18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Paul Parker: Dansker har været en velsignelse for Leicester

Den tidligere Manchester United forsvarsspiller, Paul Parker, er meget imponeret over Leicester-dansker, og undrer sig over at han ikke har spillet tidligere.

1029099911 scaled e1683036399364: Mænd i konkurrencedygtig sportsrace løber udendørs

Foto: Bildbyrån

Det er ikke så forfærdelig længe siden, at Leicester City overraskede hele fodboldverdenen og vandt det engelske mesterskab. Siden den eventyrlige 2015/16-sæson har der været op- og nedture for The Foxes, og i denne sæson har det nærmest været en lang nedtur.

Leicester City roder rundt omkring nedrykningszonen, men ifølge den tidligere engelske landsholdsspiller, Paul Parker, så er der en dansker, som de kan sætte deres lid til, for at undgå dette.

59-årige Parker fortæller indledende;

“Leicester var tvunget til at skille sig af med Kasper Schmeichel. Det var ret ubelejligt, men han ønskede ikke at være der længere, og du kan ikke beholde en spiller, der ikke ønsker at være i klubben.”

“Efter det fik Danny Ward chancen, men han præsterede aldrig rigtig godt. Faktisk var han pinligt ringe, men Leicester er et svært sted at være målmand lige nu, for de giver så mange chancer væk hele tiden.”

“Nu har Daniel Iversen så fået chancen, og han har gjort det fuldstændig fremragende. Han har lavet småfejl her og der, men han har været en velsignelse for dem.”

Daniel Iversen i aktion i feltet. Foto: Bildbyrån

Han skaber ro

Efter 25-årige Iversen har sat sig på posten som førstemålmand har Leicester skrabet flere point sammen, og har generelt lignet et mere sammenspillet hold.

“Nu har Daniel Iversen så fået chancen, og han har gjort det fuldstændig fremragende. Han har lavet småfejl her og der, men han har overordnet været en velsignelse for dem.”

“De har set langt mere solide ud i bagkæden, når Iversen har spillet. Han kommunikerer meget og får forsvarsspillerne til at føle sig trygge.”

Parker tilføjer yderligere;

“Jeg tror, at Daniel Iversen kan være forskellen på nedrykning eller overlevelse for Leicester. Han har lavet nogle fantastiske redninger, og når jeg ser på ham nu, så forstår jeg ikke, at han ikke fik chancen noget før.

Iversen er en Premier League-målmand, og han kan helt sikkert fortsætte det i de næste ti år, ligesom Kasper Schmeichel gjorde det. Danskerne må være stolte af ham og hans måde at holde liv i den danske målmandsæra i Leicester.”

Rodgers var nødt til at ryge ud

Dean Smith har overtaget roret i Leicester, efter at Brendan Rodgers røg på porten. Den tidligere Manchester United-back lægger ikke skjul på, at han ikke var stor fan af den tidligere Leicester manager, Brendan Rodgers.

“Jeg tror ikke, at Leicester er et godt sted at være, men lad os håbe for Iversen, at holdet kan forbedre sig. Jeg har allerede set forbedringer, efter Brendan Rodgers har forladt klubben, hvilket var den absolut bedste beslutning bestyrelsen kunne have truffet. Han brokkede sig hele tiden, og det er Iversen sikkert glad for ikke at skulle høre på længere.”

“Det virker ikke til, at Rodgers kan lide danskere, vel? Agger, Vestergaard, Schmeichel og Iversen. Jeg ser et mønster.”, siger Parker jokende og griner.

Skriv første kommentar

Skriv et svar