Michael Rundager: Tips til topkampe i MLS d. 11. – 13 november 2023
Vi træder ind i ukendt territorium når første runde af MLS Playoffs rammer tredje og afgørende kamp. Vi må lovprise ligaen for dens opfindsomhed, hvilket også begejstrer vores MLS ekspert Michael Rundager, der her tager os igennem de resterende kampe.

MLS.
Seattle Sounders – FC Dallas 1 (2-1)
Lørdag d. 11. november kl. 04:00
Sounders står med fantastiske kort på hånden, når vi træder ind i en ny æra for MLS – den tredje og afgørende kamp i første runde af MLS Playoffs. Værterne vandt den første på Lumen Field med 2:0 og var uheldige ikke at lave et vildt comeback i 3:1 nederlaget i Dallas. I de døende minutter viste de høj klasse, og kunne sagtens have både udlignet og bragt sig foran, men i stedet fik Dallas en gave til 3:1. Seattle skal bare videre og lære af deres fejl fra det opgør, da gæsterne fra sydstaterne var heldige. Det eneste som kan være en smule bekymrende, er deres hjemmebanestatistik, men jeg er ikke et sekund i tvivl om at “March to The Match” med Sounders fans bliver den 12. mand.
FC Dallas får en svær kamp, da de i to kampe nu har været det dårligste hold på banen. Derudover bliver kampe afviklet på kunstgræs foran 40.000+ tilskuere, mod et hold som har ekstremt meget playoffs erfaring. Krydre man det med deres skadesproblemer, ser det yderst problematisk ud for gæsterne. De må undvære Alan Velasco, Facundo Quignon og Jose Antonio Martinez, som alle ville have pyntet i start-11. jeg tror det bliver en ensporet affære, hvor Dallas vil håbe på et par skarpe omstillinger alt imens Seattle vil være mest på bolden og forsøge at kombinere sig igennem. Det bliver ikke let, men efter 90 minutter går hjemmeholdet videre.
Rundager tror på: 1-tallet til odds 1,72 – SPIL HER >>*
Houston Dynamo – Real Salt Lake 1 (2-0)
Søndag d. 12. november kl. 00:00
Der ventes uvejr i Houston, så kampen kan snildt blive udsat pga thunderstorms, hvilket sjældent er til udebaneholdets fordel. Til gengæld betyder det også, at temperaturerne er til at arbejde med for gæsterne, som dermed ikke skal frygte en nedgang i præstationsevne grundet varmen.
Dynamo var ekstremt tæt på at klare det hele i to kampe, men et flot frisparksmål fra Jefferson Savarino til 1:1 ville det anderledes. Nu skal værterne gøre det færdigt, hvilket de har gunstige muligheder for selvom de ikke kan sætte deres lid til en hedebølge. Holdet har vist i 2023, at de har været markant stærkere end RSL og det er bestemt også kommet til udtryk i de to første playoff kampe. Kommer gæsterne først foran på Shell Energy Stadium, ser jeg ikke chancerne for Pablo Mastroeni og hans mandskab.
Netop RSL cheftræner kan blive hele udfordringen for gæsterne, da hans måde at spille fodbold på er primitiv. Det er godt nok til at komme i playoffs, fordi de nok skal høste point på standarder og omstillinger, men set over tre kampe i en knockout runde, hvor hans hold skal jagte bliver det problematisk. Jeg tror ikke de er interesserede i at gå i straffespark, så de skal op og lave noget, men Houston er selv et stærkt hold på omstillinger. Derfor forventer jeg en sikker sejr til Erik Sviatchenko og company.
Rundager tror på: 1-tallet + RSL scorer ikke til odds 3,00 – SPIL HER >>*
Columbus Crew – Atlanta United 1 (2-1)
Mandag d. 13. november kl. 01:00
Det her er uden tvivl den tætteste kamp af de resterende i første runde. Begge hold har ekstremt dygtige målscorer, god playoff erfaring og halvåbne bagkæder.
Når det så er sagt, har Columbus været ekstremt skarpe på hjemmebane, hvor de har hentet 40 point i 17 kampe i regular season. Desuden er de det mest scorende hold i denne sæson, hvilket gør dem modbydelige at spille imod, da man ikke kan føle sig tryg på noget tidspunkt. De har mange som byder ind med mål og assist, men det er klart Juan Camilo Hernandez Suarez (fantastisk navn), som gør den store forskel. Skal de lukke ned for Atalanta, er det Thiago Almada der skal holdes i kort snor samtidig med at de bliver nødt til at være hurtige til at sideforskyde, da gæsterne er gode til at skrue tempoet op.
Atlanta skal fortsætte med at fodre deres guldfugl Almada, men så skal de også udnytte alt det rum, som kommer omkring Georgios Giakoumakis, da han bliver mandsopdækket og mere endnu. Ligesom værterne har de også en del, som har bevist deres værd foran målet, så det er bare med at pumpe feltet og så kan de juble igen. Det var ikke tilfældigt, at de bankede den ind fire gange i det omvendte opgør. Det bliver dog en svær opgave for gæsterne at komme hjem med noget fra Lower.com Field og jeg forventer også en sejr til Columbus og Malte Amundsen.
Rundager tror på: 1-tallet + begge hold scorer til odds 2,50 – SPIL HER >>*