18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Michael Rundager: Tips til playoffs i MLS d. 25. – 27. november 2023

De resterende hold er kun to sejre fra en MLS Cup, som er sæsonens helt store omdrejningspunkt. Der er kun stærke eller formstærke hold tilbage, og det betyder fede kampe til dette års semifinaler, som er spækket med danskere.

IMAGO / Icon Sportswire

Orlando City SC – Columbs Crew 1 (2-1)

Lørdag d. 25. november kl. 23:30

Når semifinalerne starter, bliver det med den kamp jeg har de højeste forventninger til. Orlando kan uden tvivl ikke forvente at skulle spankulere videre til Conference finalen, med Columbus kommer på besøg. Det fortæller deres seneste møde ganske godt, da det opgør endte 4:3 og spillede 2:2 hos Crew tilbage i maj. Det lugter altså af mål i en sådan grad, at Facundo Torres bliver nødt til at tjekke ind i topform, hvis hjemmeholdet skal score mere end det mest målfarlige hold i 2023. Vi må antage at værterne vil være mest på bolden, og de skal forsøge at spille med stor tålmodighed, da Columbus har været ekstremt giftige på omstillinger så snart vi rammer playoffs. 

Columbus scorede fire af deres otte mål mod Atalanta på omstillinger, og der hersker ingen tvivl om at deres evne til at søge målet med det samme bliver deres vigtigste våben. De er gode til at presse højt, og spille direkte når de er underdogs, og Orlando vil uden tvivl påtage sig den dominerende rolle. Derfor tror jeg gæsterne skal kridte støvlerne og forberede sig på at løbe stærkt momentvis. Men det bliver svært at vinde bolde højt på banen, da den pragmatiske cheftræner, Oscar Pareja, uden tvivl ikke vil spille så naivt som Atlanta. Jeg tror vi får en kamp med nerve, hvor det er de små marginaler som vil afgøre kampen. Hjemmeholdet står stærkest og jeg tror de tager en smal sejr.

Rundager tror på: 1-tallet + begge hold scorer til odds 4,00 – SPIL HER >>*

FC Cincinnati – Philadelphia Union 2 (1-2)

søndag d. 26. november kl. 02:00

Cincinnati gjorde kort proces med to kampe hvor Philadelphia skulle bruge tre kampe i den første runde, da de sendte henholdsvis New York Red Bulls og New England Revolution ud. 

Hjemmeholdet har været suveræne på TQL Stadium, hvor en de mange trofaste fans har kunnet fejre 41 point i 17 regular season kampe, samt en overlegen playoff sejr på 3:0 over RBNY. Deres evne til at score mål, afhænger meget af Luciano Accosta, som har en altmulig mand funktion, så længe det bare omhandler de offensive dyder. Er de meget på bolden, får han rig lejlighed til at fremvise sine færdigheder, men skulle der være behov for et mere kontra baseret spil, er han eminent til at placere bolden, hvor han vil. Derfor har de været svære at kontrollere, hvorimod det defensivt har set noget dårligere ud henimod slutningen af regular season. 

Philly lykkedes med at stå kompakt sidst de var på TQL, hvilket resulterede i et smalt 1:0 nederlag, som nemt kunne være endt uafgjort. Jeg tror vi får en lignende tilgang til opgøret, for at gøre rummene mindre for Accosta og hans mindre teknisk dygtige holdkammerater. Det kan godt være det vil begrænse deres chancer for at skabe noget den anden vej, men deres bedste chance er på en solid defensiv og en hurtig kontra med den fart de besidder oppe foran. Mikael Uhre er ikke en umulig målscorer, men han vil ikke få mange chancer. Rutine er ofte afgørende i disse kampe, og der besidder gæsterne mest, og jeg har stor tiltro til cheftræner, Jim Curtins færdigheder. Derfor tror jeg på en lille overraskelse i form af en udebanesejr.

Rundager tror på: 2-tallet til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Houston Dynamo – Sporting Kansas City 1 (2-1)

Mandag d. 27. november kl. 01:00

Selvom det ikke længere er 100 grader i en luftfugtighed, du kun kommer igennem med en machete kniv, så er det stadig ekstremt svært at komme fra Houston med noget som helst. Real Salt Lake var tæt på at lave en mindre overraskelse efter tre kampe, men Erik Sviachenko og hans holdkammerater tog den fuldt fortjent i straffespark. Godt nok kommer SKC med en stærk formkurve, men deres spil indbyder til et hjemmehold med gode kort på hånden. Om værterne skal spille afventende og køre om omstillinger eller være mest i boldbesiddelse, gør ikke den store forskel, da de har en varm playmaker i Amine Bassi, rutine i Hector Herrera og en solid bagkæde. Derfor kan de snildt veksle i deres tilgang til kampen, for at skabe de rigtige øjeblikke både på kontra og i det etablerede spil.  

SKC er klart mest komfortable på bolden, og derfor tror jeg ikke de tager på Shell Energy Stadium med et ønske om at stå dybt. Selvom det ikke virker skræmmende at forsvare Corey Baird i feltet, så er de bare ikke specielt stærke defensivt. Omvendt bliver de ekstremt sårbare over for omstillinger mod sig, når de spiller deres possession spil, og Houston er bedst på kontra. Jeg har svært ved at se et andet udfald end en sejr til værterne, hvilket også er mit bedste bud på facit.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Seattle Sounder FC – LAFC 1 (1-0)

Mandag d. 27. november kl. 03:30

Der har altid været noget særligt over dette opgør, som er en tro kopi af LAFC’s først d. 4. marts 2018, hvor de trådte ind i MLS. Dengang tabte Sounders på et målmandskiks fra Stefan Frei og sidenhen har det lugtet af topopgør og rivalisering. 

Seattle var fuldkommen i kontrol mod Dallas i første runde af playoffs, hvor de vandt stensikkert 2:0 og 1:0 på Lumen Field. Godt nok tabte de 3:1 ude, men selv der var de det klart bedste hold på banen. Det er bare en playoff maskine, der træder ind på kunstgræsbanen, og de er i besiddelse af enormt meget rutine. Deres største og eneste svaghed, er deres forudsigelighed, grundet Brian Schmetzers faste system. Det gør dem lette at forberede sig mod, men det er sjældent du stiller med et stærkere hold i Rave Green. 

LA skal holde styr på Nicolas Lodeiro, stoppe Christian Roldans tonsen i og omkring feltet, Jordan Morris’ fart og træfsikkerhed med alle tilladte kropsdele og en håndfuld andre notoriske målscorer. Desuden har de måske ligaens stærkeste stopper i form af Yeimar Gomez, som kan få en halvdårlig Jackson Ragen til at se god ud. 

Nu får jeg det også til at lyde umuligt for gæsterne, men det bliver en svær opgave. Jeg tror de må acceptere at være mindst på bolden og bør nok grave sig ned, så Morris ikke kan bruge sin fart. Seattle har det altid svært mod kompakte hold, men giver sjældent meget væk den anden vej, så LA skal heller ikke forvente at skabe mange chancer. Jeg tror hjemmebanefordelen kommer til at veje tungest, selvom de to hold er ekstremt lige. Derfor forventer jeg en sejr til Sounders.

Rundager tror på: 1-tallet til odds 2,30 – SPIL HER >>*

Tips fra MLS

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar