18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Liverpool-ikon lovpriser Joachim Andersen: Jeg er virkelig imponeret

Til SpilXperten fortæller den tidligere Liverpool-spiller John Barnes, at han har været meget imponeret af danskerens præstationer i indeværende Premier League sæson.

John Barnes er imponeret af Joachim Andersen. Foto: Bildbyrån
John Barnes er imponeret af Joachim Andersen. Foto: Bildbyrån


Joachim Andersen har været noget i vælten efter danskerens kamp mod Liverpool, hvor forsvarsspilleren havde en del bataljer med Liverpool-angirberen Darwin Nunez, der førte til en udvisning af uruguayaneren. 

Liverpool-ikonet John Barnes storroser dog danskeren efter de første to runder af denne Premier League sæson, som har budt på meget overbevisende præstationer af Crystal Palace-forsvareren. 

Joachim Andersen har da også storspillet indtil videre i indeværene sæson, hvor danskeren på statistiksiden WhoScored.com rangerer som den bedste Crystal Palace-spiller med en karakter på 7,39 efter kampene mod Arsenal og Liverpool.

Danskeren er på WhoScored.com rangeret på en 22. plads af alle Premier League-spillere, hvilket placerer ham over forsvarsspillere som Ruben Dias, Virgil Van Dijk og Christian Romero. 


John Barnes: Joachim Andersen er en leder

John Barnes fortæller, at han blandt andet er meget imponeret af danskerens lederegenskaber.

“Jeg har været virkelig imponeret af Joachim Andersen i indeværende sæson. Han er en meget dygtig forsvarsspiller og en stærk leder”, indleder John Barnes.

“Han er ikke den hurtigste spiller, men han er ekstremt dygtig til at kommunikere med sine holdkammerater. Han er god til at organisere sit hold.”

Den tidligere Liverpool-spiller siger desuden, Joachim Andersen passer perfekt ind i London-klubben.

“Han er virkelig god i en fembackkæde, og derfor passer han perfekt ind i Crystal Palace og måden, de spiller fodbold på”, afslutter den tidligere Liverpool-spiller.

Skriv et svar