18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Lisberg: Tip til DFB Pokalfinalen – RB Leipzig – Dortmund d. 13. maj 2021

RB Leipzig har muligheden for at tage første titel i klubbens historie, mens Dortmund har muligheden for at redde en sløj sæson. Nicolai Lisberg, redaktør hos bulibold.dk, har taget et kig på den tyske pokalfinale, der står torsdag aften mellem RB Leipzig – Dortmund.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg


RB Leipzig – Borussia Dortmund X (2-2)

Den 19. maj 2009 så RB Leipzig for første gang dagens lys, efter de havde overtaget licensen fra SSV Markranstädt i den femtebedste tyske række Oberliga Nordost. Siden da har klubben været ligeså stålsat og ambitiøs, som den har været hadet grundet sin konstruktion og sine store armbevægelser.

På lidt over ti år har Leipzig etableret sig i toppen af tysk fodbold kvalificeret sig til Champions League i fire af de seneste fem sæsoner, spillet semifinale i den fineste klubturnering, og nu skal det næste skridt så tages. En titel. Klubbens i givet fald første af slagsen.

De var tæt på for to år siden, hvor de også var i finalen, men den gang tabte de til Bayern München og en velspillende Robert Lewandowski. Nu gælder det så Dortmund i en gentagelse af lørdagens underholdende opgør, hvor de sort-gule fra Ruhr vandt 3-2 i en yderst seværdig kamp, hvor begge hold angreb fra start af.

Ved den lejlighed var Dortmund klart bedst i de første 45 minutter, men Leipzig kæmpede sig flot tilbage og kom op på 2-2, inden en fantastisk Jadon Sancho gjorde det til 3-2. Netop Sancho har taget store skridt, siden han kom tilbage fra sin skade, og han har været stærkt medvirkende til den form, som Dortmund er inde i med fem sejre i træk og en målscore på 16-3.

Weekendens nederlag var Julian Nagelsmanns sjette nederlag mod Dortmund i 11 kampe, og med blot 0,64 point i snit per kamp spillet, er BVB det hold, som han har den med afstand dårligste statistik mod. Det skal med RB-briller meget gerne ændre sig, hvis Nagelsmann skal sikre klubbens første titel, inden han drager til Bayern München. Den opgave bliver dog ikke lettere af, at Dortmund modsat kampen lørdag igen forventes at kunne råde over Erling Haaland, der har siddet over med muskelproblemer de sidste to kampe, men som tirsdag var tilbage på træningsbanen og lignede en mand, der starter inde for Dortmund. Det samme kan Jude Bellingham i øvrigt gøre, efter han også sad over i weekenden, dog grundet karantæne, mens der igen skiftes ud på målmandsposten, hvor ellers en velspillende Hitz må overlade pladsen til Bürki, da førstnævnte kom galt af sted med knæet lørdag.

Leipzig har i store træk alle mand klar, og modsat Dortmund har de ikke yderligere spillerunder at bekymre sig om i Bundesligaen, da deres Champions League deltagelse blev sikret i weekenden med Frankfurts pointtab.

Dortmund virker til at have fået bygget et offensivt koncept op, der i hvert fald periodevist består af højt pres, så jeg forestiller mig, at de kommer ud med samme indgangsvinkel til dette opgør, mens Leipzig meget vel kan komme til at have bolden lidt mere og være lidt mere tålmodig i deres angrebsspil. Selvom der tales meget om kontrafoldbold inden for Red Bull-filosofien, så er det Dortmund der i ligasammenhæng har scoret flest mål efter omstillinger, mens Leipzig måske lidt overraskende er tredjedårligst udi den disciplin.

En tæt på helt lige kamp, hvor vi meget vel kan komme ud i forlænget spilletid, men hvor det lugter af mål. I ti af de 11 gange et Nagelsmann-hold har mødt Dortmund er begge hold kommet på tavlen, og jeg har svært ved at se, det ikke skulle gentage sig torsdag aften.

Lisbergs bud: Begge hold scorer til odds 1,57 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv et svar