18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Nations League 2024: Odds, kampdatoer og grupper

Vi dækker Nations League tæt på SpilXperten. På denne side finder du de bedste Nations League odds, et overblik over kampdatoerne i Nations League 2024, en gennemgang af Nations League Finals og info om Nations League i TV.

Nations League odds

Her finder du de bedste odds på Nations League 2024.

Hvem vinder Nations League?

Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.

Vinder Udbyder Odds
Spanien
Unibet
1.50
Kroatien
Unibet
2.60
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 18. mar. 10:05.

Optakter til Nations League 2024

Gå direkte til vores nyeste Nations League-optakter her:

Kampdatoer/spilletidspunkter i Nations League

Her får du det komplette overblik over kampdatoerne ved Nations League Finals.

Odds på Danmarks kommende kampe

Her finder du odds på Danmarks næste kamp i Nations League.

Nations League grupper

Her får du overblikket over alle grupperne i UEFA Nations League 2024.

Nations League – Grupperne i League A


Analyse: League A

De fire Final4-deltagere fra seneste Nations League er 1. seedede og i hver deres gruppe. Danmark er kommet i gruppe 1 med den seneste vinder Frankrig. Hvis Danmark holder niveauet fra EM sidste sommer, kan de spille med om gruppesejren, men Frankrig er altid bøvlede at spille mod. 

I gruppe 2 er Spanien forholdsvis klare favoritter, men de kan få det svært mod alle gruppens tre øvrige hold. Særligt den iberiske duel mod Portugal kan blive en farlig affære, mens både Schweiz og Tjekkiet har taktisk snilde, der gør dem farlige for enhver modstander. 

Gruppe 3 ligner en vaskeægte gyserpulje med Italien, Tyskland og England. Fjerde hold i dén gruppe er Ungarn, der må få flashback til EM sidste år, hvor deres indledende pulje bestod af Frankrig, Portugal og Tyskland. Det vil være en kæmpe overraskelse, hvis ikke Ungarn ender sidst i den gruppe. De tre øvrige hold vil alle være skuffede, hvis de ikke vinder gruppen. 

Belgien er store favoritter i gruppe 4, hvor de møder Holland. Polen og Wales. Sidstnævnte er oprykker, og de får hænderne fulde i denne gruppe. Rammer Holland deres topniveau, kan de byde de sprøde belgiske vafler trods, men det er stadig svært at se andre gruppevindere end Belgien her.  

De fire øverstseedede vil ofte være blandt favoritterne, men i den seneste turnering var det Portugal, England, Holland og Schweiz, der var førsteseedede, og ingen af dem vandt deres gruppe. Til gengæld måtte tre af de fire lande, der kom op fra league B finde sig i at tage turen ned igen. Eneste land, der formåede at bide sig fast i league A var Danmark.

Nations League – Grupperne i League B


Analyse: League B

De fire nedrykkere vil naturligt være oplagte bud på gruppevindere, men vi aner det ikke, for der var ingen nedrykkere fra league A i første udgave af Nations League. Så nu ser vi, hvordan det går med Sverige, Bosnien-Hercegovina, Ukraine og Island. 

Ukraine er jo lidt en ukendt størrelse, så længe landet er under angreb fra Rusland, så måske er det en mulighed for Skotland eller Irland til at kravle forbi, og man skal ikke underkende Armenien, der er rykket op to gange og gået fra league D til league B – de vil formentlig gerne endnu et trin højere op i hierarkiet. 

I gruppe 2 er Rusland allerede nedrykker til league C, så Island bør have gode muligheder for at sikre sig direkte oprykning tilbage til league A. De har dog tabt samtlige deres 10 Nations League-kampe indtil nu, og som vi ved selvsyn så i den netop overståede VM-kvalifikation, er Israel et stærkt mandskab, og de kan vel godt give islændingene problemer. Og måske øjner Albanien muligheden for at tage et skridt ind i ukendt land og lege med de helt store nationer. Vejen er kort med den russiske udelukkelse.

Til gengæld har Bosnien-Hercegovina i gruppe 3 fået et besynderligt sammensurium, hvor alle de tre øvrige hold kan spille en anelse over evne og løbe med gruppesejren. Uanset hvem der vinder fra denne gruppe 3, vil vedkommende være favorit til at ryge ned igen i den næste Nations League. Sverige bør være det klart stærkeste mandskab i gruppe 4, hvor noget ustabile Norge umiddelbart er nærmeste konkurrent, men hvor serberne har det med at stikke snuden frem, når man mindst venter det.

Nations League – Grupperne i League C


Analyse: League C

Tabellen lyver aldrig siger man. Men det må alligevel være et slag i ansigtet for Tyrkiet, at de nu befinder sig i league C i selskab med nationer som Færøerne, Kosovo og Gibraltar. 

I gruppe 1 har tyrkerne selskab af netop Færøerne, mens Luxembourg og Litauen også ligner overkommelige opgaver. Men igen: Tabellen lyver ikke! Og hvis vi kan bruge tyrkernes indsats både ved EM sidste sommer og i den afsluttede VM-kvalifikation som rettesnor, kan man vist rolige sige, at tyrkerne har et enormt højt niveau, men at deres bundniveau er tilsvarende lavt. Så meget afhænger af hvilket niveau, de rammer. 

Europamestrene fra 2004, Grækenland, ligger også og roder i league C, og de skal endda bokse med et naboopgør med Cypern. Grækerne bør dog være stærke nok til at vinde gruppen i formentlig ganske tæt duel med Nordirland. 

Så rykker vi østpå til gruppe 3, hvor slovakkerne er klare favoritter i selskab med Belarus, Aserbajdsjan og Kasakhstan. Det vil være en enorm skuffelse, hvis EM-deltagerne fra Slovakiet ikke er i stand til at vinde denne gruppe. 

Endnu en EM-deltager finder vi i league C, hvor Nordmakedonien skal forsøge at tumle Bulgarien, mens Georgien og Gibraltar formentlig kun får de point, de kan tage fra hinanden. Georgien var førsteseeded i seneste udgave, men de sluttede skuffende på en tredjeplads trods blot ét nederlag i de seks kampe. Der var uafgjorte på kryds og tværs med Estland, Armenien og Nordmakedonien. Esterne er nu røget i league D, for de tabte deres playout mod Cypern.

Nations League – Grupperne i League D


Analyse: League C

I league D er der ingen nedrykning, og det er vist meget godt, for mandskaberne her har så mange andre dårlige oplevelser med gruppestillinger i de øvrige store turneringer. 

Moldova og Estland er nedrykkerne fra league Cs playout, men de er sådan set ikke umiddelbart favoritter, når modstanderne hedder enten Malta eller Liechtenstein. I den allerførste Nations League i 2018 vandt Færøerne kun én af deres seks kampe. I den seneste version tabte de ingen og med tre sejre i seks kampe sluttede de øverst og skal nu prøve kræfter med league C. 

Fra den første Nations Leagues league D rykkede hele ni hold op til league C. Af dem er blot et hold – Moldova – tilbage i league D, mens Armenien endda tog elevatoren den anden vej ud af league C og i denne turnering skal bokse med league B. 

Man kan jo ellers godt frygte med formater – og forandringer i det hele taget – at alting bliver til det værre, men Nations League har vist sig at give et løft på alle ledder og kanter, så de stærke hold bliver stærkere af at blive matchet med hinanden, mens de traditionelt knap så stærke hold udvikler sig ved at møde hold, der spiller på nogenlunde samme niveau. UEFA får ofte.

Hvad er Nations League?

Nations League er UEFAs – og spillernes, landenes og tilskuernes – afløser for det, der ofte er blevet kaldt meningsløse testkampe. Med Nations League konkurrerer 55 nationer mod ligeværdige modstandere om op- og nedrykning, og der er endda mulighed for at træde ind i playoff til EM for holdene fra league B, C og D. 

I den øverste league A dyster de stærkeste nationer. De spiller primært om at vinde deres gruppe, så de kan komme med til Final4 og spille om turneringens vindertrofæ. Turneringsstrukturen betyder, at holdene konstant bliver matchet mod nationer på eget niveau, og det er med til at udvikle alle nationer fra top til bund. 

Den allerførste udgave af Nations League i 2018/2019 vandt Portugal via 1:0 i finalen mod Holland. Portugal havde hjemmebane i turneringen første Final4. Her begyndte Danmark i league B men sikrede oprykning med gruppesejr foran Wales og Irland. 

I 2020/2021 var det Frankrig, der vandt turneringen med de afsluttende kampe spillet i Italien. I finalen vandt franskmændene 2:1 mod Spanien. Danmark blev nummer 2 i league As gruppespil efter Belgien. Men foran England og Island. 

Turneringen i 2022/2023 kommer mod os i raketfart. Fire af de seks kampe i gruppespillene finder vi i de første 14 dage af juni 2022 med de sidste to kampe fastlagt i slutningen af september. Så er det allerede overstået, og Final4 kan spilles i juni 2023.

Fra UEFA har der været antydninger af, at turneringen i 2024-2025 kunne involvere de 10 sydamerikanske nationer også. En spændende udvidelse men vel også med lidt større rent rejsemæssige udfordringer end hidtil.

Nations League er en af de mest populære ligaer dækket af SpilXperten’s fodbold tips.


Kvalifikation, op- og nedrykning i UEFA Nations League

Strukturen er fire grupper med fire hold i hver i league A, B og C. De resterende hold dyster i to grupper i league D. Konceptet er ret simpelt. 

Hvis du vinder din gruppe i league B, C og D rykker du op. Slutter du sidst i din gruppe i league A, B og C rykker du ned. Dog spiller de fire hold på sidstepladsen i league C en playout, da der kun kommer to hold op fra league D. 

I league A spiller de 16 hold om at vinde en af de fire grupper, så de kommer med til Final4. Værtsnationen for Final4 vælges blandt de fire gruppevindere i league A.

Når gruppestillingen skal gøres op, gælder indbyrdes opgør før den samlede målscore. Og hvordan de enkelte lande placerer sig i de forskellige leagues har også indflydelse på deres seedning til EM-kvalifikationen. På den måde hænger det hele sammen. Det kan virke en anelse uoverskueligt og komplekst, men det giver til gengæld fin mening at benytte de trods alt sparsomme landskampsvinduer ambitiøst og med alvor. 

I 2018-2019 insisterede man på, at der var fire grupper i hver league, hvilket førte til grupper med kun tre hold, og det blev noget rod. Det er nu justeret, så der er fire hold i grupperne og fyldes op ‘oppefra’ league A, og så kan league D i bunden altså få et varieret udtryk med to grupper med tre og fire hold, som det for eksempel ser ud denne gang.

Nations League 2023 i tv

Samtlige Danmarks kampe ved Nations League kan overværes på TV2 og TV2 Play. TV2 Sport og TV2 Sport X inddrages også jævnligt som en del af Nations League sendeplanen, til visningen af andre kampe fra Nations League 2023.

Hvor vises Nations League 2023?

Nations League 2023 vises på TV2, TV2 Sport, TV2 Sport X og TV2 Play.

Hvornår spilles Nations League?

Den sidste fase af Nations League, Nations League Finals, spilles fra d. 14. juni til d. 18. juni 2023.