18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Leicester City – Wolverhampton Wanderers: Odds og optakt den 14. august 2021

Foto: Bildbyrån

FA Cup-titlen i foråret fulgte Leicester City op ved at slå Manchester City i denne sæsons Community Shield. Så er sæsonens første trofæ i hus for Schmeichel og vennerne, og her tager de hul på Premier League-sæsonen med et møde med Wolverhampton, der er noget af en ubekendt størrelse med ny træner, skader og en blandet landhandel fra testkampene. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Leicester City – Wolverhampton Wanderers. Der er kampstart lørdag d. 14. august 2021 kl. 16:00. Se kampen på Viaplay. 

GÅ TIL


Leicester City – Wolverhampton Wanderers: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Craig Pawson
Stadion: King Power Stadium, Leicester
Vejret: 19° og frisk vind


Optakt til Leicester City – Wolverhampton Wanderers: Skader, karantæner og startopstillinger

For anden sæson i træk lykkedes det ikke for Leicester City at kvalificere sig til Champions League. For anden sæson i træk lå de ellers længe godt til og så ud til at sikre pladsen. Men ak og ve. Sådan skulle det ikke være. Sejren i FA Cuppen mod Chelsea FC har gjort meget for at bløde op for skuffelsen, men det må ubetinget være sæsonens mål for Leicester City at slå sig igennem til den fineste europæiske turnering, som de deltog i i sæsonen 16-17, hvor de nåede kvartfinalerne. Sådan et eventyr napper de helt sikkert gerne igen. Men det kan blive vanskeligt, for konkurrenterne opruster i dyre domme.

Leicester City har til denne sæson også haft den store pengepung fremme, og de har hentet angriberen Patson Daka i Salzburg og en midtbanemand fra de franske mestre, Lille, i form af Boubakary Soumaré. Men stammen hedder stadig Schmeichel, Ndidi, Tielemans, Maddison og Vardy op gennem midteraksen, og de skal nok sørge for, at Leicester City holder sig til, men det bliver mere og mere trangt i toppen, hvor mange mandskaber efterhånden rækker ud efter de attraktive Champions League-pladser.

Wolverhampton Wanderers var to sæsoner i træk oppe på rækkens syvendeplads, men i sidste sæson måtte de tage til takke med 13. pladsen. Træner Nuno Espirito Santo har fået lov at gå på nye eventyr, og i stedet har klubben hentet Bruno Lage, som selvfølgelig er portugiser og kommer fra Benfica. Han skal forsøge at få skik på mandskabet, der, når alting flasker sig, kan spille lige op med de fleste hold i rækken, men alt for ofte er det flagrende og uinspireret, og så kan man tabe til alle hold i rækken. 

Wolves sluttede sidste sæson af med tre nederlag på stribe, og med bare én sejr i de afsluttende seks kampe. I seks testkampe er det blevet til sejr mod Betis og Coventry City, mens de har tabt til Celta de Vigo, Las Palmas og Crewe Alexandra. Det er stadig en kende flagrende, men nu bliver det alvor, og nu skal Wolverhampton og træner Lage have fundet melodien i en fart, for ud over Leicester City byder de første tre ligakampe også på Tottenham Hotspur og Manchester United. De skal op på dupperne fra start. 

Leicester City:

  • Wesley Fofana (Forsvar, Fast) – Skadet
  • Jonny Evans (Forsvar, Fast/Reserve) – Tvivlsom
  • James Justin (Back, Fast) – Skadet
  • Timothy Castagne (Back, Fast) – Tvivlsom
  • Nampalys Mendy (Midtbane, Reserve) – Skadet

Wolverhampton Wanderers:

  • Willy Boly (Forsvar, Fast) – Skadet
  • Jonny (Back, Fast) – Skadet
  • Oscar Buur (Back, Reserve) – Skadet
  • Owen Otasowie (Midtbane, Reserve) – Skadet
  • Pedro Neto (Kant, Fast) – Skadet
  • Daniel Podence (Kant, Fast/Reserve) – Skadet

Leicester City forventet startopstilling:  Schmeichel; Pereira, Amartey, Söyüncü, Bertrand; Ndidi, Tielemans; Pérez, Maddison, Barnes; Vardy.

Wolverhampton Wanderers forventet startopstilling: Sá; Saïss, Coady, Kilman; Semedo, Neves, Moutinho, Marcal; Traoré, Jiménez, Trincao.


Odds på Leicester City – Wolverhampton Wanderers

Bookmakernes odds viser, de har Leicester City som favorit i opgøret.

Odds-forslag: 1-2-3 Schmeichel er en mur

Måske har nogen hørt overskriften med en lidt mere vovet tekst, men her nøjes vi med den stuerene version. Og det er såmænd ikke kun, Kasper Schmeichel, der agerer mur, når de to hold mødes. De seneste fire indbyrdes opgør er således endt med i alt 1 (ét!) mål. 

11 af de seneste 12 møder er endt med i alt 12 scoringer. Det 12. opgør var et møde i januar 2019, som endte med hjemmesejr til Wolverhampton på 4:3. Helt vanvittigt og meget usædvanligt. Fraregner vi det opgør, er der altså scoret 1,09 mål i snit i de seneste 11 møder. Og til dette opgør ser begge hold ud til at mangle flere væsentligt spillere, så vi kan forvente to trænere, der vil være tilfredse med et afventende kampbillede. Det kan snildt føre til endnu en lavtscorende affære. 

Selv om der sådan set er angrebsvåben nok på begge sider med Vardy, Iheanacho og Daka hos værterne og Traoré, Trincao og den tilbagevendte Jiménez hos gæsterne, tror anbefalingen altså på en målfattig åbning på sæsonen for de to mandskaber, og derfor går vi med under 2,5 scoringer i kampen.  

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Unibet
1,80
Under 2,5 mål
Gå til Unibet *


Leicester City – Wolverhampton Wanderers: Statistik, topscorer og H2H

  • Leicester City røg til allersidst ud af top 4 i Premier League og måtte affinde sig med at ende på 5. pladsen med 66 point for 38 kampe. 

  • Statistikken for Leicester City endte på 20-6-12 og scoren 68:50.

  • Det blev til en FA Cup-triumf for Leicester City, der i finalen slog Chelsea FC 1:0.

  • Wolverhampton Wanderers sluttede sæsonen som nummer 13 i tabellen med 45 point efter 38 kampe. 

  • Tallene for Wolverhampton Wanderers lød på 12-9-17 og en målforskel på 36:52.

  • Jamie Vardy var igen Leicester Citys flittigste mand på måltavlen med 15 træffere. 

  • Sølle 5 scoringer hver blev det til for Pedro Neto og Ruben Neves, og det var nok til at blive topscorere for Wolverhampton Wanderers.


Expected Goals: Leicester City vs. Wolverhampton Wanderers – de seneste tre kampe

Leicester CityResultatxGWolverhampton WanderersResultatxG
Leicester City – Manchester City
(1-0) 1,98 – 0,89Wolverhampton Wanderers – Celta de Vigo
(0-1) 2,30 – 0,97 
Villarreal – Leicester City
(2-3) 0,46 – 1,57Coventry City – Wolverhampton Wanderers
(1-2) 1,42 – 1,41 
Burton Albion – Leicester City
(0-0) 1,49 – 0,31 Stoke City – Wolverhampton Wanderers
(1-1)  1,35 – 2,16
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar