18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Liverpool-legende roser Celtic-dansker: Han er en virkelig god spiller

Til SpilXperten fortæller John Barnes, at han er imponeret af Matthew O´Riley, der i øjeblikket storspiller for Celtic.

Matthew O'Riley høster roser for sine Celtic-præstationer. Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
Matthew O’Riley høster roser for sine Celtic-præstationer. Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix


O´Riley skiftede i januar fra MK Dons til Celtic. Siden da har danskeren, med de engelske og norske rødder, præsteret flot i den skotske storklub. Det er kke gået ubemærket hen hos den tidligere Liverpool-spiller og Celtic-manager John Barnes.

Senest begejstrede O´Riley tilskuerne på Celtic Park, da midtbanespilleren i det verdensberømte Old Firm derby mellem Celtic og Rangers lavede 3 assists i første halvleg. 

Den flotte præstation bed John Barnes også mærke i, og han er imponeret af den danske U21-landsholdsspiller. 

“Han har fået en fantastisk start for Celtic, siden han skiftede i vinters”, indleder John Barnes.

“Men det er stadig relativt kort tid, han har præsteret på topniveau, og nu skal han vise, at han kontinuerligt kan præstere på det her niveau”


O´Riley har i løbet af sommeren været sat i forbindelse med store klubber som Manchester United og Liverpool. 

Hvis man ser på midtbanespillerens præstationer, kan man da også godt forstå det. På statistik sitet WhoScored.com er danskeren rangeret som den tredjebedste spiller i denne sæson i Scottish Premiership, som er den bedste skotske række. 

O´Riley er desuden den bedste midtbanespiller i ligaen, og indtil videre er han på sæsonens hold i Skotland. 

John Barnes er dog ikke overbevist om, at det store skifte er lige om hjørnet, selvom det sagtens kan ske en dag. 

“Han er åbenlyst en virkelig god spiller, men jeg kan godt forestille mig, at han bliver i Celtic i en længere periode.”

“Også selvom han er rygtet til de helt store klubber”, afslutter John Barnes. 

Tirsdag aften var danskeren i aktion, da Celtic tabte 0-3 til Real Madrid. O´Riley spillede 72 minutter på midtbanen.

Skriv første kommentar

Skriv et svar