18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Nordmakedonien – odds på nordmakedonernes EM

Nordmakedonien er på papiret det svageste hold ved sommerens EM, men choksejren over Tyskland i marts viser at nordmakedonerne kan være farlige. Kan de overraske i Gruppe C mod Holland, Østrig og Ukraine? Du finder odds, trup og kampe til Nordmakedoniens EM på denne side.

Odds på Nordmakedonien

Nordmakedonien vinder EM: 501,00 – SPIL HER >>*

Nordmakedonien vinder gruppe C: 41,00 – SPIL HER >>*

Her følger oddsene for Nordmakedoniens tre gruppekampe:

13. juni 2021
18:00 Østrig – Nordmakedonien (Bukarest): 1,55 – 4,00 – 6,75*
17. juni 2021
15:00 Ukraine – Nordmakedonien (Bukarest): 1,65 – 3,60 – 5,80*
21. juni 2021
18:00 Nordmakedonien – Holland (Amsterdam): 15,00 – 5,40 – 1,25*

Nordmakedonien spås en bundplacering i Gruppe C af bookmakerne og ventes at lægge ud med et nederlag mod Østrig. Kan man slå Tyskland, kan man vel slå alle, men EM ligner en stor mundfuld for den lille nation.

Odds ændrer sig løbende. Sidst opdateret d. 1. juni kl. 15:00 (kampodds), d. 1. juni kl. 15:00 (gruppevinder) og d. 1. juni kl. 15:00 (vinder + topscorer).

Nordmakedoniens trup og startopstilling

Trup (26 mand):

Målmænd: Stole Dimitrievski (Rayo Vallecano), Damjan Siskovski (Doxa Katokopia), Riste Jankov (Rabotnicki)

Forsvarsspillere: Stefan Ristovski (Dinamo Zagreb), Visar Musliu (Fehérvár), Egzon Bejtulai (Shkëndija), Kire Ristevski (Újpest), Gjoko Zajkov (Charleroi), Darko Velkovski (Rijeka), Ezdzan Alioski (Leeds)

Midtbanefolk: Arijan Ademi (Dinamo Zagreb), Enis Bardhi (Levante), Stefan Spirovski (AEK Larnaca), Boban Nikolov (Lecce), Tihomir Kostadinov (Ružomberok), Ferhan Hasani (Partizani), Eljif Elmas (Napoli), Daniel Avramovski (Kayserispor), Darko Curlinov (Stuttgart), Marjan Radeski (Akademija Pandev)

Angribere: Goran Pandev (Genoa), Aleksandar Trajkovski (Mallorca), Ivan Trickovski (AEK Larnaca), Vlatko Stojanovski (Chambly), Krste Velkovski (Sarajevo), Milan Ristovski (Spartak Trnava)

Forventet opstilling i 3. kamp, mod Holland: 5-3-2/3-5-2: Dimitrievski – Nikolov/S. Ristovski, S. Ristovski/Ristevski/Bejtulai, Velkoski, Musliu, Alioski – Bardhi, Ademi, Elmas – Trajkovski, Pandev

(Opdatering: Opstilling i 3. kamp, mod Holland: 4-2-3-1: Dimitrievski – S. Ristovski, Velkoski, Musliu, Alioski – Ademi, Bardhi – Trichovski, Elmas, Trajkovski – Pandev

Forventet opstilling i 2. kamp, mod Ukraine: 5-3-2: Dimitrievski – Nikolov, S. Ristovski, Velkoski, Musliu, Alioski – Bardhi, Ademi, Elmas – Trajkovski, Pandev

(Opdatering: Opstilling i 2. kamp, mod Ukraine: 3-4-1-2: Dimitrievski – S. Ristovski, Velkoski, Musliu – Nikolov, Ademi, Spiroski, Alioski – Bardhi – Pandev, Elmas

Forventet opstilling i 1. kamp, mod Østrig: Dimitrievski – S. Ristovski, Musliu, Bejtulai/Velkoski, Ristevski, Alioski – Bardhi, Nikolov, Elmas – Trajkovski, Pandev

(Opdatering: Opstilling i 1. kamp, mod Østrig: 5-3-2: Dimitrievski – Nikolov, S. Ristovski, Velkoski, Musliu, Alioski – Bardhi, Ademi, Elmas – Pandev, Trajkovski)

Formation: 5-3-2 (evt 4-2-3-1)

Træner: Igor Angelovski (2015)

Nøglespillere: Alioski, Elmas, Pandev

Stjerneskud: Elmas, Churlinov

Straffeskytte: Alioski

Frisparksskytte: Alioski, Bardhi

Skade/tvivl: Bardhi

Misser EM: Nestorovski

Nordmakedoniens EM chancer: Prügelknabe eller favoritdræber?

Et lille land der har tilsneget sig sin allerførste slutrunde-billet via Nations League-kattelemmen (kiksede ellers EM-kvalgruppespillet inkl to nederlag mod Østrig). Umiddelbart det svageste hold ved EM. Men med VM-kvalsejren over Tyskland har Nordmakedonien pludselig forvandlet sig fra åbenlys prügelknabe til potentiel favoritdræber. Fraset den gamle målræv Pandev og enkelte andre gode navne, er truppen dog ret tynd, og en gruppe-fjerdeplads er det sandsynligste.

Holdanalyse for Makedonien

Hvis man spiller længe nok, kan man opleve fantastiske ting. Det gælder således den gamle målræv Goran Pandev der i 2010 vandt Champions League med Inter. Siden 2001 har han også gjort hvad han kunne for det makedonske landshold, i snart 120 landskampe, men i mange år til ingen nytte: Nul slutrunder for Nordmakedonien. Vel, sådan er det ikke længere. Balkan-nationen skal til EM. Og 37-årige (38 i juli) Pandev skal med!

Det var dog ikke sket uden Nations League…

Nem vej til EM

Kvalifikationen til VM-2018 gik som vanligt for nordmakedonerne: Næstsidst med kun Liechtenstein bag sig. (Det blev dog i 2017 til 1-1 i Italien). Men i efteråret 2018 vandt Nordmakedonien sin Nations League-gruppe. Billig baggrund: I liga D (den svageste række) og i pulje med Armenien samt miniputterne Gibraltar og Liechtenstein. Men humlen er at gruppegevinsten, ifølge de nye UEFA-kvalifikationsregler, gav en billet til EM-kvalifikationens playoff. Medmindre nordmakedonerne altså selv sørgede for at kvalificere sig via EM-kvalens gruppespil, men det gjorde de ikke – de blev nr tre efter Polen og Østrig (to nederlag mod østrigerne).

I playoff vandt Makedonien i semifinalen 2-1 hjemme over Kosova og i finalen 0-1 ude mod Georgien. Med andre ord nok den nemmeste vej til EM af sommerens 24 slutrundedeltagere… Men hvis man af dén grund undervurderer nordmakedonerne, risikerer man samme skæbne som Tyskland.  

Efter en andenplads i efterårets NL-gruppespil (i Liga C), efter Armenien, foran Georgien og Estland, åbnede Nordmakedonien i marts i år kvalifikationen til VM-2022 med umarkante resultater: 3-2-tab i Rumænien samt 5-0 hjemme over Liechtenstein (der snart må være træt af at tabe til nordmakedonerne), men så indtraf sensationen: 1-2-sejr i Duisburg mod selveste Tyskland! Og synderligt uretfærdigt var det faktisk ikke.

Tyskerne havde naturligvis bolden klart mest og havde også flest afslutninger, men Makedonien havde lige så mange inden for målrammen. De stod godt og gjorde det svært for tyskerne at komme til farlige afslutninger. Det skal med at Werner sparkede en kæmpe chance ved siden af mål, men på den anden side burde Makedonien have fået straffe da Can gjorde sig meget bred og ramte bolden med armen.

Den nordmakedonske landstræner Angelovski kan vælge en 4-2-3-1-formation, men ved EM gør han nok som mod Tyskland og bruger 5-3-2.

Træningskampe før EM:
1/6 mod Slovenien: 1-1.
4/6 mod Kazakhstan: 4-0 (K-rødt i 45. ved 1-0).

EM-kampe:
13/6 mod Østrig: 1-3-tab. Kompakt defensiv og friske kontraer, men grumme forsvarsfejl (og træthed til sidst) kostede point. Skal også med at udligning til 1-1 efter tidlig østrigsk føring var super-heldig; to store østrigske fejl.

17/6 mod Ukraine: 1-2-tab.

21/6 hos Holland: 3-0-tab.

En del med liden klubspilletid

Det ene mål mod Tyskland blev sat ind af gode, gamle Pandev. Mål nr 37 i 117 landskampe. Han kan også stadig i Serie A hvor han ikke er fast starter for Genoa, men typisk kommer på banen og såmænd også ind i mellem netter.

Pandev danner landsholds-angrebsduo med den 11 år yngre, men alligevel rutinerede, Alexander Trajkovski der trods reservestatus i Mallorca er målfarlig når han spiller for sit land; tre mål i marts-kampene. Afløser er normalt Nestorovski, endnu en klub-indskifter (Udinese) med mange landskampe under bæltet, men han blev korsbåndsskadet i apil og misser EM. Dermed rykker ligeledes erfarne Trichkovski (AEK Larnaca på Cypern) nok et trin opad i hierariket. Han missede marts-kampene pga en skade, men vendte tilbage i april.

Den 20-årige Stuttgart-indskifter Churlinov er spændende. Glimrende offensivtalent med rappe fødder. Han har stadig sin A-landsholdsdebut til gode, men er med i EM-truppen. God idé. Giver den erfarne offensiv en saltvandsindsprøjtning af ungdommeligt gåpåmod.

Rutine og talent

Mens der er spandevis af rutine i angrebet, er der talent på midtbanen med den 25-årige frisparksspecialist Bardhi fra La Liga-klubben Levante, 26-årige Nikolov fra Lecce (er dog mest indskifter i Serie B-klubben) samt ikke mindst playmaker Elmas fra Napoli. Han er kun indskifter i Serie A-storklubben, men med blot 21 år har han tiden for sig. Han stod i øvrigt for mål nr 2 mod Tyskland i marts.

Opdatering: Bardhi missede begge træningskampe før EM pga coronavirus, men skulle være klar til slutrunden.

Midtbane- og kant-alternativerne er ældre og mere landsholdserfarne med hver cirka 40 kampe bag sig, men spiller i mindre klubber og ligaer: fx Spirovski og Hasani.

I truppens forsvarskontingent er de fleste også fra upåagtede østeuropæiske klubber (inkl midterforsvarer Velkoski der har problemer med at få spilletid i Rijeka), men der er et par undtagelser. Det mest markante navn er den kvikke venstre-wingback fra Leeds, 29-årige Alioski. Værd at bemærke er også den jævnaldrende højreback (alternativt midterforsvarer) Stefan Ristovski. Efter et par sæsoner som starter røg han ud i kulden i portugisiske Sporting sidste sommer og tilbragte et halvt år uden at spille for klubholdet. Han spillede dog fortsat for landsholdet, og i januar skiftede han til Dinamo Zagreb som i marts, med ham på højreback (og danske Rasmus Lauritsen i midterforsvaret), tævede Tottenham med 3-0.

Målmand er 27-årige Dimitrevski fra den spanske Segunda-klub Rayo Vallecano.

Historien om Nordmakedonien ved EM i fodbold

Dette er første EM-slutrunde for Nordmakedonien. Landet, der blev selvstændigt i 1991, var dog del af Jugoslavien der vandt sølv i 1960 og 1968 samt kom i semifinalen i 1976.