Manchester United – Arsenal: Odds og optakt den 22. juli 2023
Amerikanerne får glæde af et brag af en testkamp lørdag aften, når Manchester United og Arsenal krydser klinger i New York. Vi bringer her odds, optakt og spilforslag til Manchester United – Arsenal. Der er kampstart lørdag d. 22. juli 2023 kl. 23:00.

Declan Rice fik torsdag sin uofficielle Arsenal-debut i den nye uhyrlige udebanetrøje. Foto: IMAGO/Beautiful Sports
Manchester United – Arsenal: Dommer, stadion og vejr
Dommer: TBD
Stadion: The MetLife Stadium, New York
Vejret: 28°, regn, let vind
Manchester United – Arsenal
Der er god grund til tilfredshed hos både Manchester United og Arsenal efter sidste sæson. De Røde Djævle vandt EFL-cuppen, var i finalen i FA-cuppen og sikrede ganske sikkert adgang til den kommende sæsons Champions League. Ikke helt tosset, og helt sikkert noget at bygge videre på!
Arsenal var for første gang i maaange år en del af den engelske guldkamp, og selvom Premier League-titlen slap ud af hænderne på The Gunners i sidste ende, er der ingen tvivl om, at 22/23 var ekstremt opløftende for klub og fans. Arsenal ligner et mandskab, som snildt kan byde til i topkampen igen i næste sæson.
Begge mandskaber har allerede sikret et par fine tilføjelser til truppen. United har hentet Mason Mount i Chelsea og Onana i Inter… og inden længe lander måske også en dansk tilføjelse til truppen i form af Rasmus Højlund. Arsenal har gjort Declan Rice til den dyreste englænder nogensinde i en transfer til 870 millioner kroner! Når ja, så har de også hentet Havertz i Chelsea og Timber i Ajax. Det dufter af, at både Manchester United og Arsenal vil have mere i 23/24.
Manchester United: Skader og karantæner
Arsenal: Skader og karantæner
Forventede startopstillinger –
Odds på Manchester United – Arsenal
Bookmakerne har Arsenal som snævre favoritter.
Odds-forslag: De kender hinanden ud og ind, de englændere
Sidste sæsons to indbyrdes opgør mellem Manchester United og Arsenal endte med en sejr til hver. I begge tilfælde vandt hjemmeholdet, og i begge tilfælde var der godt gang i målscoringen. Denne gang dyster de to engelske storklubber på neutral grund i USA, hvorfor bookmakerne også har svært ved at pege på en helt klar favorit.
United har gjort rent bord i de hidtidige to testkampe, hvor Leeds og Lyon er blevet besejret med henholdsvis 2-0 og 1-0. Arsenal lagde ud med en 1-1’er mod Nürnberg, inden de torsdag skilte et amerikansk all-star hold ad med 5-0. Så mange mål scorer de næppe mod De Røde Djævle, som har haft godt styr på defensiven i de to første kampe i opstarten.
Det er altid svært at spå om testkampe fordi der er så mange forskellige spillere i aktion i løbet af kampen, og fordi resultatet sjældent er i højsædet. Ofte er testkampe mere løsslupne end betydende kampe, men i denne duel har vi altså at gøre med to mandskaber, som kender hinanden særdeles godt.
Det ligner unægteligt et fuldkommen jævnbyrdigt opgør mellem to af Englands stærkeste hold anno 2023, så det ville ikke være overraskende med en pointdeler.
Manchester United – Arsenal: Statistik, topscorer og H2H
- Manchester United blev nummer 3 i Premier League i sidste sæson med 75 point
- Uniteds statistik endte på 23-6-9 og målscoren 58:43
- Marcus Rashford endte som United-topscorer med 17 kasser.
- Arsenal endte som nummer 2 med 84 point
- Arsenals statistik endte på 26-6-6 og målscoren 88:43
- Hos Arsenal blev topscorertitlen delt mellem Martinelli og Ødegaard, som hver scorede 15 gange
- Sidste sæsons to indbyrdes opgør endte med en sejr til hver. I begge tilfælde vandt hjemmeholdet
Expected Goals: Manchester United – Arsenal – de seneste tre kampe:
Manchester United | Resultat | xG | Arsenal | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Manchester United – Lyon | (1-0) | 1,42 – 0,44 | Nürnberg – Arsenal | (1-1) | 1,48 – 2,35 |
Manchester United – Leeds | (2-0) | 1,65 – 0,3 | Arsenal – Wolverhampton | (5-0) | 1,76 – 0,69 |
Manchester City – Manchester United | (2-1) | 1,64 – 1,1 | Nottingham Forest – Arsenal | (1-0) | 1,4 – 0,72 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Manchester United – Arsenal spilles lørdag den 22. juli 2023 klokken 23:00
Manchester United – Arsenal spilles The MetLife Stadium, New York