18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Paul Parkers perspektiv: Rasmus Højlunds indflydelse på Manchester United

Manchester Uniteds seneste indkøb af den unge angriber Rasmus Højlund har skabt en bølge af spænding og forventninger. Den tidligere engelske landsholdsspiller, Paul Parker, fortæller her hvordan han ser på perspektiverne i Højlund-transferen.

Danske Rasmus Højlund ved præsentationen på Old Trafford – Foto: IMAGO / Darren Staples

Ungt blod på angriberpositionen

Rasmus Højlunds ankomst til Manchester Uniteds angriberposition har fanget opmærksomheden. Parker bemærker, at klubben ikke har foretaget en lignende satsning på ungdommen siden Alex Ferguson trak sig tilbage. Han ser dette som en positiv udvikling, da Højlund på kun 20 år har potentiale til at træde i fodsporene på de legendariske spillere som Peter Schmeichel og skabe sit eget aftryk i klubben.

“Jeg synes, det er en fantastisk, at Man United har hentet en ung spiller til angriberpositionen. Det har klubben ikke gjort, siden Alex Ferguson gik på pension, medmindre vi tæller Romelu Lukaku med, da klubben hentede ham.”

“Men Lukaku var den helt forkerte spiller på det forkerte tidspunkt, og han sendte de forkerte signaler både på og uden for banen.”

“Indkøbet af Højlund kommer til at gøre en kæmpe forskel, fordi han kun er 20 år, og han vil gerne ind og bevise sig selv. Han kommer til at spille med en stor entusiasme på banen, og så ved han jo, at han kommer til at gå i fodsporene af Peter Schmeichel, som naturligvis er den bedste dansker nogensinde til at repræsentere Man United.”

“Man United har ikke haft en ordentlig angriber siden Alex Ferguson gik på pension, hvor de havde Robin van Persie. Alle de angribere, der siden har været igennem klubben, har været bragt ind af PR-grunde, og her taler jeg blandt andre om Ronaldo og Ibrahimovic.”

“De havde selvfølgelig en stor karriere bag dem, men de blev købt en på grund af deres store navn.”

Som livslang Manchester United-fan, spiller Rasmus Højlund nu hovedrollen i sit eget engelske eventyr – Foto: IMAGO / Jason Cairnduff

Udfordringen med forventninger

Paul Parker fremhæver den voksende udfordring for unge spillere som Højlund i den moderne fodboldverden. Medierne og fansene forventer øjeblikkelig succes, og enhver mangel på mål vil sandsynligvis blive kritiseret. Han understreger, at dette pres er en unik udfordring, der ofte ikke er til stede i andre klubber.

“Rasmus Højlund ønsker at skabe sit eget navn i den her verden og skabe sit eget brand. Han kommer til at kæmpe hårdt for at overbevise millioner af Man United fans til at gøre sig fortjent til, at de køber en trøje med hans navn bagpå.”

“Det kommer til at gøre en stor forskel for holdet, at de nu har en ægte angriber, fremfor Marcus Rashford som kun kunne forsøge at gøre sit bedste for at spille den position.”

“En masse Man United fans ser frem til at se ham spille, og langt størstedelen af dem vil være tålmodige med ham. De vil forstå, at han ikke er Erling Haaland fra dag ét, selvom det kommer til at være et problem for ham, at han er skandinav, og at hans navn minder om Erling Haalands.”

“Men vi er nødt til at huske på, at hans karriere indtil videre har været markant anderledes end Erling Haalands.”

Skabelse af eget navn og identitet

Rasmus Højlund er fast besluttet på at skabe sit eget navn og brand i fodboldverdenen. Parker bemærker, at dette ønske om at differentiere sig fra andre talenter viser Højlunds styrke og målrettethed. Parker anerkender, at dette kan være en drivkraft for Højlund, men også en ekstra byrde, da medierne og fansene forventer øjeblikkelig succes.

“Han er blot 20 år gammel, så fansene er nødt til at være tålmodige, men problemet er, at medierne ikke giver dig en chance, når du spiller for Man United. Ifølge medierne var det nærmest for dårligt, at han ikke allerede havde scoret for Man United, inden han ankom.””

“Det er ligegyldigt, hvor meget arbejde han laver rundt om boksen, og han kan endda lave fire assists i sin første kamp, men han vil stadig blive forholdt de manglende mål. Man oplever ikke den slags forventninger i nogen andre klubber i verden, og han er nødt til at være klar til det, for han er lige ankommet til den største klub i verden.”

Det nyeste skud på Manchester United-stammen – Foto: IMAGO / Darren Staples

Historisk reference og sammenligninger

Parker sammenligner Højlund med tidligere spillere som Cristiano Ronaldo og Erling Haaland. Han påpeger, at moderne fodbold ikke længere tillader spillere en lang indkøringsperiode, og selv store navne som Ronaldo kunne have haft det svært under det nuværende mediepres.

“Der er måske en masse Liverpool fans, der vil komme ud og sige, at der er det samme pres på deres spillere, at de har den samme størrelse fanbase, men kom nu lidt, alstså… De købte Darwin Nunes for et stort beløb, og han leverede ingenting, men alligevel modtog han ikke noget nær den kritik, som Højlund vil opleve at få, hvis han ikke præsterer fra dag ét.”

“Vi ved endnu ikke, hvordan han vil tackle presset udefra, men man kan på ingen måde dømme ham på de første kampe. Men verden har ændret sig, og spillere får ikke længere et par få kampe, hvor de lige kan tilpasse sig. Jeg vil endda påstå, at vi ikke ved, om Ronaldo eksempelvis havde klaret skærene i Man United, hvis han ankom i dag under samme pres, som Højlund kommer til at opleve.”

“Folk er så dømmende i dag, og det bliver ikke bedre af, at alle hader Man United. Måske er enkelte af dem Man United fans, som ikke aner noget om fodbold eller klubben. Det er dem, jeg normalt kalder FIFA-fans, fordi de udelukkende kigger på stats i stedet for at se fodbold.”

Læs også:

Skriv et svar