18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Panik før ‘lukketid’ i England

Der er stadig lang tid til transfervinduet lukker, men Premier League starter allerede i denne weekend, og det har virkelig sat fut i markedet. Lavia, Caicedo, Paquetá – de engelske storklubber har de helt store spenderbukser på i disse dage.

Hvor ender Caicedo? Foto: IMAGO/Gareth Fuller

Som ConteNestor var inde på tidligere på ugen i Sæsonsstartstravlhed i Premier League, så er stressen begyndt at melde sig hos Premier League-klubberne, som tager hul på den nye sæson allerede i denne weekend.

Som når man handler julegaver den 24.december i Magasin, er der selvfølgelig en smule panik på. Måske finder man ikke hvad man kunne tænke sig, måske andre snupper det bedste for næsen af en selv, måske man ender i et panikkøb… Én ting er sikker: Pengene flyver afsted i England i disse dage. Der er lang tid til transfervinduet klapper i, men de engelske klubber vil selvfølgelig forsøge at stå stærkest muligt fra start, og det er altså nu.

Indenomsoverhalinger i midtbane-saga

Både Liverpool og Chelsea er på markedet efter en defensiv midtbanespiller her i 11.time. Eller det har de egentlig været længe, men først nu er der begyndt at komme skub i sagerne.

Liverpool har af flere omgange budt på Southamptons unge midtbanespiller Roméo Lavia, og hver gang er de blevet afvist i døren. Southampton vil have 50 millioner pund for deres unge juvel, mens Liverpools højeste bud blot har nået 45 millioner pund. Det er jo ikke nok. Torsdag meldte The Athletic ud, at Chelsea nu er ved kapre handlen med et bud på 48 millioner pund. Lidt tættere på Southamptons ønskede pris.

Men var Chelsea ikke ved at købe Caicedo til samme position? Jo. Men her har Liverpool overhalet indenom med et monstrøst bud på 110 millioner pund, som Brighton angiveligt har accepteret. Nu mangler Klopp og co. at blive enige med Caicedo om de personlige vilkår, og det kan ifølge Fabrizio Romano vise sig besværligt, da hovedpersonen selv, efter sigende, foretrækker et skifte til Chelsea.

En rodet omgang, som vi helt sikkert ikke har hørt det sidste til. Betfair* har Liverpool som favoritter til at hente Lavia med et odds på 1.67, mens Chelsea står i 2.1. Chelsea er til gengæld favoritter til at sikre sig Caicedos underskrift med et lavt odds på 1.3. Her står Liverpool i skrivende stund til odds 3.00, endda med et accepteret bud på hånden.

Kane med kurs mod trofæer

Harry Kane er millimeter fra at kunne kalde sig Bayern München-spiller. Foto: IMAGO/Richard Heatcote

Fra Lavia-sagaen til Caicedo-sagaen til Kane-sagaen. Det er ikke nemt at få fingrene i andre klubbers stjerner, og derfor ender det også ofte i disse laaaange tovtrækninger. Især hvis det er de velhavende engelske klubber, som sælger, da de ikke af økonomiske årsager er tvunget til at skippe deres profiler af. Et glimrende eksempel på det, er Harry Kane.

Den engelske landsholdskaptajn har kontraktudløb til næste sommer, men Tottenham og Levy har været iiiskolde i forhandlinger med Bayern München, som de stille og roligt har fået presset længere og længere op i pris i løbet af sommeren. Nu er de to klubber nået til enighed om en pris på 100 millioner euro + 20 millioner yderligere i klausuler, og Kane skulle efter sigende været på vej mod det tyske, hvor han kan se frem til at skulle kæmpe om trofæer i stedet for top-6 i Premier League.

Tottenham var i en lignende situation, da de i sin tid solgte Gareth Bale til Real Madrid. Dengang blev den store transfersum brugt for syv forskellige spændende tilføjelser til truppen, hvoraf kun vores egen Christian Eriksen endte med at blive en egentlig succes. Lad os håbe, at hitraten er lidt større denne gang for Levy og co.

Den unge talentfulde Gent-angriber Gift Orban er rygtet til klubben, et skifte som giver 2.00 gange pengene igen hos Unibet*, og mon ikke, at der også bliver ofret en del pengene til forbedringer af midterforsvaret?

Et fuldkommen opskruet marked

Paquetá har kurs mod Manchester City. Foto: IMAGO/Joe Giddens

Transfersummerne har været på himmelfart i en del år efterhånden, men denne sommer er de altså røget yderligere i vejret. Caicedo-transferen kan ende med at blive den dyreste handel mellem to engelske klubber nogensinde, 30-årige Kane med kontraktudløb om et år, ryger for 120 millioner euro(medregnet bonus), Declan Rice med 1 år tilbage af kontrakten røg for 105 millioner euro, og nu skulle Manchester City angiveligt stå klar med +100 millioner euro for West Hams Lucas Paquetá efter lige at have brugt +90 millioner euro for Gvardiol…

En noget overraskende transfer(sum) er dermed under opsejling hos Manchester City, som skal have lukket et par huller efter at have sagt farvel til Gündogan og Mahrez. Der er stadig tre uger tilbage af sommerens transfervindue, og der skal nok komme endnu mere gang i den med de summer som bliver kastet rundt i disse dage. West Ham og Tottenham har i hvert fald fået et par voldsomme pengeindsprøjtninger, og det kan Brighton nok også snart se frem til i nær fremtid.

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

spx logo

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen! 📩

Skriv et svar