Arsenal fejrer Premier League-guld hos Crystal Palace
Crystal Palace lægger græs til sæsonens sidste kamp, når de tager mod de nye mestre fra Arsenal. The Eagles er nummer 15 før sidste runde, og de kan rykke én plads frem eller én tilbage. Arsenal rykker ingen vegne, for de bliver på Premier Leagues guldplads og fejrer det første mesterskab siden 2004 med et London-opgør. Crystal Palace – Arsenal går i gang kl. 17:00 søndag d. 24. maj 2026, og du kan se kampen på See eller Viaplay.


Arsenal har allerede sikret sig ligaguldet, når de møder Crystal Palace på sæsonens sidste spilledag i Premier League. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)
Crystal Palace – Arsenal: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Farrai Hallam
Stadion: Selhurst Park, London, England
Vejret: 17°, sol og svag vind
Optakt til Crystal Palace – Arsenal
Pudsigt nok er det andet år i træk, at Crystal Palace lukker sæsonen med et opgør mod et hold, der allerede er mestre. Sidste år delte de 1:1 på Anfield mod Liverpool.
The Eagles er uden sejr i deres seneste seks ligakampe, men de er sikre på at overleve i Premier League, og onsdag i den kommende uge spiller de Conference League-finale mod spanske Rayo.
Arsenal sikrede sig mesterskabet, da Manchester City i tirsdags spillede 1:1 mod Bournemouth. Dermed kan Gunners ikke hentes i toppen, og det her bør blive en festdag på Selhurst Park.
Crystal Palace
Seks kampe uden sejr er ikke imponerende for Crystal Palace, men de kan måske glæde sig over, at de har scoret to gange i to af de seneste tre kampe. Måske.
Træner Oliver Glasner bør i hvert fald glæde sig over de to gange 2:2 senest, for med bare 40 mål i 37 PL-runder er det målscoringen, der er være i fokus før onsdagens finale.
13 mål i otte europæiske knockoutkampe i foråret er godkendt, og de kan formentlig bruge søndagens kamp til at træne både omstillinger og defensiv soliditet.
Arsenal
22 år siden seneste mesterskab til Arsenal lykkedes det igen. Træner Arteta og hans løse kanoner har leveret en ganske suveræn sæson, hvor de har ført tabellen fra start til slut.
Der har været kritik af den pragmatiske og effektivitetsfokuserede fodbold undervejs, men det er nu engang sådan, at det er tabellen, der afgør, hvem der vinder titler.
Og man skal være meget mavesur eller blåøjet for ikke at ville anerkende, at Arsenal er det bedste engelske hold i denne sæson – og nu får de så guldet, der beviser det.
Gunners har holdt buret rent både i deres seneste fire kampe – inklusive 1:0 mod Atletico i CL-semierne – og i deres seneste fire PL-kampe med samlet score på 6:0.
Om en uge skal Arsenal spille Champions League-finale i Budapest i Ungarn mod de forsvarende titelholdere fra PSG, men mon dog der bliver skelet til dén kamp, når de søndag fejrer mesterskabet på Selhurst Park?
Forventede startopstillinger Crystal Palace – Arsenal




| 3Tyrick Mitchell |
| 5Maxence Lacroix |
| 10Yeremy Pino |
| 11Brennan Johnson |
| 14Jean-Philippe Mateta |
| 20Adam Wharton |
| 23Jaydee Canvot |
| 29Evann Guessand |
| 44Walter Benitez |
| 6Gabriel Magalhães |
| 7Bukayo Saka |
| 8Martin Ødegaard |
| 10Eberechi Eze |
| 14Viktor Gyokeres |
| 23Mikel Merino |
| 29Kai Havertz |
| 35Tommy Setford |
| 41Declan Rice |
Crystal Palace – Arsenal: Skader og karantæner
Crystal Palace måtte i deres seneste kamp undvære Sosa, Doucouré og Nketiah, og så udgik både Chris Richards og Chadi Riad af seneste rundes 2:2-kamp mod Brentford.
Mon ikke (mindst) de to sidstnævnte spares, så de er klar til Conference League-finale mod Rayo Vallecano allerede på onsdag?
Hos Arsenal har de meldt Jurrien Timber og Ben White ude til opgøret, mens Mikel Merino er tilbage på træningsbanen men næppe bliver klar til kamp før måske til CL-finalen senere på måneden.

Cheick Doucouré knee-injury Early August 2026 |
Edward Nketiah strain-injury Early August 2026 |

Ben White knee-injury Mid August 2026 |
Jurrien Timber groin-injury Early July 2026 |
Crystal Palace – Arsenal: Indbyrdes kampe
Arsenal har vundet syv af de seneste ni indbyrdes kampe med Crystal Palace. De to øvrige endte uafgjort.
Seneste sejr til Crystal Palace mod Arsenal er altså 10 indbyrdes kampe siden og fandt sted 4. april 2022, hvor The Eagles fløj stolt rundt hjemme på Selhurst Park og vandt 3:0 mod Gunners.
Odds på Crystal Palace – Arsenal
Arsenal er favoritter, hvis vi skæver til kampens odds.
Odds-forslag: Fredelig og festfyldt sæsonfinale på Selhurst Park
Kun to hold i Premier League har scoret færre mål i sæsonen end Crystal Palace, men tæller vi deres europæiske semifinale mod Shakhtar med – og det gør vi – har de trods alt scoret to mål i tre af deres seneste fire kampe. Det er jo ikke decideret bovlamt.
For omvendt har Arsenal såmænd bare scoret ét mål i fem af deres seneste seks kampe – men fordi de har holdt nullet, har ét mål fire gange af de fem været nok til sejr.
Skal vi ligefrem forvente en målfattig kamp søndag eftermiddag? Tjaeh, altså det kan jo meget vel ende som sidste år, da Crystal Palace mødte Liverpools nykårede mestre, og de delte 1:1.
Arsenal vil da helt sikkert gerne slutte med sejr, men begge mandskaber har en europæisk finale i den kommende uge, og det kan meget vel vise sig, at det vigtigste for dem begge er at undgå skader.
Der vil være en god portion fornuft i, hvis begge mandskaber går forsigtigt til værks, og måske ender det endda, som det begynder.
Buddet er, at holdene deler, og at det bliver med enten 0:0 eller 1:1.
*Reklamelink
|
5,60
Uafgjort OG Under 2,5 mål
|
Gå til Betano * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Se Crystal Palace – Arsenal i TV
Du kan se kampen mellem Crystal Palace og Arsenal på See.
Ligatabel
Crystal Palace – Arsenal spilles kl. 17:00 søndag den 24. maj 2026.
Crystal Palace – Arsenal spilles på Selhurst Park i London i England.










