18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Portugal – Tjekkiet: Odds og optakt den 9. juni 2022

2 basser og en Mama Ronaldo med tårer løbende ned af kinderne af ren stolthed. Cristiano er stadig kongen. (Foto: Bildbyrån)

Det er de to tophold i Nations Leagues gruppe 2, der mødes i Lissabon torsdag aften. Både Portugal og Tjekkiet har spillet uafgjort med Spanien og slået Schweiz i de første runder. Portugiserne vandt hele 4:0 over Schweiz i seneste kamp på blandt andet to scoringer af Ronaldo, mens Tjekkiet førte to gange mod Spanien, der først fik udlignet i kampens overtid. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Portugal – Tjekkiet. Der er kampstart torsdag d. 9. juni 2022 kl. 20:45. Se kampen på TV2 Sport eller på TV2 Play. 

GÅ TIL

Skader og karantænerForventede startopstillingerOdds, 1-X-2, O/U, HCP
Odds-forslag fra SpilXpertenDetaljeret statistikExpected Goals – WyScout


Portugal – Tjekkiet: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Matej Jug, Slovenien
Stadion: José Alvalade, Lissabon, Portugal
Vejret:  22° og jævn vind


Optakt til Portugal – Tjekkiet: Skader, karantæner og startopstillinger

Der var formentlig et hørbart lettelsens suk og et dybt synk i beholdningen af portvin, da Portugal tilbage i marts sikrede VM-deltagelse via playoff-sejre over Tyrkiet og Nordmakedonien. Det var ganske smertefrit, og nu kan de se frem til en VM-slutrunde i Qatar, der sandsynligvis bliver den sidste med Cristiano Ronaldo.

‘Han er også ved at være gammel’, fristes man til at tænke, og det er jo sandt, men mod Schweiz hamrede han sine landsholdsmål nummer 116 og 117 ind. Han bliver ikke let at undvære for portugiserne. De har dog en bred vifte af enorme talenter på vej ind på den store scene, og som altid ser fremtiden lys ud, når man ser den gennem portugisiske fodboldbriller. De har været aldeles fremragende i Nations League, hvor de på tredje sæson er i League A, og de har kun tabt én enkelt kamp af de foreløbige 16, de har spillet. 

Helt så elegant spiller klaveret ikke hos tjekkerne, der måtte indlede Nations League-livet med to sæsoner i League B. Men nu er de altså med blandt de bedste, og de er kommet fornemt fra land med sejr over Schweiz og uafgjort mod Spanien, hvor de spanske favoritter var slemt på hælene og blot fik udlignet til allersidst til 2:2. 

Tjekkerne blev sendt ud af VM-playoff via et nederlag til Sverige, så dermed er det stadig kun lykkes én gang i syv forsøg for Tjekkiet som selvstændig nation at komme med til VM. De var med helt tilbage i 2006. Til gengæld er de fast inventar ved EM-slutrunden, hvor de har været med hver gang siden 1996.

Portugal:

  • Ruben Dias (Forsvar, Fast) – Skadet

Tjekkiet:

  • Tomas Holes (Forsvar, Fast) – Skadet
  • Tomas Kalas (Forsvar, Fast/Reserve) – Skadet
  • Lukas Masopust (Midtbane, Fast/Reserve) – Skadet
  • Antonin Barak (Midtbane, Fast/Reserve) – Skadet
  • Patrik Schick (Angreb, Fast) – Skadet
  • Matej Vydra (Angreb, Fast/Reserve) – Skadet

Portugal forventet startopstilling: Patrício; Cancelo, Duarte, Danilo, Guerreiro; Otavio, Carvalho, Neves; Ronaldo, Jota, Fernandes.

Tjekkiet forventet startopstilling: Vaclík; Zima, Brabec, Mateju; Coufal, Kral, Souček, Havel; Pesek, Kuchta, Hlozek.


Odds på Portugal – Tjekkiet

Oddsene peger på værterne som kampens favoritter. 


Odds-forslag: Portugal kommer buldrende igen

Der bliver skiftet flittigt ud i opstillingerne hos de fleste mandskaber. Fire kampe på meget kort tid er hård kost efter en lang sæson, så trænerne skal dosere og passe på deres spillere og resurser med klog og varsom hånd. Det burde umiddelbart være en fordel for Portugal, der har en bredere trup og flere at skifte med på højeste niveau. Omvendt er tjekkernes styrke jo snarere deres homogenitet end deres individuelle styrker, så måske bliver det ikke så tydeligt, når de skifter. 

Uanset ligner det endnu en kamp, hvor Portugal vil tage teten á la kampen mod Schweiz, hvor alpelandet reelt var chanceløse gennem det meste af kampen. Når først portugiserne får spillet til at hænge sammen, har de både stærk defensiv, flittige arbejdsmænd, kreative playmakere og skarpe målskytter, og rammer de dagen, er de en enorm mundfuld for de fleste i hele verden. 

Der bliver længere mellem de portugisiske udfald, og det er svært at se andre resultater her end hjemmesejr. Tjekkerne har gjort det bravt i deres to første kampe, men det har trods alt også begge været hjemmekampe. Nu står det over for først denne og så et møde med Spanien på udebane. Det kan blive et sandhedens øjeblik for dem, og anbefalingen er overbevist om, at Portugal løber med sejren. De har spillet tre betydende hjemmekampe i 2022. Og de er alle tre vundet med mindst to overskydende mål. Det gør de også her. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Nordicbet
2,25
Portugal -1,5
Gå til Nordicbet *


Portugal – Tjekkiet: Statistik, topscorer og H2H

  • Portugal endte skuffende som nummer 2 i deres kvalifikationspulje til VM, hvor de fik 17 point i 8 kampe. 

  • Portugals statistik blev 5-2-1 og 17:6.

  • De måtte omkring playoffkampe for at sikre VM-billetterne, og her slog de først Tyrkiet og derefter Nordmakedonien. 

  • Tjekkiet blev nummer 3 i deres kvalifikationsgruppe til VM, hvor de hentede 14 point i 8 runder. 

  • Tjekkiets statistik lød på 4-2-2 og 14:9.

  • De var med i VM-playoff i marts, hvor de tabte 1:0 til Sverige og altså ingen VM til tjekkerne senere på året. 

  • Portugals flittigste målskytte blev endnu engang Cristiano Ronaldo, der scorede 6 gange.

  • Tomas Soucek scorede 3 gange for Tjekkiet i kvalifikationsgruppen til VM, og dermed blev han holdets flittigste målskytte.


Expected Goals: Portugal – Tjekkiet – de seneste tre kampe

PortugalResultatxGTjekkietResultatxG
Portugal – Schweiz(4-0) 3,92 – 0,22Tjekkiet – Spanien (2-2) 0,76 – 1,60 
Spanien – Portugal(1-1) 1,18 – 0,94 Tjekkiet – Schweiz (2-1)  1,00 – 1,53
Portugal – Nordmakedonien (2-0) 1,70 – 0,10Wales – Tjekkiet (1-1) 0,85 – 1,08
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Hvornår spilles Portugal – Tjekkiet?

Portugal – Tjekkiet spilles torsdag den 9. juni 2022 klokken 20:45.

Hvor spilles Portugal – Tjekkiet?

Portugal – Tjekkiet spilles på José Alvalade i Lissabon i Portugal.

Skriv første kommentar

Skriv et svar