18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

England – Italien: Odds og optakt den 11. juni 2022

Romas Pellegrini har fået chancen fra start i de to første Nations League-kampe, og har kvitteret med kasser i begge kampe. (Foto: Bildbyrån)
Romas Pellegrini har fået chancen fra start i de to første Nations League-kampe, og har kvitteret med kasser i begge kampe. (Foto: Bildbyrån)

Der er en fed kamp i vente lørdag aften, når de to EM-finalister, England og Italien krydser klinger igen. Italien topper Nations League Gruppe 3 efter sejr over Ungarn og X mod Tyskland. England har mødt de samme to hold, men er kun sluppet afsted med 1 point. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til England – Italien. Der er kampstart lørdag d. 11. juni 2022 kl. 20:45. Se kampen på TV2 Sport X eller TV2 Play. 

GÅ TIL

Skader og karantænerForventede startopstillingerOdds, 1-X-2, O/U, HCP
Odds-forslag fra SpilXpertenDetaljeret statistikExpected Goals – WyScout
Spil for 1.000 kr. og få 1.000 kr.

Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen.


England – Italien: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Szymon Marciniak
Stadion: Molineux Stadium, Wolverhampton
Vejret: 15° og svag vind


Optakt til England – Italien: Skader, karantæner og startopstillinger

‘Dødens gruppe’ i Nations League indeholder kæmpe fodboldnationer i England, Italien og Tyskland, samt miniputterne fra Ungarn. Efter to spillerunder har de italienske europamestre lagt sig i spids med sejr over Ungarn og X mod Tyskland. England har været i aktion mod de samme to hold, dog på udebane, og er kun sluppet afsted med 1 point efter en 1-1’er mod Tyskland og et uventet 1-0 nederlag til Ungarn. Lørdag aften er der endnu engang en seværdig kamp i vente fra Gruppe 3, når EM-finalisterne, England og Italien, møder hinanden for første gang siden finalen sidste sommer. Ved den lejlighed trak italienerne det længste strå i straffesparkskonkurrencen, så der er revanche til gode for The Three Lions. Der bliver dog ikke særlig meget tryk på lægterne lørdag aften, da der grundet tilskueruroligheder med engelske fans ved EM sidste sommer, kun er tilladt adgang for et fåtal af fans på 14 år og derunder.

England er ikke kommet særlig godt ud af starthullerne her i Nations League, som godt nok har budt på to udekampe, men ikke desto mindre har præstationerne ikke været særligt prangende. Første kamp bød på et skuffende og uventet nederlag til Ungarn i en kamp, hvor England på trods af en overvægt i boldbesiddelse ikke formået at blive virkelig farlige. Der var godt tempo på seneste kamp mod Tyskland, hvor England fik reddet 1 point hjem på en sen og omdiskuteret straffesparksscoring af Harry Kane. Det kørte heller ikke ligefrem på skinner i den kamp, og tyskerne var tydeligvis skuffede over ikke at komme afsted med alle 3 point.

Der skal nye boller på suppen for Italien efter de for anden gang i træk ikke formåede at spille sig til VM. Derfor har træner Roberto Mancini også rystet posen her i de to første Nations League-kampe, hvor der blevet plads til en del spillere uden den helt store landsholdserfaring. Tonali, Fratessi, Scamacca, Raspadori, Pellegrini og Gnonto har blandt andre fundet vej til startopstillingen, og flere af dem har været et frisk pust til et italiensk landshold, som har set pænt tørre ud siden EM-triumfen sidste sommer. Det er svært at forestille sig, at Italien inden for den nærmeste fremtid skal finde samme niveau frem som til EM, men i det mindste er der fremtid i de spillere, som får chancen i disse Nations League-kampe. Tirsdagens sejr lunede gevaldigt hos gli azzurri, selvom det var hjemme mod upåagtede Ungarn.

England:

  • Kalvin Phillips (Midtbane, Fast/Reserve) – Skadet
  • Fikayo Tomori (Forsvar, Reserve) – Skadet
  • Trent Alexander-Arnold (Back, Fast/Reserve) – Ferie

Italien:

  • Marco Verratti (Midtbane, Fast) – Skadet
  • Federico Chiesa (Kant, Fast) – Skadet
  • Ciro Immobile (Angreb, Fast) – Skadet
  • Domenico Berardi (Kant, Fast) – Skadet
  • Leonardo Bonucci (Forsvar, Fast) – Ferie

England forventet startopstilling: Ramsdale; James, Stones, Guehi, Trippier; Rice, Bellingham; Bowen, Mount, Grealish; Kane

Italien forventet startopstilling: Donnarumma; Di Lorenzo, Bastoni, Mancini, Spinazzola; Locatelli, Tonali, Barella; Politano, Scamacca, Pellegrini


Odds på England – Italien

Bookmakerne har England som favoritter i denne duel.


Odds-forslag: Stillingskrig for tredje gang i Gruppe 3

Lørdag aften står den på en gentagelse af sidste sommers EM-finale, når England og Italien tørner sammen igen, denne gang i den liiidt mindre spændende Nations League. England er kommet skidt ud af starthullerne med 1 point i to kampe, mens Italien kan være fint tilfredse med deres 4 point, som må lune lidt ovenpå en sløj periode.

Det har været en lang sæson med en hulens masse kampe på klubplan, og Englands seneste præstationer har også båret præg af en vis træthed. De mange prominente Premier League-stjerner har ikke formået at klikke mod hverken Ungarn eller Tyskland, hvor den eneste scoring kom på straffespark i seneste kamp mod Tyskland et par minutter i lukketid. Hvis nu denne kamp blev spillet på et propfyldt engelsk stadion kunne man forestille sig, at England ville få et par procenter mere at leve af, men på et tomt Molineux kunne motivationen og energien igen komme til at mangle.

De to hidtidige storopgør i denne gruppe, Italien-Tyskland og Tyskland-England, er begge endt 1-1, og det er ikke svært at forestille sig endnu en tæt og målfattig affære her. Italien er ikke så gode som de har været, men England virker altså lidt møre, så anbefalingen lyder på endnu et X i Gruppe 3.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Marathonbet
3,72
Uafgjort
Gå til marathonbet *


England – Italien: Statistik, topscorer og H2H

  • England er kommet skidt fra start i Nations League med 1 point for to kampe. Først blev det til et 1-0 nederlag til Ungarn og senest 1-1 mod Tyskland.

  • Italien fik også 1-1 mod Tyskland, men lykkedes til gengæld med at slå Ungarn, og derfor topper de forsvarende europamestre denne gruppe.

  • Englands topscorer Harry Kane var endnu engang på pletten for landsholdet senest, da han sparkede et straffespark i kassen til 1-1 mod Tyskland.

  • Italien er ved at bygge et nyt hold op, og en af dem, som har fået chancen er Lorenzo Pellegrini, som har kvitteret med to mål i de to seneste kampe.

  • Seneste indbyrdes opgør var i EM-finalen sidste sommer, hvor Italien trak det længste strå i straffesparkskonkurrencen.


Expected Goals: England vs. Italien – de seneste tre kampe

EnglandResultatxGItalienResultatxG
Tyskland – England(1-1)0,83 – 1,57Italien – Ungarn(2-1) 1,62 – 1,07 
Ungarn – England(1-0) 1,97 – 1,43 Italien – Tyskland(1-1)0,75 – 1,46
England – Elfenbenskysten(3-0) 2,28 – 0,27Italien – Argentina(0-3)0,68 – 2,1
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Hvornår spilles England – Italien?

England – Italien spilles den 11. juni 2022 klokken 20.45

Hvor spilles England – Italien?

England – Italien spilles på Molineux Stadium i Wolverhampton

Skriv et svar