Mads Juel Andersen vil på landsholdet: Har ikke hørt fra Hjulmand
Den nyklækkede Premier League spiller Mads Juel Andersen fortæller til SpilXperten, at han ikke har været i kontakt med Kasper Hjulmand omkring sit skifte til Luton Town F.C., men at hans helt store mål er at komme på landsholdet.
Den danske midtstopper har spillet to U19-landskampe, men ellers har han ellers været langt fra landsholdets søgelys, men det skal der laves om på, fortæller han.
“Det er klart, at det er mit mål at spille så mange kampe, som det er muligt for Luton, og så vil jeg på landsholdet. Det er mit mål, og så skal jeg arbejde stinkende hårdt og gøre mit bedste på vej mod det mål”, indleder Mads Juel Andersen.
Der har dog ikke umiddelbart været kontakt mellem Mads Juel Andersen og landstræneren.
“Jeg har ikke talt med Kasper Hjulmand omkring mit skifte til Luton, så det har jeg stadig til gode.”
“Ellers kan det være, jeg selv skal ringe til ham jo”, siger Mads Juel Andersen med et grin.
Jeg sammenligner mig med de bedste
Mads Juel Andersen sagde i går, at der formentlig er mange, der ikke ved, hvor god han egentlig er. Derfor spurgte vi midtstopperen om, hvem han han minder om.
“Helt ærligt, så synes jeg, at jeg er god til lidt af det hele. Det er ikke sådan, at jeg er middelmådig til meget af det. Jeg synes faktisk, jeg er god til det hele.”
“Jeg har mange styrker, som jeg tror, vil komme mig til gode, men vi må jo se, hvad det ender med.”
“For at være helt ærlig, så ser jeg ikke særligt meget fodbold. Hvis jeg gør, så studerer jeg midterforsvarerne, men det er svært at sige, hvem jeg minder om.”
Kunne du ikke minde en smule om Ruben Dias, når man ser på hans styrker?
“Det er lidt sjovt, for det var også Ruben Dias, der poppede op i mit hoved, men oppe i mit hoved sammenligner jeg mig også med de bedste spillere.”
“Men jeg har altid følt, at jeg har været en virkelig god boldspiller, vi ville bare gøre det anderledes i Horsens, som mange nok husker mig fra.”
I morgen kan du læse om Mads Juel Andersens tanker om at møde Erling Haaland, som han har en idé eller to til, hvordan han skal stoppe.
Læs også:
-
Premier League 21. NOVEMBER 2023 KL. 11:31
Dansker rygtet til Newcastle: Dér gider han da ikke at bo
Joachim Andersen har brilleret i Crystal Palace, men danskeren skal blive i London, hvis alternativet er at flytte til Newcastle, lyder det.Interview -
Premier League 14. NOVEMBER 2023 KL. 13:55
Ex-Man United profil revser Onana: Hans svaghed er hans evner som målmand
Andre Onana har fået en svær start som målmand i Manchester United, og den tidligere højre back er mildest talt ikke imponeret af målmanden.Interview -
Tennis 13. NOVEMBER 2023 KL. 12:14
Frederik Løchte Nielsen undrer sig over kritikere: Hvad gør Holger galt?
Holger Rune har tidligere fortalt om hadbeskeder og dødstrusler, han har modtaget, og det er noget, som Frederik Løchte Nielsen mildest talt har svært ved at sætte sig ind i.Interview