18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Odds på hvor Christian Eriksen fortsætter karrieren

Spekulationerne har været mange siden Christian Eriksen faldt om i Parken den 12. juni sidste år i Danmarks åbningskamp mod Finland ved EM. Ville den danske 10’er fortsætte på topplan eller stoppe karrieren? I så fald, hvor? Vi har kigget nærmere på, hvor bookmakerne forventer at den danske troldmand fortsætter karrieren og giver dig fem mulige destinationer.

Opdatering: Christian Eriksen endte i Brentford – men hvor spiller han i 2022/2023? Se dugfriske Christian Eriksen odds.

Foto: Bildbyrån
Christian Eriksen fejrer hans scoring i Milano-derbyet. Foto: Bildbyrån

*Reklamelink

Der gik et sus gennem både de danske, men også de internationale fodboldhjerter, da Christian Eriksen faldt om ved sommerens EM-slutrunden. Først og fremmest var der selvfølgelig mere end fodbold på spil, men da Christian Eriksen blev erklæret stabil begyndte spekulationerne om den danske 10’er ville komme tilbage på fodboldbanen. Hvis det skulle gå så vel, stod det dog hurtigt klart, at Inter ikke ville forblive Eriksens arbejdsgiver. I Italien er det ikke tilladt at spille med en pacemaker, som Eriksen har fået indopereret. I midten af december blev Eriksen også løsrevet fra sin kontrakt i Milano-klubben. Men om han ville fortsætte med at snøre fodboldstøvler var stadig uvist.

“Mit mål er, at jeg skal til VM i Qatar. Jeg skal med.”

Christian Eriksen


For nylig er Christian Eriksen dog stået frem for første gang siden sommeren. I et interview med Danmarks Radios Andreas Kraul åbnede Christian Eriksen for første gang op omkring, at han ønsker at spille fodbold igen. Og at han ønsker at komme tilbage på det danske landshold, med VM i Qatar som den helt store drøm. Så nu er spørgsmålet bare, hvor fortsætter Christian Eriksen sin karriere på klubplan?

Opbakningen til Christian Eriksen har været enorm det sidste halve år. Foto: Bildbyrån

Hvor fortsætter Christian Eriksen sin karrieren?

Se oddsene her:

Christian Eriksens næste klubBookmakerOdds
Brentford1,20
Tottenham3,50
Crystal Palace4,50
Ajax Amsterdam8,00
Newcastle12,00
West Ham15,00
Aston Villa20,00
Borussia Dortmund20,00
Dortmund20,00
FC Barcelona20,00
Southampton20,00
AS Monaco25,00
FC København25,00
Leicester25,00
PSV25,00
RB Leipzig25,00

*Links i ovenstående tabel er reklamelinks – Odds senest opdateret den 20. januar 2022 kl. 10:28.

Odds på Christian Eriksens næste klub kan vælges ved at gå til bet25*, ‘Fodbold’, ‘Speciale’, ‘Transfer’ og derefter find ‘Christian Eriksens næste klub.


Christian Eriksen i aktion for Ajax i en ligakamp mod Feyenoord i 2013. Foto: Bildbyrån

Fem mulige destinationer

Ajax Amsterdam

Ajax Amsterdam er bookmakerne favorit til at blive Christian Eriksens kommende klub og det ligner også det mest oplagte valg. Den hollandske hovedstadsklub har tidligere haft Christian Eriksen i folden fra han var 16-21 år, og det var i Ajax Amsterdam at Christian Eriksen fik sit store gennembrud. Ajax har en god blanding af rutinerede spillere og talentfuld stjerner i svøb. Sidst Christian Eriksen var i klubben var han en af de sidstnævnte, men nu ville han kunne være “en af de voksne”. Christian Eriksen kender til klubben og til Amsterdam som by, hvilket kan give noget tryghed til både Christian selv, men også han familie. Derudover spiller Daley Blind, som også har fået indopereret en ICD, hvorfor Ajax måske ikke bekymre sig så meget om at hente ham, som andre klubber måske vil gøre.

Tottenham

Den næststørste mulighed, i følge bookmakerne, er også en af Eriksens eksklubber, nemlig Tottenham. Ligesom tilfældet er med Amsterdam, så taler trygheden for Christian Eriksen og hans familie for et skifte til det nordlige London. Christian Eriksen havde syv gode år i den engelske hovedstad, hvor han var en af klubbens største profiler i en årrække. I mellemtiden er der dog sket en del hos Spurs, hvor der bl.a. har været en del trænere forbi. Pudsigt nok, så er det nu Antonio Conte, som faktisk hentede Eriksen til Inter i sin tid, som nu står med ansvaret i Tottenham. Christian Eriksen havde en svær start under Conte i Inter, men fik stille og roligt overbevist sit talent for den karismatiske italiener. Spørgsmålet er dog, om Contes intense spilletid er tiltalende for Eriksen på nuværende tidspunkt?

Brentford

Over halvdelen af de 20 Premier League-klubber er på listen over Christian Eriksens mulige næste klub. En af dem er danskerkolonien Brentford. I Brentford ville Christian Eriksen kunne få en fremtrædende rolle på midtbanen sammen med Mathias Jensen og Christian Nørgaard. Her ville Christian Eriksen kunne spille uden så stort pres, som tilfældet er i andre Premier League-klubber. Godt nok har Brentford leveret en god første sæson i Premier League, men forventningerne er ikke så store, som i eksempelvis Tottenham, Everton og West Ham, som også er på listen. Ligesom med Tottenham, er der mulighed for at Christian Eriksen og hans familie kan flytte tilbage til London, som de kender rigtig godt, efter at have boet der fra 2013 til 2020.

FC Barcelona

En af de mere eksotiske klubber på listen er FC Barcelona. Den catalanske storklub er i gang med den helt store genopbygning med den tidligere spanske midtbanedirigent Xavi ved roret. Godt nok satser FC Barcelona primært på deres egne La Masia-talenter, men mon ikke det også kræver lidt ældre spillere at genopbygge holdet. Med heftige rygter om at Coutinho er fortid i klubben, er der måske mulighed for at Christian Eriksen kan komme ind i en rolle, hvor kan både kan bruge sin erfaring og sin kloge fodboldhjerne. Derudover er der garanti for bedre vejrforhold end eksempelvis i London, hvis Christian Eriksen og hans familie ønsker det. Der er samtidig rygter om at Andreas ‘AC’ Christensen slutter sig til klubben fra sommer, og hvis Martin Braithwaite bliver hængende, er der måske en lille danskersamling på vej i det catalanske?

OB

Tidligere har der været heftige rygter om et retur til den danske andedam, eller skulle man kalde det Ådalen i denne anledning. Efter at Christian Eriksen blev spottet på OB’s træningsanlæg tog rygterne til, men siden har italienske La Gazzetta dello Sport afvist, at den danske 10’er skulle være klar til at vende snuden hjemad til Danmark. Skulle Christian Eriksen, hans kæreste Sabrina Kvist Jensen og deres to børn dog alligevel være klar til en retur til Danmark, så har de i hvertfald en stor villa i Odense, og mon ikke Øens hold ville strække sig langt for at sikre sig en af deres egne helte? Det virker usandsynligt, men det kunne alligevel være sjovt at se Christian Eriksen i den danske Superliga, hvis ikke nu, så måske om et par år.


Læs også hvad den italienske transferguru Gianluca Di Marzio spår om Eriksens fremtid

5 Kommentarer

Skriv et svar

  1. Rasmus G

    Ja, der er sket ting og sager de sidste par dage! For to dage siden meldte The Athletic ud, at Brentford har tilbudt Christian Eriksen en kontrakt – Ud fra hvordan oddset har rykket sig, kunne det godt tyde på, at nogle mener kontrakten næsten er underskrevet.

    Det er generelt ikke synderligt mange penge, der falder på denne type markeder. Likviditeten er lav og derfor kan bookmakere heller ikke justere efter det, som vi kalder “kloge” penge. Vi ser nok i snarere grad markedet reagere på, hvad medier og andre troværdige kilder melder ud.

    En sammenligning på hvordan dette marked hurtigt kan rykke sig er, et spil på hvem den næste Everton træner skulle blive. For et par dage siden stod Roberto Martinez i odds 1,75 og nu er han oppe over 10,00.

    Men der er rigtig mange ting omkring Brentford, der giver mening. For det første at Christian Eriksen har udtalt, at han vil spille VM i Qatar 2022, og det for formentlig ikke en bænkplads han tænker. Det kræver at han kommer ind på et kompetitivt miljø igen, hvor han bliver udfordret som spiller. Derudover så ved han også at Thomas Frank og Kasper Hjulmand har kontakt på et personligt plan, og det kan naturligvis give en lille fordel, at landstræneren har så god en linje til klubtræneren.

    Eriksen og hans familie kender også allerede området, og efter den periode Eriksen har været igennem, så kræver det en vis tryghed at komme tilbage – Det får han i Premier League.

  2. henrikdam

    Wow, odds på Brentford er nu nede i 1.20 hos Bet25. Rygter har også peget i den retning – men kunne tyde på at folk også spiller på det i høj grad?

  3. BettingGuru

    God pointe med Ajax løn system, Rasmus.

    Jeg kan godt være fristet af både Tottenham og Barcelona til odds 20,00.

    Tottenham giver næsten sig selv. Eriksen’s tidligere klub og nu med Conte som træner, der også hentede ham til Inter.

    Barcelona har rigtig mange yngre spillere og mangler et par omkring de 30. Han ville formentlig være fast mand for dem og kan spille alle tre pladser igennem midten (Pirlo rollen til sidste for Inter). Eftersom der ikke skal betales en transfer fee er netop Barcelona formentlig ekstra interesseret. De er stadig en storklub og ikke den værste at tage 2-3 i for en 29 årige Eriksen.

  4. Rasmus G

    Ajax vil i mine øjne være det bedste fit for Eriksen både ift. VM, niveau og tryghedsparameteret. Da Erik ten Hag blev spurgt til Eriksen tilbage i november lød meldingen “Vi har ikke brug for ham”.

    Med de stærke rygter om Ten Hag til Manchester United, kunne man også forestille sig, at han ikke har super meget indflydelse på, hvem der er en del af næste års strategi.

    Marc Overmars (sportsdirektør) udtalte dog også i november, at man ikke har kigget på Eriksen. Det var dog før at han blev løsrevet fra sin kontakt i Inter.

    Ajax kører med lønloft, så den eneste måde Eriksen ville kunne få en nogenlunde vanlig løn på er gennem bonusser, ligesom man gjorde med Tadic i sin tid, der dog fik væsentligt mindre i Southampton, end hvad Eriksen gjorde i Inter. Man kunne dog forestille sig, at Eriksen blot tænker på fodbolden nu og har “tjent sit” til at kunne tage en tørn i Ajax for “små penge”.

  5. Skomageren

    God artikel!

    Jeg har spillet på både Ajax og Tottenham. Han kender begge klubber indgående og mon ikke begge står klar med åbne arme.

    Den tryghed det giver passer nok Eriksen godt 🙂