Polen – odds på polakkernes VM
De polske Ørne har været gumpetunge de seneste år, men Lewandowski er et uhyggeligt angrebsaktiv, og en ny landstræner kan måske få Orly til at flyve højere. Argentina er nok for stærk i Gruppe D, men det ligner en kamp om andenpladsen med Mexico og evt en ottendedelsfinale mod Frankrig. Find odds, trup og kampe til Polens VM på denne side.
Af: Jens Bøye
Odds på Polen
Polen vinder VM | / – SPIL HER >>* |
Polen vinder Gruppe C | / – SPIL HER >>* |
Polen går videre fra Gruppe C | /– SPIL HER >>* |
Odds er senest opdateret d. 9. december 2022 kl. 15:02. Odds kan ændre sig.
Andre lande
Polens trup og startopstilling
Den seneste trup:
Formation: 4-4-2
Forventet startopstilling ved VM:
Målmand: | Szczesny |
Forsvar: | Cash, Glik, Kiwior, Bereszynski |
Midtbane: | Zielinski, Bielik, Krychowiak, Frankowski |
Angreb: | Milik, Lewandowski |
Seneste opstilling (ottendedelsfinale mod Frankrig): 3-4-2-1: Szczesny – Bereszynski, Glik, Kiwior – Frankowski, Szymanski, Krychowiak, Frankowski – Zielinski, Kaminski – Lewandowski
Nøglespillere: Robert Lewandowski, Wojciech Szczesny, Kamil Glik, Piotr Zielinski
Stjerneskud: Matty Cash, Szymon Zurkowski, Sebastian Szymanski, Jakub Kiwior, Nicola Zalewski, Jakub Kaminski
Straffeskytte: Robert Lewandowski
Frisparksskytte:
Direkte: Robert Lewandowski
Skader/tvivl: Michael Skoras
Karantæner: Opdateres
Ude af VM: Jakub Moder, Maciej Rybus, Bartlomiej Dragowski
Polens VM chancer: Lewandowski farlig på middelmådigt hold
Polen er nr 26 i verden og var næppe delt næstfavorit i Gruppe D sammen med Mexico, nr 13, uden verdensklasseangriber Lewandowski.
Polakkerne har ikke slået en topmodstander i mange år (Tyskland i 2014) og også haft det svært mod hold fra næstøverste lag. En ny landstræner har måske givet Ørnene ny vind under vingerne, men det ser nu stadig middelmådigt ud.
Czeslaw Michniewicz har en rutsjebane af et CV. I 2007 førte han Zaglebie til det polske mesterskab for så at blive fyret i oktober. Det samme i 2021: Guld med Legia i maj, afsat i oktober. Som U21-landstræner i 2017-20 kender han en del af de nuværende A-landsholdsspillere. Det kan have spillet ind da forbundet søgte ny træner efter Paolo Sousas pludselige farvel i december sidste år.
Portugiseren var ikke mere populær end forgænger Breczek (fyret i december 2020 trods EM-kvalifikation; fans sure over dårlige NL-resultater). EM-fiasko i 2021: eet point. VM-kvalifikationen gav andenplads efter England, men Sousa dummede sig (sparede nøglespillere) i sidste kvalrunde mod Ungarn. Nederlaget kostede seeding og betød udebane i første playoff-runde mod Rusland. Så smuttede Sousa.
Russerne blev diskvalificeret pga Ukraine-krigen, så Michniewicz’ debuterede med 1-1-træningskamp mod Skotland. I playoff-finalen blev det 2-0 over Sverige. Polakkerne (4-3-2-1 efter 3-4-2-1 mod Skotland) lod svenskerne have bolden; forsvarede sig kompakt og var farlige på kontra. Men også heldige; store svenske forsvarsfejl.
I junis NL-kampe slog Polen Wales, der havde fokus på playoff, og fik uafgjort i Holland, men tabte to gange til Belgien, inkl 6-1-bøllebank i Bruxelles. I september hvor Michniewicz gik tilbage til tremandsmidterforsvar: 0-2 hjemme mod Holland, 0-1-sejr i Wales.
Holdanalyse af Polen
Herunder følger en komplet gennemgang af det polske herrelandshold.
Målmænd:
Førstekeeper er Wojciech Szczesny, den lange Juventus-mand. Den 32-årige er en fremragende målvogter når han gider; han kan miste koncentrationen og begå tåbelige drops.
Andenmålmand var i mange år Fabianski, men West Ham-keeperen stoppede landsholdskarrieren sidste år, så nu tilfalder æren Lukasz Skorupski, 31 år og førstemand i Bologna siden 2018.
Men der er også en række unge, talentfulde keepere, fx 25-årige Bartlomiej Dragowski, 23-årige Kamil Grabara og 22-årige Radoslav Majecki.
Bartlomiej Dragowski havde en tung 20/21-sæson i Fiorentina, men er nu fast starter i Spezia, også i Serie A, og han var det naturlige valg som Polens tredjemålmand. Imidlertid blev han skadet efter trupudtagelsen, og billetten gik i stedet til Grabara fra FC København, foretrukket frem for Majecki fra Cercle Brügge.
Midterforsvar:
Polen har to stærke midterforsvarsnavne i Jan Bednarek til venstre (trods højrebenet) og erfarne Kamil Glik til højre.
26-årige, ganske målfarlige og hurtige Bednarek sidder dog på bænken i Aston Villa i dette efterår (efter fire sæsoner som fast starter i Southampton), og det koster måske en startplads.
34-årige Glik bliver derimod langsommere og langsommere (og han var aldrig særligt hurtig), men hans forudseenhed, kampvilje (der kan kamme over) og stærke hovedspil betyder at han også i 22/23 er fast starter i Benevento i Serie A (vrøvl: Serie B). Hans store erfaring betyder en del i det polske forsvar.
Spiller Polen med tremandsmidterforsvar, tyder juni- og september-kampene på at tredjemanden er 22-årige Jakub Kiwior fra italienske Spezia. Han er venstrebenet og kan skubbe Bednarek over til højre, med langsomme Glik som centermand.
Kiwior kan også true især Bednarek hvis der spilles tomandsmidterforsvar.
Reserverne er erfarne Artur Jedrzejczyk fra Legia Warszawa (35 år og 40 landskampe) der desuden kan back-vikariere i begge sider, og hårdtspillende Mateusz Wieteska (25 år og kun 1 landskamp) der er dukket op efter solide efterårs-indsatser for Clermont i Frankrig.
Kom ikke med i VM-truppen: høje Bartosz Salomon (30 år og fortid i italiensk fodbold) fra Lech Poznan. 26-årige og tofodede Dawidowicz fra Verona. Michal Helik fra Huddersfield. Boldspillende Tomasz Kedziora fra Lech Poznan (efter kontraktophævelse i Dynamo Kiev). Samt høje og venstrebenede Marcin Kaminski fra Schalke.
Højreback:
25-årige Matty Cash fra England, født i Slough af alle steder, fik polsk statsborgerskab (bedstefar var fra Polen) sidste efterår og bejler til en startplads på højrebacken. Han havde aldrig været i Polen før han fik debut i november sidste år og taler ret lidt af sproget, men er dog ved at forbedre det via sin moder der taler det flydende. Aston Villa-manden er dygtig fremad banen, men kan også tage fra defensivt; var nr seks på listen over flest tacklinger i Premier League i 21/22.
Den primære konkurrent er 30-årige Bartosz Bereszynski fra Sampdoria. Han kan spille wingback såvel som back (om end han er bedst defensivt) og er nok nr 1 – medmindre Cash forbedrer sit polske markant før VM. Eller medmindre der kommer skader til venstre hvor Bereszynski også kan spille.
Robert Gumny fra Augsburg er en habil afløser i begge sider. Men hvis der spilles med tremandsmidterforsvar, er offensivt dygtige Przemyslaw Frankowski fra Lens også et godt bud. Nok som første-sufflør for Bereszynski til højre, dvs foran Cash, men Frankowski kan også ligge til venstre hvor han er mere målfarlig.
Venstreback:
Bereszynski udfyldte venstreback-posten i playoff-finalen mod Sverige (med Cash til højre) hvor Maciej Rybus havde Covid. Når kampklar er 32-årige Rybus nok nr 1 til venstre. Eller – det var han indtil han i juni valgte at forblive i den russiske liga. Det betyder farvel til landsholdet pga Putins Ukraine-krig som Polen er stærk modstander af.
En oplagt afløser, især hvis der spilles med wingback, har væeret fremadrettede Arkadiusz Reca fra Spezia. Han missede dog septemberkampene pga en skade og kom heller ikke med til VM.
I stedet fik den blot 20-årige og diminutive (1,64) Roma-venstrekantsmand Nicola Zalewski chancen som starter i begge septemberkampe. 79 minutter i den ene, 90 i den anden. Han ligner såmænd en VM-starter (om ikke på wingback, så som wing). Med de fleksible højrefolk Bereszynski, Frankowski og Gumny som alternativer.
Det defensive alternativ Puchaecz fra Union Berlin fik ikke en VM-billet.
Midtbane:
Oprydder og balancemand er som udgangspunkt 32-årige Krychowiak – selv om han er langsom og de seneste år er rutsjet nedad i niveau fra Sevilla-nøglespiller til PSG-reserve til WBA-mand til den russiske liga, så den græske, og nu i Saudi Arabien. Mod Sverige i marts var det dog 24-årige Krystian Bielik der fik startchancen. Signal om generationsskifte? Måske, men Bielik missede septemberkampene – Krychowiak startede inde i begge – pga en skade. Bielik er tilbage på banen, men i Birmingham i den næstbedste engelske række. Han har fået en VM-billet, men får næppe en startplads. Medmindre Polen vil gøre defensivmidtbanen ekstra solid med to opryddere…
Den bedste polske boks til boks-mand er nok Jakub Moder fra Brighton, men han har været ude med en skade siden april og bliver ikke klar til VM. I hans fravær har det været en dyst mellem 27-årige Karol Linetty og 25-årige Szymon Zurkowski. Med Linetty som logisk favorit – han er fast starter i Torino mens Zurkowski er reserve i Fiorentina – men af een eller anden grund er det Zurkowski der står med en VM-billet, mens Linetty står med en lang næse.
Med i truppen er derimod den 27-årige AEK-midtbanemand Damian Szymanski, trods kun seks A-landskampe.
Kreatører:
Polens bedste kreatør er Napolis 28-årige Piotr Zielinski der står for gode tekniske detaljer og kreative afleveringer – ud over at tage flittigt del i midtbanens løbe- og oprydningsarbejde.
23-årige Sebastian Szymanski (sommerskifte fra Dynamo Moskva til Feyenoord) er talentfuld og står også med gode chancer for en startplads. Lavt tyngdepunkt og venstrebenet, men kan sagtens ligge til højre.
25-årige Bartosz Kapustka fra Legia blev tidligere regnet blandt Polens største talenter, men skader har hæmmet ham; senest var han ude fra juli 2021 til april i år. Han kommer ikke med til VM.
Det 18-årige stortalent Kacper Kozlowski, blandt verdens mest lovende, har også været uheldig; en bilulykke satte ham ud af spillet i et halvt år i 2020. Men sidste år fik han seks landsholdsudtagelser (1 start, 1 indskiftning). Han ejes af Brighton, men spillede i foråret for det belgiske tophold Union Saint-Gilloise (dog en del på bænken) sammen med danske Casper Nielsen og er nu i hollandske Vitesse. Kozlowski er en dygtig tekniker og lidt af et universaltalent der kan agere hængende angriber såvel som boks til boks-midtbanemand. Han har dog ikke været med A-landsholdet siden sidste år, og det blev IKKE til en VM-billet.
Fløje:
Skal det være, evt som joker, er der den gode, gamle hurtigløber Kamil Grosicki, nu 34 år og i den hjemlige liga efter en række år som udlandslegionær i forskellige lande.
Men der er desuden det førnævnte Roma-stortalent Nicola Zalewski. Godt bud på en start på venstrekanten.
Med i truppen er også det 20-årige Wolfsburg-fløjtalent Jakub Kaminski og 22-årige Michal Skoras fra Lech Poznan. Henholdsvis tre landskampe og een. Skoras er tvivlsom efter at have fået et skrub i sidste ligakamp før VM, men skaden skulle ikke være alvorlig.
Kommer IKKE til VM: Den 24-årige Birmingham-venstrewing Placheta og jævnaldrende Jozwiak der i januar skiftede fra Derby til MLS-klubben Charlotte.
36-årige Jakub Blaszczykowski, i en lang årrække klassefløj for Dortmund og for de polske Ørne, stoppede sin landsholdskarriere i 2019.
Centreforwards:
Han fyldte 34 i august, men målstrømmen viser ingen tegn på at stilne – tværtimod. Robert Lewandowski er uhyggeligt farlig. Hovedspillet er på niveau med Cristiano Ronaldos, og højre fod er som en klapperslange (venstre mere som en hugorm, men stadig giftig). Han er ikke synderligt hurtig, men fremragende til at time sine løb og svær at skubbe ud af kurs. Han scorede 9 mål i 9 kampe i VM-kvalifkationen. Sommerskifte fra Bayern (efter at have brændt Bundesligaen af i mange år) til Barcelona, men det det har ikke ændret ved hans målfarlighed.
De primære alternativer er 27-årige Piatek fra Salernitana og 28-årige (venstrebenede) Milik fra Juventus – som Lewandowski ikke særligt hurtige, men intelligente, fysisk stærke og gode afsluttere. Og så er der 25-årige Karol Swiderski. Han spiller dog til dagligt i MLS, dvs ikke på ret højt niveau.
Kownacki fra 2BL-klubben Düsseldorf og Buksa, reserve i franske Lens, kommer ikke med. Buksa scorede ellers fem mål i seks VM-kvalkampe, tre fra start.
Historien om Polen ved VM i fodbold
Polen har været med i otte VM-slutrunder med to bronzemedaljer som højdepunkterne.
Den første vandt polakkerne i 1974 i Vesttyskland hvor Gregorz Lato blev slutrundens topscorer med syv mål, og Andrzej Szarmach tog en delt andenplads med fem. Med på holdet var også fx den begavede playmaker Kazimierz Deyna (der desværre døde i et biluheld i 1989) og den dygtige fløjspiller Lato.
Polen fik maksimumpoint i indledende gruppespil med sejre over Argentina, Italien og Haiti. I mellemrunden slog Ørnene Sverige og Jugoslavien, men tabte til de vesttyske værter og senere guldvindere og måtte derfor nøjes med en kamp om tredjepladsen. Her sørgede Lato for en 1-0-sejr over de forsvarende verdensmestre fra Brasilien.
Den anden bronzemedalje hentede polakkerne i 1982 i Spanien. Også her vandt de den indledende gruppe (foran Italien), men det blev også til gruppesejr i mellemrunden foran Sovjet og Belgien. I en slutrunde med 24 hold (der var 16 i 1974) gav det billet til semifinalen, men her tabte Polen 2-0 til Italien – som det var blevet 0-0 mod i indledende gruppe. I bronzekampen blev det 3-2 over Frankrig (der holdt Platini på bænken).
Lato var stadig en polsk profil i 1982, men nu var også folk som Boniek (smukt hattrick mod Belgien), Zmuda og Smolarek dukket op. Stærkt hold.
I 1986 nåede Polen 1/8-finalen, men siden har det knebet. En række missede kvalifikationer samt tre gruppespilsdeltagelser, i 2002, 2006 og 2018. I sidstnævnte slutrunde, i Rusland, var polakkerne i en umiddelbart overkommelig pulje med Colombia, Japan og Senegal, men formåede at lande sidst med tre point og en negativ målscore (2-5). Robert Lewandowski drog hjem uden at have scoret eet eneste mål.
Polen har spillet med tremandsmidterforsvar i en del kampe, men polske aviser forventer en 4-2-3-1 mod Mexico:
Szczesny – Cash, Glik, Kiwior, Bereszynski – Bielik, Krychowiak – Szymanski, Zielinski, Zalewski – Lewandowski
Hvis det holder, bemærk: Unge Kiwior inde i stedet for Bednarek. Roma-talentet Zalewski på venstrefløj, og bag ham den fleksible højreback Bereszynski. Hvilket så kan give plads til Aston Villa-mand Cash på højreback.
Opstillingen meldt ud. Tomands-midterforsvar, ser det ud til, men overrraskende nok med kun een defensiv-midtbanemand og til gengæld ikke bare eet fløjtalent, men to af slagsen. Jakob Kaminski starter nemlig også inde. Dvs noget der ligner en 4-1-4-1 (men lad os se hvordan det ser ud i virkeligheden når kampen starter):
Szczesny – Cash, Glik, Kiwior, Bereszynski – Krychowiak – Kaminski, Szymanski, Zielinski, Zalewski – Lewandowski