18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Fulham – Burnley: Odds og optakt den 10. maj 2021

Foto: Bildbyrån

For to måneder siden vandt Fulham 1-0 på Anfield over Liverpool, men siden er det blevet til fem nederlag og én uafgjort, og når Burnley kommer på besøg på Craven Cottage mandag aften er det aller-allersidste chance for at undgå nedrykning. Nederlag sender endegyldigt Fulham i Championship, men Burnley har kun vundet to af deres seneste 11 kampe. Det omvendte opgør endte 1-1. Måske lurer noget lignende? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Fulham – Burnley. Der er kampstart mandag d. 10. maj 2021 kl. 21:00. Se kampen på TV3 Max eller på Viaplay. 

GÅ TIL


Fulham – Burnley: Dommer, stadion og vejr

Dommer: David Coote
Stadion: Craven Cottage, London
Vejret: 11° og let vind


Optakt til Fulham – Burnley: Skader, karantæner og startopstillinger

Det er ret simpelt. Nederlag sender Fulham ned i den næstbedste række, mens en sejr vil forlænge deres muligheder i hvert fald en uges tid mere. Men det er ved at være tiden, hvis de for alvor skal give sig selv chancen for endnu en sæson i Premier League. Spillet har til tider set fornuftigt ud, men det har knebet foran mål. Og så er det svært at vinde fodboldkampe. 25 scoringer i 34 kampe taler sit tydelige sprog. Det er færrest af alle, hvis vi fraregner helt utroligt ringe Sheffield United. 

Alligevel vil Fulham med en sejr her mindske afstanden til Burnley til seks point med tre runder igen, og så kan det da godt være med lidt tur i den og et par mirakler og så videre, at det kan lykkes alligevel for træner Scott Parker og hans drenge. Deres resterende tre kampe byder på udekampe mod Southampton og Manchester United og til slut en hjemmekamp mod Newcastle United. Selv hvis Fulham gør rent bord og vinder deres resterende fire kampe, vil de øvrige hold stort set skulle tabe alt, for at Fulham kan redde sig. De har vundet fem af sæsonens 34 kampe. Nu skal de vinde de sidste fire for overhovedet at have en chance for overlevelse. Det ser meget, meget svært ud. 

Gæsterne fra Burnley kan stort set selv afgøre, om de skal bævre helt frem mod sæsonafslutningen, eller om de selv smækker døren i for næsen af Fulham med sejr mandag aften. Forrige søndag vandt Burnley overbevisende 4-0 ude over Wolverhampton med tre scoringer fra New Zealandske Chris Wood, og holdets topscorer er naturligvis en vigtig brik i bestræbelserne på redning. Fredag meldte klubben, at han er klar til mandagens opgør efter rygter om, at han muligvis måtte sidde over. Kæmpe boost til Burnleys muligheder i denne kamp.

For gæsterne er restprogrammet således, at de har hjemmebane i de to næste runder mod Leeds United og Liverpool, og hvis alt går galt, kan de vel trøste sig med, at de har Sheffield United i sidste runde, så dér er i hvert fald en oplagt mulighed for at tilføje yderligere point til samlingen. 

Fulham:

  • Terence Kongolo (Forsvar, Reserve) – Skadet
  • Harrison Reed (Midtbane, Fast) – Tvivlsom
  • Tom Cairney (Midtbane, Fast) – Tvivlsom

Burnley:

  • Dale Stephens (Midtbane, Reserve) – Tvivlsom
  • Kevin Long (Forsvar, Reserve) – Skadet 
  • Robbie Brady (Midtbane, Fast) – Skadet

Fulham forventet startopstilling: Areola; Aina, Andersen, Adarabioyo, Robinson; Lemina, Anguissa; Cavaleiro, Cordova-Reid, Lookman; Maja.

Burnley forventet startopstilling: Pope; Lowton, Tarkowski, Mee, Taylor; Brownhill, Westwood, Cork, McNeil; Vydra, Wood.


Odds på Fulham – Burnley

Et kig på oddsene viser os, at bookmakerne hælder til hjemmesejren i denne duel.


Odds-forslag: Det ligner en nervøs deler

Fulham har en solid hjemmebanestatistik mod Burnley. De seneste ni gange, de har spillet liga-kamp på Craven Cottage, er det endt med syv hjemmesejre og kun én enkelt udesejr. Men seneste møde i London var i FA Cuppen i januar, hvor Burnley vandt 3-0. Endda uden Chris Wood, som kiggede på fra bænken hele kampen. Så måske gælder den stærke statistik ikke helt længere. 

Begge hold har været i en fase, hvor de ikke har spillet uafgjort. Fulhams seneste otte kampe har givet en sejr og en uafgjort, mens resten har været nederlag. De otte kampe før det endte med fem uafgjorte. For Burnley er de seneste seks kampe endt med to sejre og fire nederlag. Og forud for det gik en periode med fem af syv kampe, som endte uafgjort. Det her er en klassisk uafgjort kamp. 

Fulham kæmper desperat mod nedrykningen, men de har ikke niveau til for alvor at lukke hullet. De spiller og spiller, og deres proces ser nydelig ud, men det fører ikke rigtig til noget – ganske fint symboliseret ved den velspillende venstrekant Antonee Robinson, som i sæsonens løb har skabt 26 chancer til sine holdkammerater med indlæg fra venstresiden, men han er endnu ikke noteret for en målgivende assist.

Burnley er et hold, der kender sine forcer, og som bruger dem maksimalt. De står solidt. De giver ikke meget plads væk. Og de er gode til at slå til, når det er nødvendigt. Her er det nødvendigt, de ikke taber, og det gør de heller ikke. Anbefalingen til denne kamp er et uafgjort resultat. Fulham vil gerne, men de kan ikke. Burnley kan måske nok, men de behøver ikke tage chancen for at blotte sig, når krydset er fint for dem. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
bet365
3,50
Uafgjort
Besøg Bet365 *


Fulham – Burnley: Statistik, topscorer og H2H

  • Fulham er nummer 18. På nedrykningsplads med 27 point for 34 kampe og ni point op til redning med fire runder igen. 

  • Værterne er noteret for tallene 5-12-17 og scoren 25:45.

  • Burnley er nummer 17 og har altså lige præcis ni point flere end Fulham: 36 point efter
    34 kampe. 

  • Burnleys statistik er 9-9-16 med målscoren 31:47.

  • Fulhams flittigste mand på måltavlen i sæsonen er Bobby De Cordova-Reid, som har nettet 5 gange.  

  • Hos gæsterne fra Burnley er det Chris Wood, som er topscorer med 11 pletskud.


Expected Goals: Fulham – Burnley – de seneste tre kampe

Fulham ResultatxGBurnleyResultatxG
Chelsea – Fulham(2-0)2,02 – 0,35Burnley – West Ham United(1-2)3,00 – 2,25
Arsenal – Fulham(1-1)3,22 – 1,01Wolverhampton – Burnley(0-4)0,50 – 2,31
Fulham – Wolverhampton(0-1)1,14 – 0,64Manchester United – Burnley(3-1)2,56 – 0,77
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar