18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Spiltip til Brøndby – Basel torsdag d. 4. august 2022

Alle tre danske hold gik videre i Europa, men det kostede et trænerskifte hos FC Midtjylland, der kommer på en mere end bare vanskelig opgave mod Benfica. Til gengæld ser Nicolai Lisberg gode muligheder hos Viborg og faktisk også Brøndby, selvom schweiziske Basel på papiret ligner lidt af en mundfuld.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg

Benfica – FC Midtjylland 1 (2-0)

Ørne mod ulve. En såret ulv, endda. For godt nok vandt de fredag aften med hele 5-1 ude mod OB, men det skete på baggrund af en fyring af Bo Henriksen, der altså kun fik lidt over et år i klubben. Om den beslutning var den rigtige, og hvorvidt timingen var det samme, vil jeg lade andre om at vurdere og i stedet her blot forholde mig til, hvad det betyder forud for de to kampe mod Benfica. På baggrund af 5-1-triumfen i Odense vil det jo være let og oplagt at konkludere, at det gør chancerne for en overraskelse større, men det er jeg nu ikke enig i. Bo Henriksen er en underhund af natur, og han elskede at have ryggen mod muren og levere mod de største. Som 1-0-sejren ude mod Røde Stjerne i Europa League eller sejren i Parken sidste september, selvom de var 10 mand i over en time, beviste.

Ryggen mod muren har FC Midtjylland også, når de træder ind på prægtige Estádio da Luz tirsdag aften. Vingesuset fra både ørne og historien kan mærkes, og selvom Gutmann-forbandelsen fortsat hviler over Benfica, der ikke har vundet et europæisk trofæ siden 1962, så har de kontinuerligt leveret store præstationer på den europæiske scene. I sidste sæson kom de helt til kvartfinalen i Champions League, hvor Liverpool blev endestationen efter samlet 6-4, men inden da havde de slået Ajax ud af turneringen, ligesom de gik videre fra en gruppe med Barcelona og Bayern. Stjernen fra dengang, Darwin Nuñez, er skiftet til Liverpool, men selv uden hans mål er det et yderst potent hold, som tyske Roger Schmidt råder over. Schmidt er kommet til denne sommer og er kendt for sit aggressive presspil.

FC Midtjyllands fordel kan være, at den portugisiske liga endnu ikke er gået i gang, men det er også noget nær det eneste, der taler for en artig overraskelse. For alle fem venskabskampe er vundet for portugisernes vedkommende. Jeg glæder mig til at se, hvor langt Schmidt er i at få implementeret sine ideer hos Benfica, selvom det også betyder, at det godt kan ende med en meget lang aften for de danske gæster.    

Lisbergs bud: Benfica fører ved pausen til odds 1,69 – SPIL HER >>*


Viborg – Torshavn 1 (2-0)

Som eneste danske hold har Viborg allerede brudt sin seedning. De leverede, hvad der skulle til med to gange 1-0 mod Suduva, men der er bestemt ingen grund til, at det bør stoppe her. For med to kampe mod Torshavn, den første allerede onsdag, vil jeg vove at kalde det en slem skuffelse, hvis ikke Viborg spiller sig videre til den afgørende kvalrunde. Og særligt efter hvad vi var vidne til søndag, hvor de hentede en flot sejr mod de danske mestre fra FC København. 

Det lyder ellers ofte, at det er svært at balancere både Superliga og Europa, hvis man ikke er gearet til dette, men den profeti har Viborg indtil videre gjort til skamme. Og selvom det er tidligt på sæsonen, og de europæiske kampe godt kan koste kræfter senere, er det alligevel imponerende, hvad de præsterer for tiden. Måske de havde marginalerne på deres side mod FCK, hvor de kom bagud men vendte kampen på hovedet, men de har vist klasse i begge ender af banen. 

En klasse der også giver videre avancement mod Torshavn. Det er et hold, der næsten udelukkende består af færøske spillere. I sidste sæson sluttede de på andenpladsen i den færøske liga, og det er nok også det bedste, de kan opnå i denne sæson. I hvert fald er de efter 15 kampe hele 18 point bag Klaksvik på førstepladsen, mens der er ni point op til Vikingur på andenpladsen. 

Jeg kunne godt forsøge at finde argumenter for, at gæsterne har en chance, men tilbage står, at Viborg er kæmpe favoritter. Sammen med Anderlecht er de faktisk den største af dem alle i denne runde af Conference League. De har haft svært ved at score mål i denne sæson sammenlignet med sidste sæson, og Viborg bør kunne sætte sig på kampen fra start, som de også gjorde mod Suduva, og med bare en smule mere skarphed, tager de også en mere sikker sejr her.

Lisbergs bud: Viborg half time / full time til odds 1,61 – SPIL HER >>*


Brøndby – Basel 2 (1-2)

Med 4-0 mod polske Pogon Szczecin fik Brøndby endelig hul på bylden. Særligt Hedlund havde en af sine bedre dage med to mål. Der var tidspunkter af opgøret, hvor kampen var mere lige, end resultatet ellers indikerer, men lad det ikke tage noget fra en rigtig fin Brøndby-indsats, hvor følelsen af en af de der europæiske aftener for en stund vendte tilbage. Nej, det var ikke Karlsruhe, Schalke, Liverpool, Bayern eller noget i den dur, men det var stadig en ganske habil modstander, trods alt.

Nu gælder det så Basel. Et hold der bør være bedre end danskerne, men det er nu ikke, fordi de har haft en problemfri optakt til kampen. I ligaen har de spillet de første to kampe uafgjort, og præstationen mod ellers overkommelige Crusaders var heller ikke noget, der fik hverken fans eller presse til at juble. Der er ellers nok af velkendte navne i truppen og flere med rigelig Bundesligaerfaring. Heriblandt Marvin Hitz, Michael Lang, Fabian Frei, Kasim Adams, Adam Szalai og Noah Katterbach, mens unge Dan Ndoye skal score målene efter at være hentet til fra Nice før sæsonen.

Brøndby havde mulighed for at ride videre på bølgen efter sejren mod polakkerne, men de tabte søndag 2-0 i Silkeborg. Så set med blå-gule-briller gav 4-0-sejren mod Pogon Szczecin ikke en ketchup-effekt, for i det jyske havde Brøndby søndag igen lige så svært ved at score, som vi tidligere har set det til trods for talrige store tilbud. Det hjælper ganske givet heller ikke på situationen, at Niels Frederiksens fremtid fortsat er til debat, og ikke mindst efter de i Herning er begyndt at bringe hans navn i spil som potentiel afløser for Bo Henriksen.

Det virker, som om de europæiske kampe har været en form for frirum for Brøndby i denne sæson, og de har grebet dem langt mere offensivt an end i sidste sæson. Mod et slagent Basel-hold er de bestemt ikke uden chancer i den første kamp, men spiller for spiller har gæsterne et niveau eller to mere, hvis de formår at ramme dagen. Jeg synes, at det ligner en åben (slag)udveksling på Brøndby Stadion og finder fin værdi i, at to hold, der begge har lidt problemer i front, kan komme på tavlen allerede i første halvleg.

Lisbergs bud: BTS i første halvleg til odds 5,00 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Skriv et svar