Det er foreløbig blevet til én kamp for Leicester City siden nytår, og det var en FA Cup-kamp, som de vandt. Onsdag aften får de besøg af Tottenham Hotspur i en af de tidligere udsatte kampe. Værterne er i flot hjemmebaneform men har et væld af fravær, mens gæsterne stadig ikke har tabt i ligaen under træner Conte. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Leicester City – Tottenham Hotspur. Der er kampstart onsdag d. 19. januar 2022 kl. 20:30. Se kampen på TV3 Max eller på Viaplay.
GÅ TIL
Leicester City – Tottenham Hotspur: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Jonathan Moss
Stadion: King Power Stadium, Leicester
Vejret: 4° og frisk vind
Optakt til Leicester City – Tottenham Hotspur: Skader, karantæner og startopstillinger
Det ser lidt mørkt ud for Leicester City med en placering som nummer 10 og hele 12 point op til top 4, men i forhold til West Ham United, som er indehaver af fjerdepladsen aktuelt, har Leicester City faktisk også fire kampe i hånden. Så det er ikke umuligt, men det kræver selvfølgelig, at de vinder kampe, hvis de skal lukke hullet. Og i første omgang skal de jo være i stand til at spille kampene, for ellers går det som med Burnley FC og Watford, der igen har fået deres indbyrdes møde udsat.
Værterne har rigeligt med fravær, hvor de blandt andre mangler Amartey, Mendy og Iheanacho, som er til Africa Cup of Nations. Følgende er meldt helt ude af opgøret på grund af skader eller sygdom: Fofana, Evans, Perreira og Justin i defensiven samt topscorer Jamie Vardy. Og så er Bertrand, Castagne og Soumare stadig tvivlsomme til opgøret. Tre centrale forsvarsspillere og fire backs er i farezonen, og det kan selvsagt blive et problem for Leicester City at lukke tæt bagude.
Gæsterne har slet ikke samme omfattende fraværsliste, for hos dem er kun Son meldt skadet, mens Eric Dier har testet positiv. Og så er Romero i det centrale forsvar og Reguillon på backen stadig ikke meldt klar. Det er altså noget andre forhold end værterne, og det giver vel også håb for, at Tottenham Hotspur og træner Conte kan fortsætte deres ubesejrede samarbejde i Premier League.
Tottenham Hotspur har også fire kampe i hånden i forhold til West Ham United på fjerdepladsen, men der er blot fire point op for Spurs. Så de ligger ganske pænt til i kampen om fjerdepladsen og har endda Chelsea FC med den aktuelle sløje pointhøst inden for rækkevidde. Tottenham Hotspur har ikke spillet en ligakamp siden nytårsdag, men i tre pokalkampe har de sagt farvel til Carabao Cuppen og goddag til fjerde runde i FA Cuppen.
Leicester City:
- Danny Amartey (Forsvar, Fast/Reserve) – Africa Cup of Nations
- Wesley Fofana (Forsvar, Reserve) – Skadet
- Jonny Evans (Forsvar, Fast/Reserve) – Skadet
- Ricardo Perreira (Back, Reserve) – Skadet
- Ryan Bertrand (Back, Reserve) – Tvivlsom
- James Justin (Back, Fast) – Skadet
- Timothy Castagne (Back, Fast) – Tvivlsom
- Boubakary Soumare (Midtbane, Reserve) – Tvivlsom
- Nampalys Mendy (Midtbane, Reserve) – Africa Cup of Nations
- Kelechi Iheanacho (Angreb, Fast) – Africa Cup of Nations
- Jamie Vardy (Angreb, Fast) – Skadet
Tottenham Hotspur:
- Cristian Romero (Forsvar, Fast) – Tvivlsom
- Eric Dier (Forsvar, Fast/Reserve) – COVID-19
- Sergio Reguillon (Back, Fast) – Tvivlsom
- Son Heung-Min (Angreb, Fast) – Skadet
Leicester City forventet startopstilling: Schmeichel; Albrighton, Vestergaard, Brunt, Daley-Campbell; Choudhury, Tielemans; Perez, Maddison, Barnes; Lookman.
Tottenham Hotspur forventet startopstilling: Lloris; Tanganga, Sanchez, Davies; Emerson, Højbjerg, Skipp, Winks, Sessegnon; Lucas, Kane.
Odds på Leicester City – Tottenham Hotspur
Bookmakernes odds til dette opgør viser, der er en lige kamp i vente, men skal de pege på en vinder, peger de gæsternes vej.
Odds-forslag: Forsigtige Tottenham Hotspur kan ikke holde værterne nede
Det er næppe en decideret hademodstander på udebane for Tottenham Hotspur, for deres seneste otte besøg på King Power Stadium har blot givet to nederlag, mens de har vundet fem gange. Scoren i gæsternes favør for de otte møder er 19:9. Det er i øvrigt et nydeligt snit på 3,5 mål per kamp. Seneste møde endte 4:2 til Tottenham Hotspur tilbage i maj.
Leicester City er i godkendt form på hjemmebanen, hvor de har fem sejre i rap på tværs af alle turneringer. Her er deres score 16:4 og altså et snit på fire mål per kamp. Også nydeligt. Leicester City har i det hele taget været involveret i ganske målrige matcher, og deres samlede 64 scoringer i 18 kampe er lidt mere end 3,5 mål per ligakamp. Dér kan gæsterne ikke være med.
Under Antonio Conte har de godt nok ikke tabt i otte kampe, men det er blevet til sparsomme 18 mål i de otte kampe, og altså 2,25 scoringer per kamp. I de tre udekampe er det såmænd blot blevet til tre mål i alt. Altså ét mål i snit. Med de mange fravær hos Leicester City i defensiven skal gæsterne nu nok komme frem til chancer, og de skal også nok komme på tavlen, og så er spørgsmålet, om de kan afværge scoring fra hjemmeholdet?
I tre af sæsonens 14 hjemmekampe har Leicester City ikke scoret: Mod Manchester City, Chelsea FC og Arsenal FC. De skal nok komme på tavlen her trods savnet af Vardy på top. Anbefalingen går med begge hold scorer i denne duel.
Leicester City – Tottenham Hotspur: Statistik, topscorer og H2H
- Leicester City er lige nu nummer 10 i Premier League med 25 point efter 18 kampe.
- Leicester Citys statistik er 7-4-7 og en måldifference på 31:33.
- Tottenham Hotspur er aktuelt på 6. pladsen i Premier League med 33 point for 18 spillede kampe.
- Tallene for Tottenham Hotspur er 10-3-5 med en score på 23:20.
- Jamie Vardy med 9 pletskud er flittigste målscorer hos Leicester City.
- Hos Tottenham Hotspur er det Son Heung-Min, som scorer mest, og han står på 8 fuldtræffere.
Expected Goals: Leicester City vs. Tottenham Hotspur – de seneste tre kampe
Leicester City | Resultat | xG | Tottenham Hotspur | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Leicester City – Watford FC | (4-1) | 2,69 – 1,03 | Tottenham Hotspur – Chelsea FC | (0-1) | 1,10 – 1,05 |
Leicester City – Liverpool FC | (1-0) | 0,27 – 2,94 | Tottenham Hotspur – Morecambe | (3-1) | 1,83 – 0,52 |
Manchester City – Leicester City | (6-3) | 4,00 – 2,85 | Chelsea FC – Tottenham Hotspur | (2-0) | 1,60 – 0,89 |
Leicester City – Tottenham Hotspur spilles onsdag den 19. januar 2022 klokken 20:30.
Leicester City – Tottenham Hotspur spilles på King Power Stadium i Leicester i England.