18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Mali – Ækvatorialguinea: Odds og optakt den 26. januar 2022

Ibrahima Koné er topscorer for Mali med 3 mål ved slutrunden, mens han i sine ni landskampe er noteret for imponerende 11 scoringer. (Foto: Bildbyrån)

Det er to mandskaber fulde af optimisme, der spiller den sidste ottendedelsfinale ved Africa Cup of Nations 2021. Mali er videre som gruppevinder, og de møder Ækvatorialguinea, der blev nummer to i gruppen, der sendte de forsvarende mestre fra Algeriet ud. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Mali – Ækvatorialguinea. Der er kampstart onsdag d. 26. januar 2022 kl. 20:00. Se kampen på TV3 Sport eller på Viaplay. 

GÅ TIL

Bonus op til 500 kr. / extrabet op til 1.000 kr.

Vælg mellem to velkomsttilbud: 100 % indbetalingsbonus (bonuskode = MAXSPORT) eller 100 % extrabet (bonuskode = MAX1000). Indbetalingsbonus – min. 100 kr., max. 500 kr. – krediteres straks, og skal omsættes 10x til min. odds 1,50 inden for 60 dage. Extrabet – min. 50 kr., max. 1.000 kr. – krediteres efter omsætning af indbetaling x10 på akkumulatorer (3 el. 4 valg) til min. odds 3,50 inden for 90 dage. Extrabet gælder i 7 dage. 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25).


Mali – Ækvatorialguinea: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Bakary Gassama, Gambia
Stadion:  Limbe Omnisport Stadium, Limbe
Vejret: 27° og let vind


Optakt til Mali – Ækvatorialguinea: Skader, karantæner og startopstillinger

Mali hentede bronze ved Africa Cup of Nations både i 2012 og 2013, men siden har de ikke været forbi ottendedelsfinalerne, men denne gang ser de stærke ud, og det er en solid trup, træner Mohamed Magassouba har at arbejde med, hvor spillerne overvejende er fra fransk fodbold, men der er også både Premier League- og Bundesliga-spillere i truppen. Og topscorer Ibrahima Koné tjener til daglig sine penge i norske Sarpsborg. Med 11 mål i foreløbig ni landskampe er det ikke sikkert, den 22-årige angriber bliver i Norge ret meget længere. 

Mali kom relativt ubesværet videre fra gruppen, hvor sejre over Tunesien og Mauretanien krydret med uafgjort mod Gambia var nok til at sikre førstepladsen. Derfor står de nu i ottendedelsfinalerne som i 2019, men dengang tabte de 1:0 til Elfenbenskysten. De står med fine kort på hånden for at komme mindst et skridt videre, men den eventuelle næste modstander vil formentlig være Senegal, som møder Kap Verde, og det bliver en hård nød at knække. Men en nød af gangen. 

Nødder har de allerede knækket en del af hos Ækvatorialguinea, som er inde i en rigtig stærk periode med fem sejre og kun ét nederlag i de seneste otte landskampe. Landet debuterede først i Africa Cup of Nations i 2012, og dér nåede de helt frem til kvartfinalerne. Så var de ikke med  i 2013, men i 2015 nåede de helt frem til bronzekampen og sluttede som nummer fire. Og de seneste to slutrunder har de så slet ikke formået at kvalificere sig til. Det ligner et enten-eller-mønster, og så er i år måske sådan et år, hvor de igen slår sig langt i turneringen. 

Det var i hvert fald en imponerende indledende gruppe, de fik fyret af med sejr over både de forsvarende mestre fra Algeriet og Sierra Leone. Kun mod Elfenbenskysten måtte de se sig slået. Alle tre kampe endte 1:0, og i deres seneste otte kampe er der i alt kun scoret 11 mål, og bare én gang har et hold formået at score mere end ét mål i de otte opgør. 

Landet, der tidligere var en spansk koloni, blev selvstændigt i 1968, men fortiden fornægter sig ikke i truppen, for flertallet af spillerne optræder til dagligt i spanske klubber i sekundære rækker. Det har altså ikke forhindret dem i at levere forrygende indtil videre, men vejen til hæder er altså bøvlet, for den går først via Mali og siden formentlig Senegal. Det skal være svært, når det er knockoutkampene, og så længe Ækvatorialguinea kan sørge for, kampene holder sig lavtscorende, skal der jo ikke meget til en overraskelse.

Mali:

  • Ingen kendte fravær

Ækvatorialguinea:

  • Dorian Hanza (Angreb, Fast) – Tvivlsom

Mali forventet startopstilling: Mounkoro; H. Traore, Sacko, Kouyate, M. Haidara; A. Haidara, Camara,  Bissouma; Djenepo, Koné A. Traore.

Ækvatorialguinea forventet startopstilling:  Owono; Akapo, Obiang, Coco, Ndong; Salvador, Ganet, Machin, Miranda; Bikoro; Hanza.


Odds på Mali – Ækvatorialguinea

Kigger vi på kampens odds, ser vi, at Mali er ganske klare favoritter. 


Odds-forslag: Mali ser stærkere og mere solide ud

Ingen af holdene har sådan rigtigt for alvor leveret festfyrværkerier ved slutrunden indtil nu. Mali har vundet 2:0, 1:0 og spillet 1:1. De har dog været på tavlen i alle opgør, og den stærke angriber Koné har scoret i alle kampe. 

Helt så harmonisk spiller klaveret ikke hos Ækvatorialguinea, som altså har været involveret i tre opgør, der alle er endt 1:0. To sejre var rigeligt til at sende dem videre, og de vil formentlig også forsøge at holde dette opgør på så lav score som muligt. I to af deres tre gruppekampe faldt der mål i første halvleg, så et halvlegsspil virker vanskeligt at spore sig ind på. 

Men få mål kan de to mandskaber trods alt enes om. Mali er på flot kurs med syv sejre og bare to uafgjorte i de seneste ni landskampe og en samlet score på 15:1, der dog mest er båret af to storsejre mod Rwanda og Kenya.

Anbefalingen er dog her overbevist om, at der er kvalitetsforskel på de to mandskaber, og at Mali gør arbejdet færdigt i ordinær tid. Selv om spil på sejr med mere end ét mål står til flotte odds, virker det dog til at være en turnering, hvor det næsten vil være hasarderet at sigte efter den slags. Vi bliver ved det rene 1-tal og sejr til Mali.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Marathonbet
1,76
Mali
Gå til Marathonbet *


Mali – Ækvatorialguinea: Statistik, topscorer og H2H

  • Mali vandt deres indledende gruppe F foran blandt Gambia, Tunesien og Mauretanien med i alt 7 point for de 3 kampe. 

  • Malis statistik var 2-1-0 og scoren 4:1.

  • Ækvatorialguinea sluttede som nummer 2 i en gruppe med Elfenbenskysten, Sierra Leone og Algeriet. Det blev til 6 point i de 3 kampe. 

  • Tallene for Ækvatorialguinea blev 2-0-1, mens deres måldifference endte på 2:1.

  • Malis topscorer er Ibrahima Koné, som har nettet 3 gange indtil videre. 

  • To mål er det blevet til for Ækvatorialguinea, og deres post som topscorer deler Pablo Ganet og Esteban Obiang.


Expected Goals: Mali vs. Ækvatorialguinea – de seneste tre kampe

MaliResultatxGÆkvatorialguineaResultatxG
Mali – Mauretanien (2-0)1,85 – 0,56Sierra Leone – Ækvatorialguinea (0-1) 1,08 – 1,05 
Gambia – Mali (1-1) 0,83 – 1,97Algeriet – Ækvatorialguinea(0-1) 0,85 – 0,92 
Tunesien – Mali(0-1) 1,36 – 1,21 Ækvatorialguinea – Elfenbenskysten (0-1) 1,26 – 0,93 
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Hvornår spilles Mali – Ækvatorialguinea?

Mali – Ækvatorialguinea spilles onsdag den 26. januar 2022 klokken 20:00.

Hvor spilles Mali – Ækvatorialguinea?

Mali – Ækvatorialguinea spilles på Limbe Omnisport Stadium i Limbe i Cameroun.

Skriv første kommentar

Skriv et svar