AC Milan – Cagliari: Odds og optakt den 2. januar 2024
Allerede tirsdag går det løs med italiensk fodbold igen, når Simon Kjær og Milan tørner sammen med Cagliari i Coppa Italia-ottendedelsfinalen. Indfrier rossoneri forventningerne? Vi bringer her odds, optakt og spilforslag til Milan – Cagliari. Der er kampstart tirsdag d. 2. januar 2024 kl. 21:00. Stream kampen på bet365.
Spiller Kjær og Milan sig som forventet videre i Coppa Italia med sejr over Cagliari? Foto: IMAGO/ABACAPRESS
AC Milan – Cagliari: Dommer, stadion og vejr
Dommer: TBD
Stadion: San Siro, Milano
Vejret: 6°, regn og svag vind
AC Milan – Cagliari
Simon Kjær startede på banen for Milan for tredje gang i streg, da det lørdag blev til en 1-0 sejr hjemme over Sassuolo i Serie A. En kamp, som ledte tankerne hen på det danske landshold anno 2023… Kjær gjorde det upåklageligt i bagkæden, men offensivt leverede rossoneri en fuldkommen steril og intetsigende indsats.
De 3 point luner dog i topstriden, og det tager Milan selvfølgelig med i en periode, hvor skaderne i defensiven er mange og formkurven ikke just er opadgående.
Allerede tirsdag går det løs igen, når Kjær og co. skal forsøge at spille sig i Coppa Italia-kvartfinalen, hvor vinderen af Atalanta – Sassuolo venter. Milan har trukket en overkommelig modstander op af bowlen i form af Cagliari, som kæmper for overlevelse i bunden af Serie A.
Gæsterne kommer fra en 0-0’er i bundbraget hjemme mod Empoli. En kamp, som Cagliari burde have vundet, men et brændt straffespark kort før tid resulterede i en halvskuffende pointdeler.
AC Milan: Skader og karantæner
Divock Origi Disciplinær handling af klubben (politi-efterforskning, doping, for sent til træning, transfer problemer) Efter 0 kampe |
Álvaro Morata Disciplinær point (akkumulerede gule kort) Efter 1 kamp |
Cagliari: Skader og karantæner
Leonardo Pavoletti Knæskade Midt juli 2025 |
Forventede startopstillinger AC Milan – Cagliari
Odds på AC Milan – Cagliari
Bookmakerne har Milan som favoritter.
Odds-forslag: Trætte Milan gør akkurat nok mod udesvage Cagliari
Vi er nået til ottendedelsfinalen i Coppa Italia, som er runden, hvor Serie A’s store krabatter træder ind i turneringen. Denne første kamp i turneringen bliver sjældent prioriteret voldsomt højt af Italiens topklubber, udmærket understreget ved, at både Inter og Napoli allerede har tabt deres respektive ottendedelsfinaler.
Milan er fortsat hårdt ramt af skader i defensiven, hvor Simon Kjær er den eneste tilgængelige midterforsvar foruden unge Simic, som kun lige har gjort debut. Med det in mente leverede værterne en stærk defensiv indsats senest mod et tandløst Sassuolo-mandskab, til gengæld gik det udover det offensive output, at Hernandez måtte vikariere i midterforsvaret.
Der er god chance for, at der bliver roteret i begge lejre til dette opgør. Cagliari er ikke i en position, hvor de bør satse alt for meget på pokalturneringen, mens Milans offensive esser senest lignede nogle, som havde brug for et hvil.
Gæsterne er skidt kørende på fremmed græs, hvor det kun er blevet til 2 point i 9 Serie A-kampe, og derfor regner jeg også med, at Milan kører den hjem, men som værterne spillede senest, har jeg svært ved at forestille mig en målfest.
AC Milan – Cagliari: Statistik, topscorer og H2H
- Milan er nummer 3 i Serie A med 36 point.
- Milans statistik er på 11-3-4 og målscoren 32:20.
- Olivier Giroud er topscorer for Milan med 8 mål.
- Cagliari er nummer 18 i Serie A med 14 point.
- Cagliaris statistik er på 3-5-10 og målscoren 16:31.
- Gode gamle Pavoletti er topscorer for Cagliari med 4 mål.
- Milan vandt sæsonens første indbyrdes opgør med 3-1 på Sardinien.
Expected Goals: AC Milan vs. Cagliari – de seneste tre kampe:
Milan | Resultat | xG | Cagliari | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Milan – Sassuolo | (1-0) | 1,98 – 0,44 | Cagliari – Empoli | (0-0) | 1,91 – 0,24 |
Salernitana – Milan | (2-2) | 1,73 – 2,74 | Verona – Cagliari | (2-0) | 1,24 – 1,93 |
Milan – Monza | (3-0) | 2,86 – 2,36 | Napoli – Cagliari | (2-1) | 2,19 – 1,17 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Milan – Cagliari spilles tirsdag den 2. januar 2024 klokken 21:00.
Milan – Cagliari spilles på San Siro, Milano