Danmark og Norge åbner Nations League med Oslo-duel
Danmark er draget til Norge for at spille første kamp i Nations Leagues A-lag i gruppe 4. Vi mødte senest Norge for to år siden i en testkamp i Brøndby, og dengang blev det dansk sejr med 3:1. Danmark har ikke tabt til Norge siden 1998, men det er de norske VM-kvartfinalister med verdensstjernerne Haaland og Ødegaard, der er favoritter torsdag aften. Norge – Danmark går i gang kl. 20:45 torsdag d. 24. september 2026, og du kan se kampen på TV2 eller på TV2 Play.

Norge – Danmark: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Tobias Stieler
Stadion: Ullevaal Stadion, Oslo, Norge
Vejret: 14° og svag vind
Optakt til Norge – Danmark
Med det nye rappe format og den udvidede landskampspause kan meget i Nations League såmænd allerede være afgjort, når spillerne vender tilbage til klubberne i begyndelsen af oktober.
For vi afvikler fire runder på 10 dage, og for Danmark betyder det først og fremmest, at de to kampe mod Wales er overstået efter denne samling.
Skal vi ikke drømme om at drille Norge og vælte Portugal? Jo da, men i første omgang må det vigtigste være at sikre overlevelse i A-laget, og det gør vi formentlig lettest ved at slå Wales, når vi møder dem.
Træner Brian Riemer har for alvor leget Banko-Brian og rystet posen i forhold til den danske trup, hvor der er tre potentielle debutanter i Victor Bak, Thomas Jørgensen og Mads Bidstrup.
Norge
Norge havde en fremragende sommer ved det nordamerikanske VM, hvor vores fætre i nord spillede sig i kvartfinalen med sejre mod Elfenbenskysten og Brasilien i de to første knockoutkampe, før de tabte til England efter forlængelse.
Norge er nye i A-laget, men de har vundet 16 af deres 22 landskampe i 2025 og 2026, og mon ikke de selv forventer, at de skal spille med om 1. pladsen i denne gruppe, hvor de to øvrige hold er Portugal og Wales?
Da Norge var i B-laget i seneste Nations League, vandt de alle deres tre hjemmekampe med samlet 10:1, men de var trods alt kun 10 minutter fra at spille 1:1 mod Østrig på Ullevaal – og så tabte nordmændene i øvrigt med voldsomme 5:1 i det omvendte opgør i Linz.
Danmark
Det danske landshold missede tre matchbolde i VM-kvalifikationen. Mod Belarus, mod Skotland og til slut mod Tjekkiet. Tre chancer. Tre fiaskoer.
De to træningskampe før sommerferien mod Congo og Ukraine endte 0:0 og med dansk 2:1-sejr, men de gjorde ærlig talt ikke meget for at løfte den afdæmpede stemning, der præger dansk landsholdsfodbold netop nu.
Her kommer vi til kamp mod Norge, der sprudler af selvtillid og spillelyst efter deres flotteste VM-præstation nogensinde.
Danskerne må omvendt undvære deres bedste defensivspiller, Andreas Christensen, mens tre profiler fra hver kæde, Joachim Andersen, Morten Hjulmand og Gustav Isaksen, fik meget begrænset spilletid hos deres klubhold i weekenden.
Forventede startopstillinger Norge – Danmark
Benjamin Leander har givet sit bud på, hvordan Danmark bør stille op. Er du enig?
Norge – Danmark: Skader og karantæner
Hos Norge må træner Solbakken se bort fra Sørloth, der er skadet. Frederik Bjørkan holder tidsubestemt landsholdspause, så han har heller ikke været til rådighed.
Andreas Christensen blev skadet for Barcelona i weekenden, og han er dermed trukket ud af den danske trup, før han overhovedet mødte ind.
Tirsdag måtte også Alexander Bah og Kasper Dolberg trække sig fra landsholdet, og i stedet er Daramy og Gaaei hidkaldt.
Norge – Danmark: Indbyrdes kampe
Danmark har ikke tabt til Norge siden 1998, hvor holdene mødtes i en træningskamp.
Siden dengang er det blevet til seks indbyrdes kampe. Fire møder i EM-kvalen i 2002-2003 og 2011 er endt med to danske hjemmesejre og to gange remis på Ullevaal i Oslo.
De to sidste er træningskampe i Danmark i 2013 og 2024, og dem har danskerne begge vundet.
Odds på Norge – Danmark
Hos bookmakerne holder de Norge som favoritter i denne duel.
Odds-forslag: Svær dansk aften i Oslo, hvor jeg forventer mål, mål og flere mål
Der er meget mere end point på spil, når Danmark og Norge tørner sammen i Nations Leagues A-lag i gruppe 4.
For danskerne har i årtier – vel helt tilbage til EM 1984 og frem – følt sig bedre end nordmændene.
Selv da de havde Drillo som landstræner og nåede ottendedelsfinalerne ved VM 1998, så nåede danskerne jo kvartfinalen dengang.
Det er helt andre tider nu, og Drillos lange bolde er afløst af teknisk velfunderet og hurtigt pasningsspil centreret om verdensstjernerne Haaland og Ødegaard, og med resten af truppen på et ganske kapabelt niveau.
Det skal en dansk trup på afveje forsøge at afbøde, når det går løs i Oslo torsdag aften. Der er ikke mange succeshistorier i den danske trup, og dem, der er, er ikke just fra øverste hylde i europæisk fodbold.
Thomas Jørgensen i Toulouse, Albert Grønbæk i Hamborg og Mads Bidstrup i Lyon er vel i en form for medvind, men det er lidt vel meget at bede dem bære et dansk hold mod et formentlig meget sammentømret og afklaret norsk mandskab.
Norge har kun én gang i deres seneste 13 landskampe spillet til nul, så det må give danskerne et lille håb om, at der er muligheder i den norske defensiv.
Om det så rækker til dansk sejr …?
Buddet til kampen bliver i stedet, at vi får begge hold på tavlen og mindst tre scorede mål på Ullevaal.
*Reklamelink
|
1,98
Begge hold scorer OG Over 2,5 mål
|
Gå til Comeon * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Denne optakt leveres i samarbejde med Comeon.
Se Norge – Danmark i TV
Du kan se kampen mellem Norge og Danmark på TV2.
Norge – Danmark spilles kl. 20:45 torsdag den 24. september 2026.
Norge – Danmark spilles på Ullevaal Stadion i Oslo i Norge.








