18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Liverpool-legende: Matt O´Riley ville være en god signing for Newcastle

SpilXperten har talt med Liverpool-legenden John Barnes, der forholder sig til Celtic-danskeren Matthew O´Riley, der er i søgelyset hos flere engelske klubber, heriblandt Newcastle.

Celtics danske midtbanespiller Matthew O´Riley er et varmt emne hos Newcastle i øjeblikket. Foto: Andy Buchanan/AFP/Ritzau Scanpix

O´Riley ville være en god signing, men vil ikke gå i startopstillingen

Matthew O´Riley har længe været rygtet til Premier League, og senest er det Newcastle, der lader til at være brændt varme på Celtic-danskeren. 

John Barnes følger begge klubber tæt, og i sin aktive karriere tørnede han ud for Newcastle, ligesom han har stået i spidsen for Celtic som manager. 

Derfor kender han Celtic-danskeren særdeles godt og siger, at han ville være en klog signing for Newcastle, selvom han ikke forventer, at den danske midtbanespiller ville gå direkte ind i startopstillingen. 

“Jeg tror, det er meget sandsynligt, at Newcastle ønsker at signe O´Riley, men jeg tror ikke, at han er en spiller, der vil gå direkte ind i Newcastles startopstilling”, indleder Barnes.

“Han ville være en virkelig god signing for fremtiden, men jeg ser ham ikke som en spilller, der fra dag ét vil hjælpe Newcastle med at opnå deres mål, for de har meget høje ambitioner.”

O´Riley kan være den næste i rækken

John Barnes siger desuden, at den danske landsholdsbobler ville være en klog signing, der vil passe perfekt ind i Newcastles transferstrategi.

“Det ville være en meget klog signing for Newcastle, fordi han vil være en spiller til fremtiden, og det er præcis sådan, Newcastle har handlet under de nye ejere.”

“De henter ikke verdensstjerner, de henter unge spillere med den rette karakter, og det har givet fantastisk udbytte hidtil. O´Riley kunne sagtens være den næste i rækken”, afslutter John Barnes.

Skriv et svar