18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Spiltips til de danske holds europæiske kampe d. 24. – 25. august 2022

Det er sidste runde før det forjættede land. Kommer FCK i Champions League, bliver det til Europa League for Silkeborg, og får Viborg andet end oplevelsen ud af kampen mod West Ham? Nicolai Lisberg er klar med sin vurdering af de tre danske hold.

Trabzonspor – FC København 1 (2-1)

Når FCK rammer sit topniveau, er de et rigtig, rigtig godt fodboldhold. Den konstatering er der ikke noget overraskende i. Overraskelsesmomentet består til gengæld i, hvornår de rammer det. For det virker til at være lidt, som vinden blæser. Men lige nu er der medvind. I det første opgør mod tyrkerne i parken spillede de en forrygende kamp. Særligt i første halvleg vil jeg gå så langt som at sige, at der var klasseforskel, hvorfor det også var en smule ærgerligt, at Tasos Bakasetas fik reduceret til slutresultatet 2-1 med godt ti minutter igen.

Fredag var der i øvrigt også klasseforskel, da FCK vandt opgøret mod Lyngby ude med 3-0. Og når FCK rammer en højere klasse end sine modstandere, så er det ofte med Viktor Claesson og Pep Biel i afgørende roller. Pep Biel var den store nydelse mod Brøndby for et par uger tilbage, mens Claesson nu har nettet tre gange i to kampe.

To sejre i træk efter gode og professionelle præstationer giver jo håb om, at de er ved at finde stabilitet. Men tør vi tro på det? Tør vi tro på, at FCK som i de gode, gamle Ståle dage kan tage til Tyrkiet og så sikre sig et resultat, der sender dem i Champions League? Nuvel, det var jo heller ikke hver gang, at Ståle lykkedes europæisk, men det er det ry og omdømme, som Thorup er oppe imod onsdag. Kommer han i Champions League, er han helten. Glipper FCK det fineste gruppespil, så er han igen til debat. Så sort/hvidt er fodbold.

Kigger vi lidt på tyrkerne, så var jeg skuffet over den præstation i parken. Det var meget langt fra formen fra sidste sæson og også den lovende indledning på sæsonen. Men måske det har rokket lidt ved det, der virkede til at være et ellers solidt fundament. For i weekenden tabte de med hele 5-2 mod Antalyaspor. Blandt andet efter to scoringer fra den tidligere SønderjyskE-angriber Haji Wright. Med andre ord, så er Trabzonspor til at tale med, og FCK har derfor fine chancer for at levere et resultat. Særligt hvis Daramy kan nå at blive klar. Den danske landsholdsbobler blev skadet i en kamp mod Randers, og har ikke spillet siden, men kan han nå at blive klar, kan han blive et våben fra bænken.

Jeg tror ikke, FCK falder sammen i Tyrkiet, men det bliver snert, om indsatsen også rækker til samlet sejr. Jeg går derfor med et spil på, at begge hold kommer på tavlen.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,64 – SPIL HER >>*

Kan FCK sikre sig et Champions League-gruppespil? Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Kan FCK sikre sig et Champions League-gruppespil? Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix


Silkeborg – HJK Helsinki 1 (1-0)

Den gode nyhed er, at Silkeborg er aktuelt tophold i Superligaen. Den dårlige nyhed er, at de komplicerede livet gevaldigt for sig selv med et dumt, og også stærkt unødvendigt, nederlag i Finland i sidste uge. For Kent Nielsens mandskab var klart bedst i kampen, og en ellers skarp Nicklas Helenius brændte blandt andet en af de chancer, han i Superliga-sammenhæng header ind ti ud af ti gange, men hvor han denne aften headede forbi den ene opstander. Et rødt kort i anden halvleg til Andre Calisir gjorde ikke ligefrem betingelserne bedre, og så kunne Helsinki udnytte overtallet til at score ti minutter før tid og tage en 1-0-sejr med i bagagen til Danmark.

Som sagt vandt Silkeborg i weekenden topkampen på udebane mod FC Nordsjælland med 2-0, og det var et flot svar på, hvad man godt kunne have forestillet sig havde præget spillerens selvtillid. Men der er bund i dette hold. Jeg kunne rigtig godt lide, at de til trods for at de gav bolden væk et par gange i opspillet i indledningen af kampen, hvilket skabte flere farlige chancer til FCN, så blev de ved med at tage chancer i det opbyggende spil. For det mod får de også brug for mod Helsinki.

Kan Silkeborg spille det spil, som vi kender, så vinder de også komfortabelt, men kommer der lige pludselig lidt nervøsitet ind over, som jeg godt kan frygte, så kan det måske blive lidt forkrampet, og så opstår problemerne. For dårligere er finnerne heller ikke, og de lugter naturligvis blod og mulighed for et gruppespil i Europa League efter det fine udgangspunkt.

Mod Nordsjælland nød Silkeborg godt af en høj bagkæde hos gæsterne, men det sker ikke torsdag, og derfor kan det sagtens blive lidt af en kamp for at åbne finnerne, hvis ikke de får scoret hurtigt og skabt lidt ro på kampen.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,57 – SPIL HER >>*


Viborg – West Ham 2 (1-2)

Kan man tabe en kamp med 3-1 og alligevel være de store vindere? Hvis ja, så må det være sådan, Viborg og deres fans følte efter kampen mod West Ham i første runde. For ikke overraskende var englænderne et nummer for stort i en kamp, der havde noget af en optakt, da Ibrahim Said og Alassana Jatta ikke kunne nå at få visa i tide grundet nogle eftervirkninger af Brexit, der komplicerer den proces for ikke EU-borgere. Men Viborg leverede flot på banen og ikke mindst uden for banen, hvor en masse grønklædte fans havde taget vejen til London. Ikke den direkte vej, da flere måtte via Mallorca og andre eksotiske steder grundet flyaflysninger, men de fleste kom frem og skabte en flot lydkulisse.

Det kommer de også til at gøre torsdag, og det kan igen godt bringe Viborg frem til nogle momenter i kampen, hvor de kan være farlige. Men det rækker ikke til sejr. Hverken samlet eller i returopgøret.

Forskellen i London var stor, og det til trods for West Ham var uden profiler som Declan Rice og Aaron Cresswell. Begge slæbte karantæne med sig fra sidste års Europa League, og Declan Rice glipper også opgøret i Danmark. Men selvom West Ham kommer med et par breddespillere i startopstillingen, så er det stadig en ganske hæderlig trup, de har, selvom de ikke just viste det mod Brighton i weekenden, da de hjemme tabte 2-0. Deres tredje nederlag i træk i Premier League, og tredje kamp på stribe uden at score.

Meget bedre gik det dog ikke for Viborg, der tabte mod Randers med 1-0. I første halvleg var de bedst og spillede sig frem til flere gode tilbud, men de blev straffet af en omstilling i anden halvleg, da Randers havde held til at lægge et større pres på dem.

3-1 i London gør, at West Ham ikke bare kan sende reserverne til Danmark, så derfor forventer jeg egentlig at se et slagkraftigt hold, der vil forsøge at angribe Viborg og få scoret nogle af de mål, de indtil nu ikke har formået i Premier League. Måske hjemmeholdet kan være med i første halvleg, men over 90 minutter bør englænderne ganske givet vise sig lidt for stærke.

Lisbergs bud: BTS i første halvleg til odds 5,00 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Skriv første kommentar

Skriv et svar