 14Viktor Gyokeres |
| 16Christian Nørgaard |
| 19Leandro Trossard |
| 49Myles Lewis-Skelly |
| 56Max Dowman |
Manchester City – Arsenal: Skader og karantæner
Manchester City er ramt i defensiven, hvor Gvardiol, Dias og Stones er ude, mens midtbanemanden O’Reilly, der udgik med en skade mod Chelsea i seneste kamp, er meldt klar til kamp igen.
Mikel Merino er meldt ude hos Arsenal, der også har en lang række på Jeg-er-måske-klar-træner-listen: Timber, Calafiori, Ødegaard og Saka.
Kun Saka er endegyldigt meldt ude, mens de tre øvrige testes kort før kampstart søndag.
Manchester City – Arsenal: Indbyrdes kampe
De seneste 10 Premier League-dueller mellem Manchester City og Arsenal på Etihad er endt med syv hjemmesejre og tre gange uafgjort. Arsenals seneste sejr på Etihad skal vi tilbage til januar 2015 for at finde. Dengang vandt gæsterne 2:0.
Odds på Manchester City – Arsenal
Manchester City er favoritter i denne formentlig temmeligt dramatiske duel.
Odds-forslag: Manchester City hælder salt i såret hos Arsenal
Manchester City kommer i flyvende form til denne guld-duel, for Guardiolas drenge har vundet deres seneste tre kampe med samlet 9:0 mod Arsenal, Liverpool og Chelsea.
De havde dog også brug for en periode med flotte præstationer efter deres tamme CL-exit med to nederlag til Real Madrid og et par uafgjorte PL-kampe mod Nottingham og West Ham.
Arsenal kommer omvendt med bare én sejr i deres seneste fire kampe, så de skal finde opmuntring i, at de for andet år i træk har spillet sig i semifinalerne i Champions League.
Men Gunners må erkende, at dét mesterskab, der så ganske sikkert ud en overgang, er i fare for at ryge overbord, og de skal for alt i verden undgå nederlag på Etihad for at holde fast i førertrøjen i tabellen.
Manchester City har ikke tabt på hjemmebane i Premier League, bortset fra da de i august blev slået af Tottenham – hvilket jo i dag virker … eh spøjst. 11 sejre og tre uafgjorte i de øvrige 14 hjemmekampe i sæsonen med en samlet score på 36:11 er imponerende.
Det bliver forhåbentlig en topkamp med alle de gode ting i fokus. Altså ikke trænernes temperament. Diverse julelege eller narrestreger vil vi også gerne være foruden.
Lad det blive en fodboldkamp på, hvem der er bedst netop nu af de to hold.
Baseret på de seneste ugers kampe tror jeg, City lige nu er et nøk stærkere, og med hjemmebanen i ryggen og motivationen af at jage som løftestang, vinder de kampen.
Knebent. Men de vinder – og genåbner guldkampen for alvor.
*Reklamelink
|
1,90
Manchester City vinder
|
Gå til Betsson * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Se Manchester City – Arsenal i TV
Du kan se kampen mellem Manchester City og Arsenal på See.
Ligatabel
Manchester City – Arsenal spilles kl. 17:30 søndag den 19. april 2026.
Manchester City – Arsenal spilles på Etihad i Manchester i England.









