Arsenal FC tager søndag eftermiddag mod Premier Leagues bundprop fra Burnley FC. Værterne er i skrækkelig form og har ikke vundet i 2022 endnu, mens de ikke har scoret i de seneste tre kampe. Gæsterne er dog i endnu værre forfatning med foreløbig blot én sejr i 17 kampe i sæsonen, og de har endnu ikke vundet på udebane. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Arsenal FC – Burnley FC. Der er kampstart søndag d. 23. januar 2022 kl. 15:00. Se kampen på TV3 Max eller på Viaplay.
GÅ TIL
Arsenal FC – Burnley FC: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Darren Coote
Stadion: Emirates Stadium, London
Vejret: 7° og meget svag vind
Optakt til Arsenal FC – Burnley FC: Skader, karantæner og startopstillinger
Fem sejre i rap til at lukke 2021 med gav grobund for optimisme hos Arsenal FC. Selv 2:1-nederlaget mod Manchester City i første kamp i 2022 var en god oplevelse for de røde fra nordlondon. Men siden er det blevet til én uafgjort og to nederlag, så de nu er ude af både FA Cuppen og Carabao Cuppen og altså helt uden mål i de tre pokalkampe.
De er ikke fortabt endnu i spillet om top 4, hvor der er bare to point op til West Ham United, som har spillet to kampe flere end Arsenal FC. De har både Thomas Partey, som lige var returneret fra Africa Cup of Nations, og Granit Xhaka ude med karantæne efter røde kort. Elneny og Pepe er stadig til de afrikanske mesterskaber, mens Aubameyang formentlig ikke er helt klar til at returnere efter hans hjerteproblemer. I defensiven er hverken reservekeeper Leno eller de to reserver Chambers eller Soares klar til kamp. Så der er ved at være smurt temmeligt tyndt ud med truppen for træner Arteta.
Det er dog ikke så slemt som hos gæsterne fra Burnley FC, der ikke har spillet siden 8. januar, hvor de røg ud af FA Cuppen mod Huddersfield Town fra Championship, og truppen har været temmeligt omfattende ramt af corona. Det lysner med virussmitten, men spørgsmålet er, om de er klar til kamp. Det drejer sig blandt andre om backen Taylor og offensivmanden Vydra, ligesom Cornet er i Cameroun til AFCON.
Særligt offensiven ser noget svækket ud med salget af Chris Wood og fraværet af topscorer Cornet, og hvis Vydra heller ikke er til rådighed, kan det blive sparsomt med offensive trusler fra Sean Dyches hånd. I det omvendte opgør på Turf Moor tilbage i september endte det med sejr til Arsenal FC på 1:0 via norske Ødegaard.
Arsenal FC:
- Bernd Leno (Mål, Reserve) – Tvivlsom
- Calum Chambers (Forsvar, Reserve) – Tvivlsom
- Cedric Soares (Back, Reserve) – Tvivlsom
- Thomas Partey (Midtbane, Fast) – Karantæne
- Granit Xhaka (Midtbane, Fast) – Karantæne
- Mohamed Elneny (Midtbane, Fast/Reserve) – Africa Cup of Nations
- Nicolas Pepe (Kant, Fast/Reserve) – Africa Cup of Nations
- Pierre-Emerick Aubameyang (Angreb, Fast) – Træners beslutning
Burnley FC:
- Nathan Collins (Forsvar, Reserve) – COVID-19
- Erik Pieters (Back, Reserve) – COVID-19
- Charlie Taylor (Back, Fast) – COVID-19
- Johann Gudmundsson (Kant, Fast) – Tvivlsom
- Maxwel Cornet (Kant, Fast) – Africa Cup of Nations
- Ashley Barnes (Angreb, Fast) – Skadet
- Matej Vydra (Angreb, Fast) – COVID-19
Arsenal FC forventet startopstilling: Ramsdale; Tomiyasu, White, Gabriel, Tierney; Lokonga; Saka, Rowe, Ødegaard, Martinelli; Lacazette.
Burnley FC forventet startopstilling: Pope; Lowton, Tarkowski, Mee, Bardsley; Gudmundsson, Cork, Brownhill,Westwood; Rodriguez, Lennon.
Odds på Arsenal FC – Burnley FC
Bookmakernes odds til kampen viser, de regner med sejr til Arsenal FC.
Odds-forslag: Armene op på Emirates
Arsenal FC er ude af fokus for tiden, men de bør dog have niveau og evner til at overkomme denne opgave. Godt nok har Burnley FC haft godt greb om præcis disse indbyrdes møder i nyere tid, hvor de ikke havde tabt de tre foregående kampe før septembers nederlag. Men Burnley FC har heller ikke tidligere virket i så sølle forfatning, som de er i denne sæson.
De kan godt forsøge at hænge et spinkelt håb på, at de er en del kampe efter konkurrenterne i bunden, men for det første skal de jo vinde de kampe, før det er en bonus, og for det andet vil de mange udsatte kampe give et komprimeret kampprogram, som de ikke ser ud til at have bredde i truppen til at orke.
Arsenal FC fejrede nytår fulde af optimisme, men den optimisme er nok efterhånden blevet til den vanlige realisme for Gunners-fans. De er pressede centralt på banen med karantæner og fravær, men der er stadig et væld af offensiv kreativitet og ungdommelig energi med blandt andre Saka og Martinelli, og får de først sparket døren ind, kan det eksplodere som en ketchupflaske.
Derfor går anbefalingen her med sejr til værterne på mindst to overskydende mål. Ikke kun fordi gæsterne virker ude af stand til at bide fra sig men også fordi Arsenal FCs potentiale rummer meget mere, end de aktuelt viser. Det her er en perfekt kamp til at finde tilbage på vindersporet.
Arsenal FC – Burnley FC: Statistik, topscorer og H2H
- Arsenal FC er lige nu på 6. pladsen i Premier League med 35 point efter 20 runder.
- Tallene for Arsenal FC lyder på 11-2-7, mens deres måldifference er 33:25.
- Burnley FC er stopklods i bunden af Premier League på 20. pladsen med 11 point for 17 kampe.
- Burnley FCs statistik siger 1-8-8 og 16:27.
- Arsenal FCs topscorer er Emile Smith Rowe, der har været på tavlen 8 gange.
- Burnley FCs flittigste målscorer er Maxwel Cornet med 6 træffere.
Expected Goals: Arsenal FC vs. Burnley FC – de seneste tre kampe
Arsenal FC | Resultat | xG | Burnley FC | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Arsenal FC – Liverpool FC | (0-2) | 0,41 – 1,08 | Burnley FC – Huddersfield Town | (1-2) | 0,56 – 2,55 |
Liverpool FC – Arsenal FC | (0-0) | 1,02 – 0,41 | Leeds United – Burnley FC | (3-1) | 1,72 – 1,48 |
Nottingham Forest – Arsenal FC | (1-0) | 0,85 – 0,70 | Manchester United – Burnley FC | (3-1) | 2,44 – 1,65 |
Arsenal FC – Burnley FC spilles søndag den 23. januar 2022 klokken 15:00.
Arsenal FC – Burnley FC spilles på Emirates Stadium i London i England.
Skriv første kommentar