18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Liverpool-legende hylder Nørgaard: Han kan spille i større klubber

SpilXperten har talt med den tidligere Liverpool-spiller John Barnes, der storroser Christian Nørgaard og fortæller, at det ikke er usandsynligt, at større klubber har øje på danskeren.

Hvor længe kan Thomas Frank holde Christian Nørgaard i Brentford? Paul Terry/AP/Ritzau Scanpix
Hvor længe kan Thomas Frank holde Christian Nørgaard i Brentford? Paul Terry/AP/Ritzau Scanpix

Christian Nørgaard var en stor profil hos Brentford i seneste sæson i Premier League, hvor Brentford-styrmanden ifølge WhoScored.com var den bedst præsterende Brentford-spiller efter Christian Eriksen og Ivan Toney.

Den danske midtbanekriger er også startet denne sæson flot, hvor han spillede en stor kamp i Brentfords flotte 4-0 sejr over Manchester United. Senest kom han på måltavlen i nederlaget til Fulham.

John Barnes har store roser til overs for landsholdsspilleren, og Liverpool-legenden er overbevist om, at der er større klubber i Premier League, der kunne få glæde af Nørgaards kvaliteter. 

“Jeg tror, det er meget sandsynligt, at han kunne skifte til en større klub, selvom Brentford præsterer virkelig flot i Premier League i øjeblikket”, indleder John Barnes. 

Det er formentlig ikke Manchester City, der er næste destination for danskeren, hvis man spørger den tidligere Liverpool-spiller, men det udelukker ikke interesse fra andre klubber, siger han.

“Det er klart, at han formentlig ikke kan spille for Manchester City, fordi de kigger på en anden profil hos en spiller.”

“Men der er mange andre klubber, der ønsker den spillertype, som Nørgaard er”, tilføjer John Barnes.

Liverpool-legenden er fuld af beundring for danskerens kvaliteter både på og uden for banen, siger han.

“Nørgaard er en virkelig dygtig spiller, der har en god teknik og en god attitude, som kan være værdifuld for mange hold”, afslutter John Barnes. 

Skriv første kommentar

Skriv et svar